Udland

30 år gammel konflikt mellem tidligere sovjetstater udvikler sig til nye kampe

Armenien og Aserbajdsjan giver hinanden skylden for to dages kampe på grænsen. Men det udvikler sig næppe til en stor krig, siger dansk ekspert.

Den 30 år gamle konflikt mellem nabolandene Armenien og Aserbajdsjan er blusset op igen, og kampe på grænsen har de seneste dage kostet mindst 12 soldater og et ukendt antal civile livet.

De to tidligere sovjetstater strides om regionen Nagorno-Karabakh, der er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men siden 90’erne reelt har været en selvstændig, armensk-støttet region.

De nye kampe søndag brød dog ud et andet sted, længere nordpå på grænsen mellem de to lande. Begge parter beskylder modparten for at have indledt beskydningen over grænsen. Soldater fra begge lande har mistet livet.

Skød en drone ned

Ifølge en talskvinde for Armeniens forsvarsministerium begyndte kampene, da nogle aserbajdsjanske droner blev sendt ind over armensk territorium for at ”ødelægge civil infrastruktur”. Det lykkedes Armenien at skyde en af dronerne ned, siger hun til nyhedsbureauet AP.

Siden udviklede kampene sig til at involvere beskydning med tungt artilleri og indsættelse af kampvogne.

- Denne aggression over for Armeniens civilbefolkning vil blive mødt med et passende modsvar, som Aserbajdsjan må bære det fulde ansvar for, siger talskvinden Shushan Stepanyan ifølge BBC.

En af de faldne, en generalmajor fra Aserbajdsjan, blev begravet i dag.

Regeringen i Aserbajdsjan fortæller den modsatte historie, nemlig at det var dem, der skød en armensk drone ned og siden har udslettet et armensk raketsystem og såret ”hundredvis” af armenske soldater.

- Armeniens politiske og militære ledelse har hele ansvaret for denne provokation, sagde Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, mandag.

"Tror ikke på krig nu"

De seneste dages kampe er de mest alvorlige siden 2016, hvor flere hundrede mennesker nåede at blive dræbt i Aprilkrigen, før våbenhvilen blev genoprettet.

Den danske sikkerhedsekspert Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der har fulgt konflikten mellem de to lande i flere år, forventer, at det også denne gang vil lykkes at forhindre grænsetræfningerne i at udvikle sig til decideret krig.

- Jeg tror ikke, at der er nogen risiko for krig lige nu. Men på længere sigt er der et udestående mellem landene, der skal afgøres. Det er en meget fastlåst, men også en højspændt situation, hvor konflikten nærmest fylder mere nu, end den har gjort i de seneste 30 år, siger han.

Tidligere sovjetstater

Konflikten mellem de to lande har eksisteret lige så længe som de to lande. Før Sovjetunionens sammenbrud var både det kristne Armenien og det muslimske Aserbajdsjan sovjetrepublikker.

Aserbajdsjans centrale bjergegne, hvor hovedparten af indbyggerne var kristne armenere, blev imidlertid udskilt som en autonom region med navnet Nagorno-Karabakh.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 erklærede Nagorno-Karabakh sig uafhængige. Det førte til en borgerkrig, hvor Nagorno-Karabakh fik støtte fra Armenien.

Hele området er stadig præget af den militære konflikt. Billedet her fra 2016 er fra Nagorno-Karabakh.

Krigen, der nåede at koste 30.000 mennesker livet, sluttede med en våbenhvileaftale i 1994. På det tidspunkt havde Aserbajdsjan ikke bare mistet kontrollen med Nagorno-Karabakh, men også med det vestlige Aserbajdsjan, der ligger mellem Nagorno-Karabakh og grænsen til Armenien.

En fastfrossen konflikt

Siden har Armenien, der er tæt allieret med Rusland, og Aserbajdsjan, der er tæt allieret med Tyrkiet, befundet sig i snart 25 års fastfrossen konflikt. Nogle gange gør parterne forsøg på fredsforhandlinger, andre gange udvikler mindre grænsestridigheder sig til militære sammenstød.

De to landes flag pryder indgangen til fredsforhandlinger i Geneve i 2017. Det blev dog ikke til en fredsaftale. (Aserbajdsjans flag til venstre, Armeniens til højre)

- Jeg er pessimistisk med hensyn til at finde en løsning på konflikten. Det er nærmest som om, at konflikten er blevet et grundvilkår i begge lande. Det er en del af den fælles historie i begge de nye stater, der kun er 30 år gamle. Især i Aserbajdsjan er den nationale fortælling, at man skal generobre de tabte områder, siger Flemming Splidsboel.

Både Rusland, USA og FN har advaret de to lande mod at starte en ny krig.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har været i forbindelse med begge parter og opfordret dem til at stoppe kampene øjeblikkeligt.

- Vi opfordrer begge parter til at vise tilbageholdenhed og overholde våbenhvileaftalen, siger en talsmand for den russiske præsident Vladimir Putin.