Udland

Seouls borgmester fundet død

Ifølge politiet mødte Won-sun aldrig op på arbejde torsdag morgen.

Borgmesteren i Sydkoreas hovedstad, Seoul, er fundet død.

Det skriver det sydkoreansk nyhedsbureau Yonhap.

Der er tale om den 64-årige Park Won-soon. Ifølge politiet mødte han ikke op på sit kontor torsdag morgen.

Park Won-sun havde aflyst alle sine aftaler for dagen uden nogen dybere årsag. Herunder et møde med en embedsmand fra præsidentens stab. Det oplyser Kim Ji-hyeong, der er talsmand for Seoul Metropolitan Government.

Politiet har ingen yderligere oplysninger, men ifølge nyhedsbureauet Yonhap efterlod Park Won-soon noget, der kunne minde om et testamente i huset.

Politiet havde iværksat en stor eftersøgning af borgmesteren i et område, der hedder Sungbuk, hvor hans mobiltelefon sidst havde signal.

Ifølge AP blev Park Won-soon valgt som borgmester i 2011 efter i mange år at have været en kendt borgeraktivist og menneskerettighedsadvokat.

Park Won-soon var medlem af nuværende præsident Moon Jae-ins parti og blev anset som en potentiel kandidat til præsidentvalget i 2022.