Udland

Her præger vold, drab og terror hverdagen - nu vil folk af med præsidenten

af Keld Vrå Andersen

Nye store demonstrationer i det vestafrikanske land kræver en ende på de blodige angreb på civilbefolkningen fra både soldater og islamiske oprørere.

Nye voldsomme demonstrationer i det vestafrikanske land Mali kostede fredag mindst fire mennesker livet, skriver BBC.

Demonstranterne, der kræver præsident Ibrahim Boubacar Keitas tilbagetræden, lavede vejspærringer i hovedstaden Mamako, bombarderede parlamentsbygningen med sten og stormede den nationale tv-station, der kortvarigt blev tvunget til at afbryde sine udsendelser.

Sikkerhedsstyrker svarede hårdt igen med tåregas, ligesom der blev skudt med skarp ammunition i gaderne, beretter nyhedsbureauet AP.

- Vi er på gaden af mange grunde. Der har ophobet sig en masse frustrationer som resultat af regimets elendige styre, siger en af demonstranterne på gaden, Niaga Diop, til magasinet The New Humanitarian.

Borgerkrig og terror

Malis befolkning på 19 millioner mennesker slås nemlig med en række problemer.

I 2012 begyndte en borgerkrig mellem stammefolket tuaregerne i det nordlige Mali og centralregeringen. Siden blandede de store islamiske terrorbevægelser Al Qaeda og Islamisk Stat sig i konflikten og er fortsat aktive i landet.

Samtidig ligger forskellige lokalsamfund i blodige nabokonflikter, og landet huser to internationale militæraktioner, der skal bekæmpe islamisterne og stabilisere landets grænser, blandt andet for at bremse emigrationen fra det vestlige Afrika til Europa.

Den ene militæraktion er ledet af den tidligere kolonimagt Frankrig, den andet er en FN-mission.

Tilbud fra præsidenten

Dertil kommer, at landets økonomi er i store vanskeligheder. I den situation har det været en provokation for befolkningen, at præsident Keita fortsat bruger store beløb på militærudstyr og planlægger at indkøbe et nyt præsidentielt fly til en pris, der svarer til mere end en kvart milliard danske kroner.

De nye uroligheder opstod, efter præsidenten ellers forsøgte at komme demonstranterne i møde. I tv-taler i denne uge har han vist åbenhed over for nogle af oppositionens krav og blandt andet tilbudt udskiftning af dommerne i landets forfatningsdomstol.

Men det centrale krav – at han selv træder tilbage som præsident - vil han ikke imødekomme, og derfor har oppositionen afvist hans tilbud. Han har også afvist et forslag fra oppositionen om at han kan lede en samlingsregering med en premierminister fra oppositionen, som han vel at mærke ikke har lov til at fyre eller udskifte.

- Målet er stadig det samme: at republikkens præsident træder tilbage, siger en af demonstranterne, Mohamed Salia Touré, til The New Humanitarian.

Perspektiv

Danske soldater i Mali

Danmark har siden 2014 bidraget til FN’s mission MINUSMA i Mali. I øjeblikket er bidraget et militært transportfly og en lejr med et tilhørende personel på omkring 65 personer.

På grund af coronakrisen kan det udsendte militærpersonale ikke skiftes ud, og Danmark har accepteret at blive i Mali længere end planlagt, indtil november.

- Terrorisme og kriminalitet skaber uro i Mali og er en trussel for sikkerheden i regionen og i Europa. Med forlængelsen af bidraget understreger vi vores engagement og ønsket om at finde pragmatiske løsninger under coronakrisen, udtalte forsvarsminister Trine Bramsen i maj.

Derudover bidrager Danmark med ti personer til ”efterretningsarbejde” og tre stabsofficerer. I 2016 var 30 danske elitesoldater udstationeret i Mali som del af en hollandskledet specialenhed.

Danmark bidrager også til den franskledede operation Barkhane, hvis formål er at bekæmpe islamisk terrorisme i Sahel-regionen. Sahel-regionen er en fællesbetegnelse for det store ørkenområde i det vestlige Afrika, der ud over Mali dækker Burkina Faso. Tchad, Mauretanien og Niger.

Dette bidrag startede i december 2019 og består af en transporthelikopter og omkring 70 personer, der har base i en fransk militærlejr i det østlige Mali.

Befolkningens sikkerhed i Mali har i årevis været kritisk med daglige meldinger om overgreb og drab på civilbefolkningen, landets militær, udenlandske tropper og oprørere.

For få dage siden oplyste FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, at 580 civile er blevet dræbt i første halvdel af 2020, skriver BBC.

- Sikkerhedssituationen bliver stadig forværret, siger hun og lægger skylden for en del af drabene på Malis militær.

Ifølge FN har landets militære styrker henrettet 130 mennesker uden retssag.

Hyppige overgreb

Nyhederne fra Mali er da også rutinemæssigt blodige:

3. juli blev ni soldater dræbt i baghold af islamistiske terrorister i det centrale Mali.

Dagen før blev mindst 27 civile dræbt, da bevæbnede mænd angreb en landsby i samme område. Ifølge øjenvidner kom angriberne kørende på motorcykler fra en naboby.

15. juni blev 24 soldater dræbt i et baghold nær grænsen til Mauritanien.

Dagen før blev to egyptiske FN-soldater dræbt, da deres konvoj af køretøjer blev beskudt.

6. juni meddelte den franske forsvarsminister, at en operation i Mali havde dræbt Al Qaedas leder for Nordafrika, Abdelmalek Droukdel.

28. maj blev 27 landsbyboere dræbt ved tre angreb på landsbyer i det centrale Mali. Angrebet blev udført af ”jihadister”.

12. maj blev mindst 10 mennesker dræbt i det vestlige Mali, da demonstranter stormede en politistation i vrede over, at en betjent havde skudt en 18-årig mand.

"Krigsforbrydelser"

Amnesty International kalder de mange angreb på civile for ”krigsforbrydelser, der ikke må tolereres”:

- En stor del af befolkningen i det centrale Mali er afhængig af at kunne arbejde her i regntiden for at sikre deres levebrød. At man ikke kan beskytte disse civile, hvoraf mange er bønder, fra de brutale angreb kan føre til en alvorlig humanitær krise, sagde Ousmane Diallo fra Amnesty efter angrebet på civile i starten af måneden.