Udland

Stor uenighed ved topmøde - flere store slagsmål i vente, vurderer TV 2-korrespondent

Landene har indvilliget i at bruge en ekstra dag på at nå til enighed, men flere er fortsat langt fra hinanden. Og så er der en elefant i rummet.

En genopretningsfond for svimlende 5580 milliarder danske kroner volder fortsat store problemer i EU.

Fonden skal hjælpe de lande, der har været økonomisk hårdest ramt under coronakrisen.

Vi er en gruppe lande - og vi er blevet flere - som står fast på, at solidaritet og ansvarlighed ikke behøver at være hinandens modsætninger

Mette Frederiksen, statsminister, soc.dem.

De 27 EU-medlemslande har i to dage forsøgt at nå til enighed på et topmøde i Bruxelles, men er endnu så langt fra hinanden, at de er nødsaget til at mødes igen søndag.

Og her kan man forvente flere, store slagsmål, vurderer EU-korrespondent Lotte Mejlhede:

- Danmark og de resterende sparelande ønsker, at genopretningsfonden skal bestå af mindre tilskud og mere lån.

- Fornemmelsen er stadig, at landene rigtig gerne vil have indgået en aftale. Det er også klart fornemmelsen, at aftalen skal indgås inden mandag. Det ville undre meget, hvis forhandlinger fortsætter længere end det, men intet er umuligt, siger hun og understreger, at det vil blive "betragtet som et klart nederlag", hvis ikke landene kan blive enige i løbet af søndagen.

Skitse for aftale lavet - men Danmark holder fast

Danmark, Sverige, Østrig og Holland er alle en del af den såkaldte sparebande, der ønsker, at en større del af genopretningsfonden skal finansieres som lån.

Mette Frederiksen holder bilateralt møde med den såkaldte sparebande ved topmødet. Her ses venstre Hollands premierminister Mark Rutte, Sebastian Kurz fra Østrig, Sanna Marin fra Finland og svenske Stefan Löfven.

EU har tidligere foreslået en fond på 750 milliarder euro - altså 5580 milliarder danske kroner - hvoraf 250 milliarder euro skal gives som lån og 500 milliarder euro som tilskud.

Men under de seneste dages forhandlinger er der blevet skruet gevaldigt på beløbet - nu står 300 milliarder euro til at blive lån, mens 450 milliarder skal være tilskud.

Hvorvidt landene vil acceptere det, vides endnu ikke.

- Sparebanden håber, at de kan få tilskudsdelen ned under 400 milliarder euro, siger Lotte Mejlhede og fortæller, at Finland også har meldt sig i koret.

- På nogle områder har finnerne de samme synspunkter som de sparsommelige fire. Det er også et land, som gerne vil passe på pengene. De er ikke så markante som de øvrige lande, men der har været tæt kontakt mellem Finland og sparebanden på det her topmøde.

Mette Frederiksen håber på aftale, men...

Desuden mener Danmark og den resterende sparebande, at der skal stilles skærpede krav til de lande, der modtager pengene. Det gælder blandt andre Spanien, Italien og Grækenland.

Statsminister Mette Frederiksen slår da også fast, at det ikke længere handler om, hvorvidt der skal laves en genopretningsfond eller ej - det er samtlige lande enige om, at der skal, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen understreger, at EU-landene er enige om, at der skal laves en genopretningsfond. Men kriterierne for fonden volder fortsat problemer ved forhandlingsbordet. Video: Maria Runøe Møller

- Det her er ikke en diskussion om, hvorvidt vi skal hjælpe hinanden. Men vi er en gruppe lande - og vi er blevet flere - som står fast på, at solidaritet og ansvarlighed ikke behøver at være hinandens modsætninger. Det kan faktisk godt være hinandens forudsætninger, siger hun.

Forventningen er, at landene vil nå til et kompromis i løbet af søndag.

Men sent lørdag aften meddelte den hollandske premierminister, Mark Rutte - der også er en del af sparebanden - at det slet ikke er givet.

Han kalder det foreløbige forslag fra EU for "kløgtigt", men forholder sig alligevel skeptisk:

Den for Danmark skæve fordeling mellem lån og tilskud i EU's genopretningsfond er mindre skæv i nyt kompromis. Men forhandlingerne trækker ud.

- Det betyder ikke, at alle har godtaget aftalen endnu. Det får vi først at se i morgen (søndag, red.).

Er I tæt på at indgå en aftale?

- Ah, det vil jeg ikke påstå. Vi fortsætter, og det er et godt tegn. Men der er stadig stor uenighed på nogle punkter, lød det fra Mark Rutte.

Ungarn er elefanten i rummet

Samme melding kommer fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, der mødte pressen med en alvorlig mine forud for forhandlingerne søndag formiddag.

- Jeg kan stadig ikke sige, om vi finder frem til en løsning. Der er masser af velvilje, men også mange positioner. Jeg vil arbejde for det, men måske får vi ikke et resultat i dag, siger hun.

Der er flere meldinger om, at hun forlod forhandlingerne kort efter midnat natten til søndag i følgeskab med Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Forbundskansler Angela Merkel tvivler på, at EU-landene når til enighed om en fælles genopretningsfond for de coronaramte lande allerede søndag. Video: Maria Runøe Møller

Både Frankrig og Tyskland ønsker at udbetale genopretningsfonden som direkte støtte, og netop Merkel spiller en central rolle i forhandlingerne, da Tyskland i øjeblikket har EU-formandsskabet. Sammen med sin franske kollega forsøger hun derfor at presse sparebanden mest muligt.

Det fortæller direktør i tænketanken Europa, Lykke Friis, der følger topmødet i Bruxelles tæt.

- Men vi skal ikke glemme, at det ikke kun drejer sig om penge, siger hun og fortsætter:

- Det drejer sig også om værdier - sent i går aftes diskuterede man retsstaten, og om man kan fratage medlemslande penge, hvis ikke de overholder retsprincipperne. Det vil sige magtens tredeling og uafhængige dommere. Ud over sparebanden er det en stor elefant i rummet.

Hun henviser dermed til Ungarn, der med premierminister Viktor Orbán i spidsen, vedtog to reformer i april, som gav den ungarske regering lov til at regere per dekret, altså uden at spørge parlamentet.

Forklaringen lød, at regeringen dermed kunne indføre hastelove som følge af coronakrisen.

Kritiske røster peger dog på, at reformerne ikke har en udløbsdato. Dermed har Ungarn frit slag til at regere som et diktatur.

Ifølge TV 2s oplysninger er 25 ud af de 27 lande på topmødet enige om, at det skal være en betingelse, at man overholder retstatsprincipperne, hvis man skal have penge af EU. Men det bryder hverken Polen eller Ungarn sig om.

Danmark står til at få yderligere rabat

Udover genopretningsfonden skal EU-landene også diskutere EU's budget for årene 2021-2027 - og det har ligeledes givet problemer de seneste dage.

Danmark og sparebanden har kæmpet for et mindre EU-budget, og i går kom forhandlingsleder Charles Michel de fire lande i møde på en række punkter.

Blandt andet er Danmark blevet tilbudt en øget rabat på EU-bidraget på i alt 222 millioner euro. Det svarer til 1,6 milliarder kroner.

Rabatten skyldes, at Danmark er en såkaldt nettobetaler. Det vil sige et land, som betaler mere til budgettet, end de får direkte igen via EU's programmer.