Coronavirus

Coronavaccine viser positive resultater efter test på mennesker

Medicinalfirma er klar til at producere to milliarder doser for at stoppe pandemien, hvis de næste testfaser viser samme ønskede resultater.

Kapløbet om at udvikle en effektiv vaccine mod den nye coronavirus er i gang flere steder i verden, og nu kan et forskerhold på Oxford Universitet sætte det første altafgørende flueben.

Efter cirka tre måneder med test på mennesker viser vaccinen positive resultater.

Nu skal de dokumentere, at testpersonerne så også er beskyttet mod sygdommen

Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet

Vaccinen med navnet ChAdOx1 nCoV-19 er blevet testet på 1077 raske voksne mellem 18 og 55 år, hvoraf halvdelen var en kontrolgruppe. Blandt de personer, som rent faktisk har fået en injektion med det aktive stof, har mange udviklet netop det, forskerne leder efter: antistoffer mod virussen og såkaldte T-celler, der slår virus ihjel.

- Vi ser god immunrespons hos næsten alle, fortæller Adrian Hill, som er leder af Jenner-instituttet, som udvikler vaccinen, til nyhedsbureauet AP.

Resultatet er første afgørende skridt for at udvikle en effektiv vaccine. Og tilsyneladende kan immunforsvarets værn mod virus måles i testpersonernes krop helt op til 56 dage efter injektionen, lyder det i den videnskabelige artikel i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Testning fortsætter i stor skala

Hvis forskerne fortsætter med at se de samme resultater, vil de kunne udrulle vaccinen og lade den masseproducere allerede i slutningen af året, lyder forudsigelsen fra forsker Adrian Hill.

Også den danske vaccine-ekspert Jan Pravsgaard Christensen, som er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, er "forsigtigt optimistisk".

- Det er ret væsentligt, at en vaccine indeholder de to komponenter, som forskerne har påvist, siger han.

- Antistoffer har det formål at fange den første viruspartikel på vej ind i kroppen, så den slet ikke kommer ind. Hvis virussen først kommer ind, så gemmer det sig i cellerne, og så har antistofferne ingen effekt. Her kan T-cellerne se, hvad der er inde i cellerne, og slå de virusinficerede celler ihjel og ødelægge virusfabrikken, siger han.

Hans forsigtighed skyldes, at forskerne fra Oxford kun har afsluttet de første to testfaser med mennesker.

Testningen af vaccinen fortsætter således til næste fase, som involverer 10.000 testpersoner i Storbritannien, såvel som i Sydafrika og Brasilien. Også 30.000 amerikanere skal formentlig indgå i forsøgene, der skal afgøre, hvorvidt vaccinen rent faktisk er effektiv mod coronavirus.

Og det er her, at vaccinen skal stå sin prøve, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Det er nu, de skal dokumentere, at testpersonerne så også er beskyttet mod sygdommen, siger han.

Flere konkurrenter på vej

Sideløbende er der ifølge WHO mindst 143 forskerhold i gang med at udvikle vacciner mod coronavirus.

Det er gode nyheder, men der er lang vej endnu

WHO's direktør for nødsituationer, Michael Ryan

Og forskerne på Oxford Universitet bliver åndet i nakken.

22 andre forskerhold er også i gang med kliniske forsøg lige nu. Mandag offentliggjorde to mulige producenter, tyske Biontech og Pfizer, også positive resultater for deres første test. De har ligeledes påvist, at der er en immunrespons hos deres testpersoner.

Sådan udvikles en vaccine

Udvikling i laboratoriet

1. Udvikling i laboratoriet

Tid: Mindst 3-6 måneder

Skal kroppen bekæmpe en virus, er den først nødt til at kende de dele af virussen, den skal angribe. Når man vaccinerer, indfører man delene i kroppen uden en levende virus, så immunforsvaret på forhånd kan forberede sig uden rent faktisk at være smittet.

Før en vaccine kan udvikles, er forskere derfor nødt til at identificere delene i et laboratorie og isolere dem. Derefter kan de finde en måde at få dem ind i kroppen på, så den kan lære dem at kende og blive immun. 

 

Foto: TV 2

Dyreforsøg

2. Dyreforsøg

Tid: Mindst 2-3 måneder.

Når en potentiel vaccine er udviklet, testes den i første omgang på mindre dyr som mus, kaniner og grise. Lykkes det at gøre dem immune over for sygdommen, tester man også vaccinen på primater som for eksempel makakaber, hvis kroppe minder mere om menneskers.

Flere forskerhold planlægger dog at springe dele af dyreforsøgene over for at fremskynde arbejdet.

Foto: TV 2

Test på mennesker

3. Test på mennesker

Tid: Mindst 6-12 måneder. 

Lykkes dyreforsøgene, begynder man at teste på mennesker.

I starten testes en lille håndfuld raske forsøgspersoner udelukkende for alvorlige bivirkninger ved vaccinen. Først derefter igangsættes en række større forsøg for at undersøge, om vaccinen også gør mennesker immune over for virussen.

 

Foto: TV 2

Produktion

4. Produktion

Tid: Ukendt

Lykkes alle test, og godkendes vaccinen til almen brug på mennesker, sættes den i masseproduktion og eksporteres til hele verden.

Har udvikleren ikke selv udstyret til at producere millioner af vacciner, er de dog nødt til enten at købe det eller finde nogen andre, der har - og det tager tid.

Produktionstiden kan derfor variere, alt efter hvem der har udviklet vaccinen.

Foto: TV 2

Over 600.000 mennesker er døde med virussen i kroppen, og Verdenssundhedsorganisationen WHO's direktør for nødsituationer, Michael Ryan, kalder da også dagens vaccine-offentliggørelser for "gode nyheder".

- Men der er lang vej endnu, understreger han og henviser til de næste testfaser for vaccinen.

Det samme lyder afsluttende fra Jan Pravsgaard Christensen:

- Det er lovende resultater, men det er ikke det samme som, at man er beskyttet mod infektionen. En vaccine kan også få kroppen til at producere for få antistoffer og T-celler til, at det gør en forskel, siger han.

Derudover skal nok testpersoner og kontrolgruppemedlemmer smittes naturligt med coronavirus i samfundet efterfølgende, for at man endeligt kan konkludere, at vaccinen virker. Hvis smitten i samfundet når at blive meget lille, inden vaccinen er klar, kan processen tage længere tid.

Oxford Universitets vaccine har fået skudt 394 millioner kroner ind i udviklingen, og medicinalvirksomheden AstraZeneca har forpligtet sig til at producere to milliarder doser, hvis resultaterne er gode.