Udland

Vesten i fælles front mod Kina - her er fire årsager til Kina-kritikken

Undertrykkelsen af et etnisk mindretal i Xinjiang, coronavirussen og kampen for demokrati i Hongkong har fået Vesten til at skærpe kritikken af Kina.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, er for første gang i Danmark onsdag, og her står Kina øverst på dagsordenen.

Vesten har den seneste tid skærpet tonen over for stormagten, og så sent som tirsdag regnede det ned med kritik af Kina fra USA, Storbritannien og Frankrig.

Kan Kina slippe afsted med sikkerhedsloven i Hongkong, så får de mod på mere

Christina Boutrup, forfatter til flere bøger om Kina

Blandt andet kaldte Pompeo ved et pressemøde Kinas regerende kommunistparti for en trussel mod frie lande.

Der er mindst fire årsager til Pompeos og Vestens skærpede tone over for Kina.

Landets fremfærd i Hongkong

I omkring halvandet år er borgerne i Hongkong gået på gaden i kampen for et demokrati, der er stadig mere truet, og hvor blandt andet ytringsfriheden og forsamlingsfriheden er under pres.

Lovgivningen fra den Kina-loyale regering i Hongkong har bekymret verdenssamfundet - senest da en ny og udskældt sikkerhedslov i juni blev vedtaget.

Den forbyder en række former for aktiviteter og protester, og kritikere betegner loven som et omfattende angreb på Hongkongs selvstyre, retssikkerhed og frihedsrettigheder.

Ved et møde mellem Mike Pompeo og hans britiske kollega, Dominic Raab, tirsdag, blev Storbritanniens Kina-politik rost med henvisning til landets afvisning af at udlevere borgere til Hongkong, som de frygter ender i Kina.

Ifølge journalist og forfatter til flere bøger om Kina, Christina Boutrup, er spørgsmålet om sikkerhedsloven i Hongkong centralt for at forstå Kinas videre storpolitiske ambitioner.

- Kan Kina slippe afsted med sikkerhedsloven i Hongkong, så får de mod på mere. Så vil næste trin højst sandsynligt være at annektere Taiwan.

Da loven blev vedtaget, udtrykte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sin bekymring.

- Danmark har sammen med både de nordiske lande, EU's medlemslande og G7-landene udtalt vores dybe bekymringer over lovgivningen, siger han.

Lyn-analyse

Kina vil være den store elefant i rummet ved dagens møde. Danmark vil holde sig til EU-linjen, der fører en kritisk dialog, men vi er for små til at gå solo med udmeldinger. Det er en linedans, hvor oppositionen tidligere har anklaget udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for at være for blød, men Danmark har store handelsinteresser, og brokker man sig, kan det få store konsekvenser. Der kan vi ved at henvise til EU dække os ind og kritisere, uden det får konsekvenser for Danmark som land. 

Uighurerne i Xinjiang

På baggrund af nye billeder fra Kinas vestlige Xinjiang-region, hvor det muslimske mindretal uighurerne ifølge adskillige rapporter bliver undertrykt, tog Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves le Drian, ordet i landets parlament tirsdag. Her tordnede han mod de afslørende optagelser.

- Ifølge den information, vi har, er der oprettet fangelejre for uighurer, massearrestationer, folk er forsvundet, der sker slavearbejde, tvungne sterilisationer og en udryddelse af alt uighurisk. Alle disse handlinger er uacceptable, og vi fordømmer dem hårdt, sagde le Drian, der modtog en stor applaus fra sine politiske kolleger.

FN skønner, at op mod en million mennesker, primært uighurer, i dag sidder fængslet i sådanne lejre i Xinjiang. Ifølge tidligere indsatte tvinges de til at tale og opføre sig som ’rigtige kinesere’ og forsage deres muslimske og etniske identitet. Flere har berettet om voldelige og seksuelle overgreb, mens de var i lejrene.

Den kinesiske stat siger, at de indsatte imidlertid er der frivilligt, og at der er tale om uddannelsescentre.

Ifølge Christina Boutrup tager man ekstra hårde midler i brug over for uighurerne, da man frygter, at regionen vil kunne løsrive sig.

- Kina er sindssygt bange for, at riget falder fra hinanden, og der er en selvstændighedstrang i Xinjiang. Hvis det først lykkes, har Kina set, hvad der skete i Sovjetunionen, og det er sat scenariet, de frygter, siger hun.

Adskillige gange er menneskerettighedsorganisationer blevet afvist ved grænsen til Xinjiang.

Coronavirussens hærgen

Én ting har om noget påvirket 2020: Coronavirussen, der stammer fra Kina.

USA's præsident, Donald Trump, har i varierende grad insisteret på at kalde den for 'den kinesiske virus' og truet med helt at afbryde forholdet til Kina som straf for, at den opstod der.

Dernæst har EU-Kommissionen advaret sine medlemslande om, at Kina stod bag en "kæmpe bølge" af fake news om coronavirussen rettet mod Europa.

Senest er to kinesiske hackere blevet sigtet for at forsøge at stjæle forskningsdata om coronavacciner og for at have hacket hundredvis af virksomheder i USA og andre lande.

Ifølge Christina Boutrup har en række lande haft grund til at kritisere Kina for ikke at dele information om coronavirussen hurtigt nok, men også haft en interesse i at bruge Kina som syndebuk.

- Der har været grund til at kritisere Kina, og de europæiske befolkningers holdning til landet er også blevet forværret på grund af coronakrisen. Til gengæld har Kina i modsætning til USA også hjulpet og doneret en række værnemidler til de europæiske lande.

5G fra Huawei

En række lande verden over spørger lige nu sig selv, om de skal lade det kinesiske firma Huawei sørge for fremtidens it-netværk.

Selskabet er officielt privatejet og kører officielt efter kommercielle hensyn, men det er samtidig underkastet kinesisk lovgivning om, at private selskaber kan beordres til at gøre, hvad Beijing ønsker.

Derfor har Danmark sagt nej til Huawei med henvisning til, at der er tale om kritisk infrastruktur.

- For at beskytte Danmark og danskerne ønsker vi at indgå i samarbejde med nogen, som vi i forvejen har tætte alliancer med, sagde forsvarsminister Trine Bramsen i sidste måned.

Også USA har Huawei på den sorte liste, som de anklager for at kunne bruges som det kinesiske styres forlængede arm, således at den kinesiske efterretningstjeneste gennem Huaweis udstyr kan spionere og fjernovervåge.

Og for få dage siden vendte briterne så på en tallerken, da de efter indledningsvis at have godkendt Huaweis teknologi i januar, nu udelukker den kinesiske telegigant fra at deltage i udbygningen af 5G-netværket i landet.

- Kina er førende inden for 5G-teknologi, men for landenes sikkerhed og konkurrenceevne er der meget på spil. 5G vil i fremtiden hjælpe en række teknologier som robotter, militært isenkram og selvkørende biler, og her spørger landene, om de ønsker at være afhængig af Kina, siger Christina Boutrup.

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) er også stærkt kritisk over for Huawei.

I en kommentar i Berlingske tirsdag, skriver han:

- Hvis en virksomhed vil investere i Kina, kræves teknologioverførsel. Og den ambitiøse 'Made in China 2025'-plan sigter på, at kinesiske virksomheder gradvist skal kunne dominere verdensmarkedet på den forskningstunge produktion. Huawei-striden er blevet et symbol på denne grundlæggende konflikt.