Udland

Michelle Obama har en minidepression - hvis du også har det, er der en god grund til det

Den tidligere præsidentfrue Michelle Obama døjer med en mild form for depression, fortæller hun.  Jewel Samad/AFP/Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem graden af pandemien, og hvordan folk har det, lyder det fra ekspert.

2020 skulle have været en frisk start, et nyt årti. I stedet blev det året, hvor verden blev ramt af en pandemi, der har kostet mindst 700.000 menneskeliv og slået bunden ud af økonomien.

Men meget tyder på, at virussen også rammer os på psyken. Nu fortæller Michelle Obama, hvordan virussen har påvirket hendes psykiske helbred.

- Jeg ved, at jeg kæmper med en form for let depression, siger den tidligere førstedame i sin egen podcast.

Hun fortæller blandt andet, hvordan hendes søvn er påvirket, og at hun vågner midt om natten, "fordi hun bekymrer sig om noget eller er ramt af en tunghed."

Stemmer med med forskingen

Selvom Danmark både målt på kilometer og antallet af coronadøde er langt fra USA, er det sandsynligt, at mange danskere kan nikke genkendende til Michelle Obamas beskrivelse, lyder det fra Søren Dinesen Østergaard, som er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital.

- Michelle Obamas personlige udlægning af sammenhængen mellem pandemien og humøret er i overensstemmelse med forskningen på området, siger han.

Søren Dinesen Østergaard mener, at den aktuelle pandemi kan påvirke psyken negativt via flere forskellige mekanismer. Ifølge ham kan man sammenligne en verden i coronatilstand med en opskaleret version af det, der ofte kan udløse en depression.

Det bliver underbygget af de nyeste tal fra Psykiatrifonden: Her har man i coronakriseperioden besvaret 38% flere henvendelser i deres rådgivning, end man plejer. Cirka en tredjedel af alle henvendelserne har coronarelaterede aspekter som hovedomdrejningspunkt.

Over en halv million ramt

De ydre rammer har altid påvirket vores humør, siger Poul Videbech, som er depressionsforsker og professor i psykiatri på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri. Han forklarer, at man inddeler depression i tre kategorier: let, moderat og svær.

Kernesymptomer på depression

  1. Nedtrykthed. Humøret er ikke som normalt. Man kan være trist, grådlabil og føle tomhed og håbløshed.
     
  2. Nedsat lyst eller interesse for det, man plejer at holde af – f.eks. aktiviteter og samvær med andre mennesker.
     
  3. Nedsat energi eller øget træthed. Man orker ingenting, og alt kræver overvindelse.

Kilde: Sundhed.dk

- Ved en let depression - den, Michelle Obama taler om - føler man, at alt er tungt og svært, og man kan ikke glæde sig over noget, siger Poul Videbech.

Symptomerne på depression er opdelt i tre kernesymptomer og en række ledsagesymptomer. En let depression er kendetegnet ved, at man i mindst to uger har to kernesymptomer og to ledsagesymptomer. Sygdommens sværhedsgrad stiger med antallet af symptomer.

Depression er en meget almindelig sygdom - hver femte dansker bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv, mens endnu flere oplever de to mildere former. På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og 200.000 danskere have en depression.

Men noget kan tyde på, at flere kæmper med depression nu, hvor pandemien har vendt op og ned på verden.

Ledsagesymptomer på depression

  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
     
  • Selvbebrejdelser eller skyldfølelse.
     
  • Tanker om død eller selvmord.
     
  • Besvær med at tænke eller koncentrere sig.
     
  • Indre uro eller rastløshed eller nedsat tempo i bevægelser og tale.
     
  • Søvnforstyrrelser.
     
  • Ændring i appetit eller vægt – typisk taber man sig.

Kilde: Sundhed.dk

Sammenhæng mellem humør og dødstal

Da coronakrisen var på sit højeste herhjemme målt på smittede og døde, sænkede det humøret og øgede depressionssymptomerne hos danskerne, viste forskning fra Aarhus Universitet, som Søren Dinesen Østergaard stod i spidsen for. Det var særligt kvinderne, der var påvirket i en negativ retning.

Men efter blot tre uger, hvor smittetallene dalede, var vores generelle psykiske velbefindende i bedring. Det kan tyde på en sammenhæng mellem pandemiens udvikling og det psykiske helbred, mener Søren Dinesen Østergaard.

- Og måske kan det give håb for de lande, hvor pandemien aktuelt virkelig har fat – altså at man kan tillade sig at tro på, at humøret vender tilbage, når virussen kommer under kontrol, siger han.

Afstivningen forsvinder

Der er flere niveauer af coronavirus-bekymringen, lyder det fra Søren Dinesen Østergaard.

