Nyt forslag kan give stor EU-rabat til Danmark - men det bliver kamp til stregen
Et nyt kompromisforslag er blevet fremlagt af EU's rådsformand, men medlemslandene står stadig langt fra hinanden, mener TV 2s EU-korrespondent.
Normalt begynder feriestemningen så småt at brede sig i Bruxelles, når kalenderen nærmer sig august. Men ikke i år.
Hele Europas økonomi er nemlig på spil, når EU’s medlemslande skal forsøge at blive enige om et nyt 7-årigt budget i den kommende uge.
Noget, som landene havde svært ved allerede inden coronakrisen.
Nu skal de så også blive enige om en historisk stor genopretningsfond, der skal redde de coronaramte økonomier rundt om i unionen.
Fredag præsenterede rådsformand Charles Michel sit kompromisforslag inden det afgørende topmøde i næste uge, hvor EU’s stats- og regeringschefer gerne skal nå frem til en aftale.
- Jeg har med det her forslag forsøgt af finde en bro mellem de forskellige meninger, der er er blandt medlemslandene, lød det fra rådsformanden.
Men det er en svær opgave, mener TV 2s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede.
- Der bliver kamp til stregen. Danmark er blevet imødekommet, både når det gælder rabatten og størrelsen på budgettet. Måske også mere end forventet. Til gengæld er der ikke rørt ved den meget betændte fordeling mellem lån og gaver/overførsler. Så nu hvæsses knivene til den endelige kamp mellem de 27 lande. Men den danske regering kan ikke længere hævde, at der ikke er lyttet til Danmarks krav, siger Lotte Mejlhede.
Dyb splittelse på især fire områder
Uenighederne er afgrundsdybe medlemslandene imellem. Her er fire af knasterne:
- 1. Størrelsen på budgettet for 2021-2027
I sit kompromisforslag lægger Charles Michel op til, at EU's langsigtede budget skal være på 1074 milliarder euro eller godt 8000 milliarder kroner.
Det er noget lavere end EU-Kommissionens seneste udspil, der lød på knap 1100 milliarder euro, og som flere medlemslande, særligt i syd og øst, bakkede op om.
Danmark mener budgettet skal være noget mindre, eller mere præcist på 1050 milliarder euro. Holland, Østrig og Sverige mener også, at budgettet skal være i den strammere ende. Derfor er landene blevet kendt som ’Sparebanden’.
- 2. Hvad skal pengene bruges på?
Danmark ønsker et ”moderne budget”, hvor der er stort fokus på den grønne omstilling og digitalisering. Pengene skal findes ved at bruge mindre på klassiske politikker som landbrug og den såkaldte samhørighedspolitik, der har til formål at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste medlemslande.
En disposition, som særligt landene i øst ikke er enige i.
- 3. Hvordan skal genopretningsfonden skrues sammen?
I forhandlingsudspillet lægger Charles Michel op til, at genopretningsfonden skal være på 750 milliarder euro. Af dem skal 500 milliarder være direkte tilskud til landene, der ikke skal betales tilbage. De resterende 250 milliarder euro skal være lån. Alt sammen for at understøtte de coronaramte økonomier.
Danmark og resten af ’sparelandene’ mener, at genopretningsfonden er for stor, og at en større del skal være lån i stedet for overførsler. Men ifølge Charles Michel er det i alles interesse, at ingen medlemslande bliver tynget af en voldsom gæld.
- Det er ikke bare et problem for det pågældende medlemsland, men for hele det indre marked. Ingen har interesse i at forringe det indre marked. Det er et af vores mest værdifulde aktiver, sagde han.
Et andet stridspunkt er betingelserne for at få del i pengene fra fonden. Særligt Holland er meget optaget af, at det skal vedtages med enstemmighed i EU, når det skal vurderes, om betingelserne for udbetalingen af penge er opfyldt.
På den måde vil hollænderne have mulighed for at nedlægge veto, hvis ikke betingelserne om reformer og grøn og digital omstilling er opfyldt. I Michels udspil lægges der op til, at et kvalificeret flertal skal afgøre om betingelserne er opfyldt.
- 4. Rabatterne
Danmark er et af de medlemslande, der får rabat på kontingentet til EU, ligesom resten af ’Sparebanden’ og Tyskland. Den danske rabat lyder på knap en milliard kroner om året på nuværende tidspunkt.
I kompromisforslaget lægger Charles Michel op til, at den danske rabat skal stige til knap 1,5 milliarder kroner årligt. Men hvor stor netto-forskellen reelt bliver, er umuligt at udregne på nuværende tidspunkt.
Der har tidligere været tale om at udfase rabatterne, og det har været afgørende vigtigt for Danmark, at ordningen fortsætter.
Forhandlingerne mellem de 27 EU-lande vil afgøre, om det også ender sådan.
Lyn-analyse
De kommende dages reaktioner skal man nok ikke hæfte sig særligt ved. De blive sikkert rituelle – fordi ingen vil give sig på forhånd. For rækker man nogle en lillefinger, så ryger ikke blot hånden, men hele armen. Nu afhænger det hele af, om der er politisk vilje til et kompromis, og om Charles Michel vil være dygtig nok som forhandlingsleder. Er det tilfældet, vil EU få vedtaget en af de vigtigste aftaler i årtier. Sker det ikke – så kan konsekvenserne for unionen blive fatale.
Tiden er afgørende
Ifølge Charles Michel er tiden inde til at fokusere på coronavirussens økonomiske og sociale konsekvenser.
- Vi bevæger os langsomt ud af den akutte sundhedskrise, og selvom vi stadig skal være opmærksomme på sundhedssituationen, så skal vægten nu være på at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser, sagde Michel.
Og det skal gå stærkt med at levere resultater, mener den tyske kansler, Angela Merkel.
- Vores fælles mål er at lave en aftale så hurtigt som muligt, fordi den økonomiske nedtur tvinger os til at skynde os. Der er ingen tid at spilde. Det vil være de svageste, der kommer til at lide. Jeg håber meget, at vi kan nå en aftale inden sommer, sagde kansleren i en tale til Europa-Parlamentet tidligere på ugen.
Michels kompromisforslag vil være udgangspunktet for forhandlingerne til topmødet, der finder sted 17.-18. juli i Bruxelles. Det første fysiske møde efter coronakrisen.