Udland

Libanon var allerede et land i knæ inden stor eksplosion

Libanon er konfliktfyldt og dårligt politisk ledet, siger ekspert.

Libanon får svært ved at håndtere den katastrofe, der ramte landets hovedstad tirsdag eftermiddag.

Her eksploderede en lagerbygning på havnen i hovedstaden Beirut og forårsagede store ødelæggelser. Mindst 78 har mistet livet, og næsten 4000 er sårede, lyder de officielle meldinger fra myndighederne.

En såret mand bliver båret væk fra eksplosionen.

Eksplosionen rammer på et tidspunkt, hvor landet i forvejen er i knæ.

Sådan lyder det fra Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det er et land i dyb krise, siger han og remser landets massive udfordringer op: Libanon er konfliktfyldt og dårligt politisk ledet, hvilket i efteråret eksploderede i store demonstrationer mod regeringen.

Libanon har 18 officielt anerkendte trossamfund, som alle har en grundlovssikret ret til at være repræsenteret i parlamentet. Hizbollah, der af EU er betegnet som en terrororganisation, er det største og vigtigste parti i landet, fortæller Lars Erslev Andersen.

Modstandere af regeringen demonstrerer ved at iscenesætte Libanons begravelse midt i Beirut i juni 2020. Demonstranterne er utilfredse med den dybe økonomiske krise.

Samtidig har de et flygtningeproblem på grund af, at mere end en million syrere har søgt til Libanon. Og coronapandemien har kun forværret de i forvejen elendige tilstande i landet.

- Jeg tror ikke, at man kan forestille sig et land, der er ret meget mere i bund lige nu end Libanon, siger Lars Erslev Andersen.

Ikke blod nok

Freelancejournalist Amanda Flyvbjerg sad i sin lejlighed i Beirut, da vinduerne pludselig blev blæst ud af trykbølgen fra eksplosionen.

Hun fortæller også om et land i stor krise. Mennesker bliver transporteret til hospitalet i biler og bag på motorcykler, fordi der ikke er ambulancer nok.

- Der er ikke blod nok, så de beder folk om at komme og donere blod, siger Amanda Flyvbjerg.

Amanda Flyvbjerg bor i Beirut og var vidne til eksplosionen fra sin lejlighed.

Ifølge officielle tal har Libanon haft cirka 5000 tilfælde af coronasmitte og 65 døde på grund af virussen. Et forholdsvist lavt tal for et land med 5,4 millioner indbyggere.

Før coronakrisen anslog Verdensbanken, at 45 procent af libaneserne ville leve under fattigdomsgrænsen i 2020. I dag mener regeringen, at op mod 75 procent har brug for nødhjælp, siger landets socialminister Ramzi Musharrafieh til CNN.

Stort hjælpebehov

Flere landes ledere har allerede udtrykt deres medfølelse med Libanon og tilkendegivet, at de er klar til at yde støtte til landet heriblandt Danmark.

Hjælpen udefra er de dybt afhængige af, siger Martin Selsøe Sørensen, der er journalist på TV 2 og tidligere Mellemøstkorrespondent.

- Der er mangel på hospitalspladser, mangel på sygeplejersker, og mange hospitaler er beskadigede efter eksplosionen, siger han.

En helikopter forsøge at slukke branden efter eksplosionen.

Libanon kommer til at stå over for en stor genopbygning, som både bliver svær på grund af landets dårlige økonomi og på grund af de massive ødelæggelser i havneområdet, som ikke gør det muligt at fragte eksempelvis byggematerialer til byen med skib.

Eksplosionen ramte nær byens havneområde, der ligger i centrum af hovedstaden.

Eksplosionen skete på et lager fyldt med 2750 ton sprængfarlig ammoniumnitrat, der kan bruges både som gødning og til at lave bomber. Det bekræfter Libanons præsident Michel Aoun på Twitter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten betegner det som "uacceptabelt", at der ingen sikkerhedsforanstaltninger var med lageret, og de ansvarlige vil blive straffet "hårdest muligt", skriver han.