Udland

Korrespondent: Alt er på spil før dagens topmøde

Coronakrisen sætter stadig sit tydelige præg på topmødet i Bruxelles i dag.   Mario Salerno

Hele det økonomiske fundament, fremtiden og selve meningen med EU er på dagsordenen i Bruxelles i dag efter den største sundhedskrise i 100 år.

Har man fulgt bare lidt med i europæisk politik de senere år, har man hørt det før: "Dette er et historisk topmøde".

Men denne gang er betegnelsen skræmmende rammende.

Aldrig har stats- og regeringscheferne skullet finde svar på så mange fundamentale spørgsmål på ét topmøde: Økonomisk genopretning efter en ødelæggende sundhedskrise, Brexit-polstring, en altid nærværende flygtninge- og migrationskrise, en solidaritetskrise, en klimakrise og en presserende digital udvikling, hvis ikke Kina skal overhale Europa indenom.

Alt det er på spil, når man taler om det næste langvarige budget og om corona-genopretningsfonden, som også størrelsesmæssigt er historisk.

Aldrig før har man set så store beløb: Et budgetforslag på 1074 milliarder euro sammenlagt med en genopretningsfond på 750 milliarder euro. Og aldrig før har man talt om, at EU på alles vegne skal optage fælles lån af den kaliber.

Lytter man til en af de mest garvede europæiske toppolitikere, er der da heller ikke nogen tvivl om aftalens skelsættende betydning:

- Der er stadig lang vej foran os, men jeg må gøre det klart, at det, vi ønsker, er en genopretningsfond, der er svimlende og noget helt specielt. Den skal ikke være lille, for den aktuelle opgave er enorm, og derfor skal svaret også være stort, siger Tysklands forbundskansler Angela Merkel forud for topmødet.

Tyskland har formandskabet

Merkel spiller ved dette topmøde en endnu større rolle end normalt. Tyskland er formandsland for EU i dette halvår, og derfor har man også oplevet, at forbundskansleren har været yderst aktiv med diverse møder i de seneste uger. Med Sydeuropa, der efter coronaens indtog, skal overbevises om, at EU er en solidarisk størrelse og med Nordeuropa, som skal overbevises om, at EU fortsat er tilhænger af økonomisk ansvarlighed.

Det helt store spørgsmål i forbindelse med topmødet er, om parterne kan blive enige. Belgieren Charles Michel skal som formand for Det Europæiske Råd få de 27 stats- og regeringschefer til at sige ja til fremtidens EU. Som en kilde i EU-toppen formulerer det til TV 2, så er man ikke i mål endnu, men håbet er, at det kan lade sig gøre. Andre vurderer, at chancerne er fifty-fifty.

Uendeligt meget er på spil, og netop derfor er det svært. For de nordlige sparelande med Danmark som medlem er det yderst væsentligt, at coronapengene er en engangsforestilling, at den fælles låntagning også er en engangsforestilling, og at de lånte penge bruges til fornuftig genopretning - også i syd.

Sparelande stiller krav

Holland er lige nu allermest markant i sit krav til de lande, der skal modtage coronapenge. Den hollandske premierminister, Mark Rutte, står indtil videre stejlt på, at coronapengene kun skal udbetales, hvis alle lande er enige i, at betingelserne er opfyldt.

Her står Holland alene, men da både genopretningsfonden og EU-budgettet skal vedtages enstemmigt, så er den hollandske tilslutning nødvendig.

Kamp om retsstatsprincipper

En anden regeringsleder, der giver EU-toppen grå hår i hovedet, er Ungarns Viktor Orbán.

Han vil ikke finde sig i, at der i det langvarige EU-budget er kommet en tommelskrue, der kan gøre økonomisk ondt, hvis et land som for eksempel Ungarn ikke overholder de mest fundamentale retsstatsprincipper.

Danske EU-kilder er ikke i tvivl om, at særstandpunkterne fra Holland og Ungarn kan være det, der får det hele til at falde til jorden på topmødet.

Hvis ikke man når et resultat på dette topmøde, der er uden tidsmæssig bagkant, så kan der - som altid - komme et topmøde til. Måske i løbet af en uge. Eller - frygter Merkel - måske først efter sommeren.

Det er dog svært at se logikken i ikke at få en aftale på plads her og nu. Ikke mindst fordi alle ved, at der skal indgås en aftale, hvis Unionen skal bestå. Men som mange erfaringer viser, går logik og politik ikke altid hånd i hånd.

Møde under særlige omstændigheder

Mødet er det første fysiske af slagsen siden coronakrisen. Og det er i sig selv betingelsen for en aftale, da det jo ikke er muligt at handle i krogene over et videolink.

Men dette topmøde bliver ikke hjulpet på vej af muligheden for meget tætte bilaterale tete a tete møder. Der skal stadig holdes fysisk afstand, og selve mødet foregår i et kæmpe lokale, der normalt har plads til 350 personer. Samtidig må hver leder nøjes med maksimalt seks personer som hjælpende vedhæng. Normalt ligger antallet på 19.

Resten – for eksempel de danske regnedrenge og -piger fra Finansministeriet - sidder et stykke væk på den danske EU-repræsentation i Bruxelles.

Herfra kan de og alle vi andre i løbet af de næste døgn på afstand være vidne til enten et gennembrud eller et sammenbrud for en historisk stor aftale.

Flere udfordringer på listen

  1. Coronavirus

    Coronavirussen er en bombe under økonomien. EU-landenes økonomi vil samlet set falde med 8,3 procent i 2020, viser fremskrivninger. Særligt de sydeuropæiske lande bliver hårdt ramt. Italien kan se frem til et BNP-fald på 11,2 procent. Derfor er der også enighed om en historisk stor økonomisk indsprøjtning. Formanden for det Europæiske råd, Charles Michel, lægger op til 750 milliarder euro, heraf 500 i direkte tilskud til landene, mens 250 milliarder skal være lån. Danmark mener, at fonden er for stor, og at en større del skal være lån.

  2. Brexit

    Briternes farvel til EU efterlader også et stort hul i kassen. Briterne bidrog i 2018 med 51 milliarder kroner til EU-budgettet. De var dermed den næststørste nettobidragsyder efter Tyskland. Michel foreslår, at der i budgettet afsættes fem milliarder euro til lande og brancher, der rammes hårdest af Brexit. Det svarer til 37,5 milliarder kroner.

  3. Den grønne omstilling

    Et klart krav fra blandt andre Danmark er, at det nye budget skal være ”moderne” og ”grønt”. Michels forslag kræver klima-neutralitet for alle EU-lande i 2050, og at alle EU-programmer skal bidrage til en klimaforbedring på 30 procent.

  4. Digitalisering

    Digitalisering er også et de nyere områder, der har fået opmærksomhed, da man frygter at blive overhalet af kineserne. Kunstig intelligens skal udvikles ud fra europæiske etiske standarder, og 5G skal udrulles, uden at det fører til sikkerhedsbrister. Godt 130 milliarder euro er sat af til området i det nye budgetforslag.

  5. Flygtninge og migration

    I 2015 begyndte antallet af flygtninge og migranter i Europa at stige voldsomt. For Danmark har det i lang tid været en prioritet at afsætte flere penge på budgettet til området. I Michels kompromisforslag lægges der op til at bruge knap 22 milliarder euro på området, hvilket er mere end en fordobling i forhold til det nuværende budget.