Udland

Italienerne håner Holland efter EU-aftale - sammenligner det med Totti-mål

Trods spændinger mellem Nord og Syd i Europa, endte EU-topmødet med et kompromis, alle kunne leve med.

“Hvis det hele kollapser, bliver du måske en helt i Holland i et par dage, men du vil være være skyld i, at EU’s fremtid bliver ødelagt”.

Sådan sagde den italienske premierminister Giuseppe Conte blandt andet til sin hollandske kollega Mark Rutte, den ukronede leder af den (i Sydeuropa) berygtede sparebande. De fire sparsommelige lande, som Danmark er et af, har været på alles læber i Italien siden i fredags.

Fronterne har været trukket utroligt skarpt op mellem Nord og Syd i Europa i bestræbelserne på at finde en løsning på de gigantiske økonomiske problemer, coronakrisen har skabt for især middelhavslandene.

Man kan efter de seneste dages maraton-topmøde roligt sige, at vejen hen imod den endelige aftale var brolagt med kradse ord og beskyldninger, indbyrdes nervekrige og en høj grad af mistillid.

Alligevel lykkedes det at hale et resultat i land tidligt tirsdag morgen. Et resultat, som alle kunne leve med og endda prale af, selvom det selvfølgelig var et kompromis, der oven i købet var blevet slidt usædvanligt hårdt for.

Hånede hollænderne

Det er kun få dage siden, at Mark Ruttes land blev kaldt “Dværgen Holland, der holder hele EU som gidsel”. Det endte så alligevel ikke i hverken en hårdknude eller med et sammenbrud.

Faktisk føler italienerne i sidste ende, at de slog hollænderne, som de også tit har gjort i fodbold. Conte skulle have sagt i nat, at resultatet var “en stor succes”, og at de havde lavet et såkaldt “Cucchiaio-mål” på Holland, som Totti gjorde under EM i 2000, hvor Italien vandt 3-0.

I de italienske aviser i dag er der først og fremmest rosende ord til den tyske kansler Merkel og den franske præsident Macron, som vurderes at have en stor den af æren for, at Italien ender med at få så stor økonomisk hjælp. Nogle aviser giver karakterer til regeringslederne, og Merkel har fået topkarakteren 10, Macron 9 og lederen af Sparebanden, Rutte - ikke så overraskende- et 5-tal. Det kan ses i avisen La Repubblica.

De aviser, der ikke bryder sig om Conte og den nuværende regering, skriver også, at fortjenesten er Merkels og Macrons.

Krisen kradser i Italien

Over 35.000 italienske borgere har mistet livet til Covid-19, og coronasåret bløder stadig i landet, der som det første i Vesten blev alvorligt ramt af den frygtede kinesiske virus. På det tidspunkt var der ingen i Europa, der havde nogen anelser om, at den ville ende med at lamme alle vores lande.

Efter sundhedskrisen raser nu en økonomisk krise af uoverskuelige dimensioner.

Italien har hele tiden argumenteret for genopretningsfonden som et instrument, der skulle hjælpe hele EU på fode igen. Regeringen har gentaget igen og igen: “Enten vinder vi allesammen efter coronkrisen, eller også taber vi allesammen”

Hvis ikke de hårdest ramte lande får hjælp, går det ud over hele fællesskabets økonomi, har været Giuseppe Contes holdning hele tiden. Og tidligere kommissionsformand Romano Prodi har flere gange spurgt, hvem hollænderne vil sælge deres tulipaner til, hvis deres partnere mod syd ender som fallitboer.

Danmarks "bande" kaldt egoistiske og kriminelle

Sparebanden består som sagt af fire lande, og det er faldet italienerne for brystet, at så få millioner borgere fra et mindretal i EU har haft held til at larme så meget, og til at spænde ben for alle de store, der i samlet flok var enige om millardbeløbene, der var fremlagt fra Bruxelles.

I avisen Il Fatto Quotidiano blev Danmark, Sverige, Holland og Østrig forleden i en leder af chefredaktøren Marco Travaglio kaldt "egoistiske, nærsynede og lidt kriminelle".

I det romerske dagblad Il Messaggero står i dag, at den italienske venstrefløj med regeringspartiet Partito Democratico er meget skuffet over især den danske, svenske og finske holdning. En ting er den liberale Rutte, der allerede har travlt med en slags valgkamp og den østrigske Kurz, der befinder sig langt ude på højrefløjen, men hvordan kan socialdemokraterne være så usolidariske?

Ifølge avisen består sparebanden af skrappe og fordomsfulde “små myrer oppe fra nord”, der fører en pletfri og rigid skattepolitik. De ser på landene i syd som nogle frådsere, der gerne stifter gæld og snakker sig fra problemerne. Den store centrum-venstre avis La Repubblica skriver mandag, at “Alle er imod Sparebanden”.

EU-farce

Da Merkel og Macron prøvede at lægge pres på de sparsommelige, skulle svaret ifølge avisen have været: Vi modtager ikke ordrer fra jer. Repubblica skriver videre, at de sparsommelige har presset på og presset på for at få tilskudsbeløbet ned og kalder i samme artikel Sparebanden for “umættelig".

Il Fatto Quotidiano mener, at ”de nærige” kun er fokuserede på rabatter og at de kun tænker på sig selv.

Selv de mest hårdnakkede regeringskritikere og Tysklands-modstanderne har svært ved at finde overbevisende argumenter for at være sure i dag. Men avisen Il Tempo tror alligevel ikke, at der kommer noget godt ud af denne “EU-farce”. Den tror, det hele bliver ved snakken og at kontrolmekanismerne bliver så strikse, at pengene dårligt kan frigives.

Ét stort problem sidder Italien dog tilbage med, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det. Pengene kan tidligst udbetales i 2021, og behovet lige nu og her er kæmpe stort. Mange har mistet deres job, flere risikerer at stå uden arbejde i efteråret. Mange brancher er helt i knæ, ikke mindst turistindustrien.

Sidste sommer besøgte 16 millioner udlændinge Italien, i år er her ganske få, og ingen ved, hvornår turisterne for alvor begynder at komme tilbage.