Udland

Retten til abort splitter USA – fortalerne vandt i går, men frygten er der stadig, mener analytiker

Demonstranter for retten til abort i USA, 2019. Saul Loeb / Scanpix Denmark

Flere amerikanske stater forsøger at lægge pres på Højesteret for at stramme lovgivningen på abortområdet.

Mandag vandt forkæmperne for fri abort to vigtige kampe i USA.

Den såkaldte ”hjerteslagslov” forbydes nu af føderale dommere i staterne Georgia og Tennessee. Den betragtes af kritikerne som landets strammeste abortlovgivning.

Loven forbyder abort, efter at der er påvist hjerteslag hos fosteret. Og det kan ske så tidligt som seks uger inde i graviditeten, hvor mange kvinder ofte endnu ikke ved, at de er gravide.

Allerede i oktober sidste år nedlagde dommeren i Georgia et midlertidigt forbud mod hjerteslagsloven, og det er det forbud, som nu bliver permanent.

Strategisk træk i polariseret kamp

Det er dog slet ikke overraskende, at loven er blevet underkendt, fortæller USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Dem, der har gennemført loven, har vidst, at den ville blive underkendt, siger han. Grunden til, at de alligevel gennemfører den, er, at de forskellige stater vil lægge mere og mere pres på den amerikanske højesteret, fortæller han.

I alt har 12 stater gennemført en hjerteslagslov, siden North Dakota i 2013 indførte lovgivningen som den første stat.

Men fælles for staternes forsøg er, at lovene aldrig er trådt i kraft.

Ifølge Mirco Reimer-Elster er det et strategisk træk i den polariserede kamp om den frie abort i USA.

Fire årtiers debat om principiel sag

For selvom staterne selv bestemmer deres abortlovgivning, har en gammel sag fra Højesteret hver eneste gang spændt ben for loven og trumfet staternes beslutning.

Det skyldes den retssag, som danner præcedens for alle abortsager i USA, og som siden 1973 har sikret amerikanske kvinders ret til fri abort.

I retssagen 'Roe versus Wade' kæmpede en fattig mor til to for retten til abort, og sagen nåede helt til Højesteret.

Her lød afgørelsen, at retten til fri abort er beskyttet af den del af den amerikanske forfatning, der fastslår retten til privatlivets fred.

Men lige siden dengang har afgørelsen været til debat i både politiske og juridiske kredse. Og abortmodstandere kæmper stadig for at omstøde afgørelsen fra 1973.

- Forsøger at udvande lovgivningen

Dog er formålet med love som hjerteslagsloven ikke direkte at omstøde afgørelsen, forklarer Mirco Reimer-Elster:

- Man prøver at finde smuthuller, hvor man vedtager lovgivning, der jo de facto underminerer 'Roe versus Wade' uden at gøre det direkte, fortæller han.

For ikke ret mange år siden var hjerteslagsloven en yderliggående politisk position. Men i dag er den mere mainstream

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

Det er ikke kun hjerteslagsloven, der forsøger at omgå retten til fri abort.

I staten Louisiana gjorde en lov det muligt for staten at lukke abortklinikker i så stort et omfang, at det i praksis ville umuliggøre abort i Louisiana. Men den lov erklærede Højesteret ugyldig i juni.

Ifølge Mirco Reimer-Elster er det et eksempel på, at abortmodstanderne gradvist forsøger at udvande abortlovgivningen ved at vedtage love, der ikke er forfatningsstridige.

Det gør det blandt andet, fordi der ikke er opbakning i den amerikanske befolkning til et reelt forbud mod abort.

- I virkeligheden er et flertal af amerikanere for retten til abort. Men kun med de forbehold, at det er under specielle omstændigheder, som hvis der har været voldtægt eller incest, forklarer han.

Præsidentvalg kan blive afgørende

Når amerikanerne skal stemme til det kommende præsidentvalg, kan det få afgørende konsekvenser for abortlovgivningens fremtid.

Og der er særligt én grund til, at fortalerne for fri abort frygter en ny sejr til Donald Trump, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Flere af de siddende højesteretsdommere er nemlig oppe i årene, og derfor er der en sandsynlighed for, at de skal udskiftes inden for den næste præsidentperiode.

Og får Trump mulighed for at udskifte flere højesteretsdommere, vil balancen sandsynligvis tippe til abortmodstandernes fordel, fortæller USA-analytikeren.

I 2018 indsatte Trump de to konservative dommere Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh, hvor især sidstnævnte er kendt for at være modstander af abort.

Samtidig kan Højesteret inden for få år blive tvunget til at tage stilling til de mange sager om abortlovgivningen.

Og det er netop dét scenarie, fortalerne for abort frygter mest.

Diskussionen har rykket sig

Selvom Mirco Reimer-Elster ikke mener, at et totalforbud imod abort er realistisk, så er det heller ikke usandsynligt, at en gradvis udvanding af abortlovgivningen allerede er i gang.

- For ikke ret mange år siden var hjerteslagsloven jo en ret yderliggående politisk position. Men i dag er den mere mainstream, nu hvor flere stater vil indføre lignende love, siger Mirco Reimer-Elster:

- På den måde har diskussionen rykket sig.