Vi bliver både påvirket af virussen i sig selv, som vi kan være bekymrede for, vil ramme os selv eller vores bekendte.

Måske kan det give håb for de lande, hvor pandemien aktuelt virkelig har fat – altså at man kan tillade sig at tro på, at humøret vender tilbage, når virussen kommer under kontrol

Søren Dinesen Østergaard, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet

- Hos en del vil selve frygten for virussygdommen fylde meget. Bliver jeg selv syg? Bliver mine familiemedlemmer syge? Hos andre vil det måske primært være samfundets nedlukning og opfordringen om at holde fysisk afstand til ens medmennesker, der lægger en dæmper på humøret, siger Søren Dinesen Østergaard.

Endelig vil mange have haft svært ved at opretholde rutiner som for eksempel motion og andre fritidsinteresser, der kan være med til "at afstive os rent psykisk", forklarer Søren Dinesen Østergaard.

Han peger også på uforudsigelighed og usikkerhed som mulige drivkrafter.

- Ingen ved rigtig, hvor lang tid vi kommer til at være påvirket af pandemien. Det betyder, at mange sikkert vil være bekymrede for, om de kan beholde deres arbejde, eller om deres virksomhed vil overleve krisen. Den slags usikkerhed kan påvirke humøret i negativ retning, siger han.

Ulykkeligste i 50 år

Et af de steder, der er hårdest ramt af virussen, er Michelle Obamas hjemland, USA.

Og skal man tro flere undersøgelser, står det værre til med det mentale helbred på den anden side af Atlanten, efter coronavirussen har ramt.

En undersøgelse fra juni i år viste, at amerikanerne var det ulykkeligste, de havde været i 50 år, ligesom deres nationale stolthed var på et "historisk lavt niveau". Og i maj viste tal fra det amerikanske statistikbureau Census Bureau, at en tredjedel af amerikanerne viste tegn på angst og depression.

Dog mener Søren Dinesen Østergaard ikke, at man nødvendigvis kan forvente samme hurtige bedring i det psykiske velbefindende i USA, som man har set i Danmark.

- USA har været og er stadig langt mere voldsomt ramt af coronavirus, end vi har været det i Danmark indtil videre. Derfor vil det formentlig også tage markant længere tid for landets befolkning at komme på fode igen rent psykisk, forklarer han.

Hvis du lider af depressionsymptomer, er det en god idé at søge læge. Herunder er fem gode råd til, hvordan du ellers kan komme den lette depression til livs:

Fem råd til at styrke den mentale sundhed

  1. Se andre mennesker

    Det værste, man kan gøre, hvis man oplever tegn på depression, er ifølge Poul Videbech at isolere sig. For så mister vi følelsen af at høre til.

    - Det er vigtigt for vores mentale sundhed, at vi taler med andre - både om, hvordan vi har det, men også bare generelt, siger han.

    Selvom coronavirussen er kommet på tværs af nogle af de fysiske måder, vi plejede at mødes med andre, bør man sørge for at holde kontakt og følge med i hinandens liv via telefonen, videoopkald eller på de sociale medier, lyder opfordringen.

  2. Spis sundt

    En sund og varieret kost gør, at man får bedre energi og overskud, lyder det fra Poul Videbech.

    - Man skal for eksempel sørge for at få godt med fisk, olivenolie og grønt - en Middelhavskost, kan man kalde det, siger han.

  3. Dyrk motion

    Fysisk aktivitet gavner humøret, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

    Det behøver ikke være anstrengende for at gavne dit helbred og løfte humøret. Hverdagsaktiviteter som for eksempel havearbejde og gåture tæller også med. Og så er det en bonus at træne udenfor, for dagslyset hjælper også mod tungsindet.

  4. Skab struktur

    Det er en god idé at have en form for forudsigelighed og struktur i hverdagen, også selvom verden er i undtagelsestilstand.

    Lav derfor gerne en plan eller et skema over aktiviteter for dagen eller ugen, og husk at holde pauser, hvis du arbejder hjemme.

  5. Accepter, at det er sådan, verden er

    Det er på sin plads at være bekymret, når verden er ramt af en pandemi. Men det giver ikke mening, at bekymringerne skal ligge på den enkeltes skuldre, lyder det fra Poul Videbech.

    Det er meget vigtigt, at man lærer ikke at bekymre sig om de ting, man ikke kan styre - for eksempel coronavirussen.

    - Bekymringerne er skabt af en forestilling om, at man kan afværge fare ved at gruble. Men sådan fungerer det ikke - det bliver jo ved at være på den her måde, indtil vaccinen er udviklet, siger han.

    Poul Videbech kalder det "en pinefuld strategi", der er "enormt belastende".