Udland

Mette Frederiksen efter historisk aftale: - Vi skåler - ikke i champagne, men i juice

Aftalen lyder på samlet 1810 milliarder euro, svarende til 13.580 milliarder danske kroner.

Der skulle gå lidt over fire dage fra, at EU’s stats- og regeringschefer satte sig til forhandlingsbordet i Bruxelles, til at de blev enige om et EU-budget og en corona-hjælpepakke til de hårdest ramte lande.

Men det var nødvendigt og havde været uansvarligt ikke at føre til ende.

Det siger Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), tidligt tirsdag morgen på et pressemøde:

- Det mest glædelige lige nu er, at 27 stats- og regeringschefer skåler. Ikke i champagne. Men i juice. Vi har i fællesskab skabt et resultat, der er godt for vores fællesskab og vores befolkninger. Både nu. Men også ind i fremtiden.

De 27 medlemslande mødtes fredag og har weekenden igennem forsøgt at nå til enighed om vilkårene og beløbet for en genopretningsfond. Men regeringslederne var så langt fra hinanden, at de måtte tage først søndag, så natten til mandag og siden natten til tirsdag i brug for at blive enige.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været vågen to nætter i træk. Men det har været nødvendigt, siger Mette Frederiksen.

Aftalen lyder på samlet 1810 milliarder euro, svarende til 13.580 milliarder danske kroner.

Heraf er de 8000 milliarder kroner EU-budgettet for 2021-2027, mens 5580 milliarder kroner er lagt til side til en genopretningsfond grundet coronakrisen.

Nødvendig rabat til Danmark

Fra EU-præsident Charles Michel var der lagt op til, at 3750 milliarder kroner af genopretningsfonden skulle gives som tilskud til de hårdest ramte lande - penge, der ikke skal betales tilbage.

Men Danmark, Østrig, Sverige, Holland og Finland, den såkaldte sparebande, krævede, at alle pengene skulle gives som lån. Derfor endte aftalen på et kompromis, hvor 2925 milliarder kroner gives som et tilskud, mens resten kan udbetales som lån.

Samtidig er der forhandlet en rabat ind i Danmarks aftale, således at Danmark i alt får 377 millioner euro i rabat på indbetalingerne til EU-bidraget. Det svarer til godt 2,8 milliarder kroner. Det var i tidligere budgetter på omkring én milliard danske kroner, hvilket blev forhandlet hjem af statsminister Helle Thorning-Schmidt i 2013.

Og det er nødvendigt, selvom der er lande i særligt Sydeuropa, der har behov for penge fra EU, siger Mette Frederiksen:

- Det er det fordi, at man med Storbritanniens farvel til EU, står overfor et budget, der stiger. Det er på mange måder rigtigt. Men det skal være ret og rimeligt. Og derfor er der nu kæmpet en rabat hjem til Danmark, der næsten er tre gange så stor som tidligere, siger hun.

Træt - og glad. EU’s 27 stats- og regeringschefer er netop blevet enige efter lange forhandlinger her i Bruxelles. Jeg...

Posted by Mette Frederiksen on Monday, July 20, 2020

Trods rabatten stiger Danmarks samlede regning til EU-samarbejdet med omkring 4,5 milliarder kroner om året gennem de næste syv år. Det oplyser Finansministeriet på baggrund af foreløbige beregninger.

I de kommende syv år vil vi skulle betale 24,2 milliarder kroner årligt. I den indeværende budgetperiode har Danmark betalt 19,7 milliarder kroner om året.

Det betyder, at den danske EU-regning samlet stiger med 23 procent.

Glæde over det grønne

Mette Frederiksen kalder det ”indiskutabelt”, at det også kommer Danmark til gavn, at lande i Sydeuropa med hjælp fra genopretningsfonden kommer ud af coronakrisen.

Og så glæder det statsministeren, at der i det samlede budget er mere fokus på klima og forskning, og at EU-lederne har valgt at øremærke 30 procent af budgettet til klimaet.

Det medfører, at det er et ”styrket Europa, der går ud af døren”, lyder det:

- Hvis man sammenligner det gamle budget med det nye, så er der langt, langt mere fokus på det, man kan kalde ”den moderne politik”. Klimaet har aldrig stået stærkere end det, der var tilfældet nu, og landbrugsbidraget bliver mindre, siger Mette Frederiksen.

Aftalen, der er indgået tidligt tirsdag morgen, skal ifølge EU-traktaten godkendes af Europa-Parlamentet. Desuden skal nationale parlamenter godkende, at indtægtsloftet midlertidigt hæves.

Topmødet har været specielt på mange områder. Det er det første fysiske topmøde, efter at coronavirus i foråret lagde den bygning, hvor EU-møderne normalt afholdes, øde i flere måneder.

Det diskuteres også, om mødet lige akkurat, eller lige akkurat ikke, er det længste til dato - eller i mindst tre årtier.

Et topmøde i Nice for tyve år siden løb også over fire nætter.