Coronavirus

De havde coronavirussen under kontrol, men nu er delstat i katastrofetilstand – hvad gik galt?

Politi og soldater patruljerer på gaden i Melbourne, 2. august. Byen er erklæret i katastrofetilstand på grund af stigende coronasmittetal.  William West / Ritzau Scanpix

Situationen i Australien kan lære os danskere flere ting, lyder det fra eksperter.

I flere måneder var australierne optimistiske. Coronavirussen var under kontrol, kurven over nye smittede fladede ud, og restriktionerne blev lempet.

- Australien har al mulig ret til at holde hovedet højt og sige, at vi har klaret det godt. Jeg er overbevist om, at vi kommer ud af det her i fin form, lød det i april fra den australske virolog John Matthews.

Men nu er antallet af nye smittetilfælde igen på himmelfart. Særligt alvorligt står det til i delstaten Victoria, hvor man har registreret 671 nye smittede søndag mod 397 lørdag.

En udvikling, der i dag fik delstaten til at erklære katastrofetilstand.

Victoria, hvor millionbyen Melbourne ligger, har indført strenge restriktioner for at begrænse smittespredningen:

Fra nu og indtil videre seks uger frem må beboerne maksimalt opholde sig fem kilometer fra deres hjem. Der er udgangsforbud hver nat fra klokken 20 til 05, medmindre man skal arbejde. Og kun én person per husstand må handle en enkelt gang dagligt.

Delstatens premierminister Daniel Andrews kaldte på et pressemøde restriktionerne ”markante skridt”:

- Det er udfordrende, men det er akkurat det, vi er nødt til at gøre, sagde han.

Men hvad gik galt?

Her er tre grunde til, at den australske delstat er tilbage i katastrofetilstand - og en grund til, at vi danskere bør rette opmærksomheden down under.

En kvinde ser ud af sit hotelvindue i det indre Melbourne, hvor hun er i obligatorisk 14 dages karantæne. Hotellerne viste sig senere at være arnested for stor smitte. 30. marts 2020.

1) Fejlslagne karantæner

En af hovedårsagerne til, at smitten har spredt sig er, at delstatens karantænestrategi har givet bagslag.

I alt er 20.000 mennesker blevet sendt i 14 dages-karantæne på hoteller, efter de er kommet til Victoria. Staten hyrede private vagtfirmaer til at holde styr på de karantæneramte hotelgæster - i modsætning til andre australske stater, hvor politiet har haft opgaven.

Men vagterne brød flere regler. Alt sammen har været med til at sprede smitten i stedet for at begrænse den.

Daniel Andrews har beskrevet, hvordan vagterne har delt lightere og kørt sammen til og fra arbejde. Vagterne bliver også beskyldt for at have brugt de samme værnemidler flere gange og set stort på, at hotelgæsterne har besøgt hinanden på kryds og tværs. Medier har også fortalt om sex mellem vagterne og folk på hotellerne. På den måde er virussen blevet spredt fra hotellerne til blandt andet fattigere Melbourneforstæder, hvor mange af vagterne bor.

Victorias regering har nu opsagt kontrakten med de private vagtfirmaer og igangsat en juridisk undersøgelse af forløbet.

Tomme markedsstande i Melbourne, der er i katastrofetilstand. 2. august.

2) Dårlige oversættelser

En anden ting, der bliver udpeget som problematisk, er, at myndighedernes informationsmateriale om virussen ikke var tilstrækkeligt oversat til andre sprog end engelsk. I et område som multietniske Melbourne, hvor 35 procent af indbyggerne taler et andet sprog, kan den manglende information have forårsaget spredningen af coronavirus i bydele, der senere er endt som hotspots.

- På nogle sprog er materialet oversat på en måde, så man næsten skal have en universitetsgrad for at forstå, hvad de forsøger at sige, siger fra Mohammad Al-Khafaji, der er direktør i sammenslutningen af etniske samfund i Australien.

Et ekspertpanel bestående af australske læger og politikere advarede regeringen allerede flere uger før stigningen i antallet af smittede om, at der burde gøres mere for at beskytte og informere delstatens migranter og etniske minoriteter, fordi det ellers kunne udvikle sig til et boom i smittede. Men myndighederne gjorde ikke tilstrækkeligt for at følge anvisningerne, lyder det blandt nu fra blandt andet Mohammad Al-Khafaji.

Delstaten Victorias premierminister, Daniel Andrews, kort før et pressemøde.

3) For afslappede for hurtigt

Fordi virussen var så meget under kontrol og dødstallet så lavt, blev australiernes tilgang afslappet. For afslappet. For grundlæggende tiltag som håndhygiejne og afstand blev glemt.

Selv om myndighederne holdt fast i en del forholdsregler, blev størrelsen på tilladte forsamlinger hævet. Familier og venner mødtes til arrangementer, hvor smittebærere med milde eller ingen symptomer spredte virussen. Fra april til juli var familiesammenkomster hovedårsagen til nye smitteudbrud i Victoria - halvdelen af delstatens nye tilfælde kunne spores til familiearrangementer.

- Det står lysende klart, at bag lukkede døre, når familien samles i stort antal, så praktiserer man ikke social afstand, sagde Daniel Andrews 20. juli ved en pressekonference.

Folk står i lang kø til supermarkederne på dagen, hvor katastrofetilstanden blev erklæret.

4) Hvad betyder det for os?

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, kan vi herhjemme sagtens tage ved lære af situationen i Australien.

- Australien er et godt eksempel på, hvor skrøbeligt det her er, siger Jan Pravsgaard Christensen

Han peger på, at Danmark lige nu - som Australien for et par måneder siden - har gode, lave smittetal, så det kan være nemt at glemme, at virussen er lige så farlig, som den var for et par måneder siden.

- Man kan sige, at vores succes bliver vores værste fjende, siger han.

Det er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin, Søren Riis Paludan, enig i.

- Det her viser, at det ikke er nogen naturlov, at smittekurven forbliver flad, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen ser den totale nedlukning som det rigtige at gøre i Australien.

Men i Danmark tror - og håber - hverken han eller Søren Riis Paludan ikke, at det bliver nødvendigt med så drastiske midler. Der bør man i stedet overveje, om der kan skrues på afstandskrav, forsamlingsrestriktioner og at folk husker de regler, der har virket indtil videre, hvis smittetallet stiger.

- Herhjemme kan man nøjes med at tage enkelte skridt tilbage i stedet for at bombe os tilbage til stenalderen. Men vi skal indstille os på, at det kommer til at stå på længe, siger Jan Pravsgaard Christensen.