Udland

Brand brudt ud i fransk katedral

Over 60 brandfolk kæmper lørdag morgen mod flammerne ved katedralen i Nantes i det vestlige Frankrig.

En voldsom brand brød lørdag morgen ud i en katedral i Nantes i det vestlige Frankrig.

Det oplyser brandvæsenet ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Lidt over 10 oplyser brandvæsenet i Nantes, at branden er under kontrol.

Branden er brød ud tidligt på morgenen. Omkring 60 brandmænd var til stede ved katedralen.

Billeder fra den franske tv-station BFM viste en tyk, sort røg, der stod ud fra et glasvindue mellem de to tårne på den gotiske bygning, som blev bygget i det 15. århundrede.

Et øjenvidne til branden fortalte til tv-stationen, at han tidligt lørdag blev vækket af en underlig lyd fra kirkens klokker.

- Jeg tænkte, at noget var galt, for det var ikke den lyd, der normalt kommer fra kirkeklokkerne, siger manden ved navn Oscar til BFM.