Coronavirus

Forskere advarer om mulig bølge af hjerneskader ved coronasmitte

Et stigende antal af beviser på SARS-CoV-2's påvirkning af hjernen er bekymrende, siger flere neurologer og læger. Lars Møller / Scanpix Danmark

Efter Den Spanske Syge forekom en stigning i en type hjerneskade, som flere forskere nu kæder sammen med covid-19.

En gruppe forskere advarer om en potentiel bølge af hjerneskader relateret til coronavirussen.

Et studie viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at sygdommen covid-19, som forårsages af smitte med coronavirus, kan føre til svære neurologiske komplikationer som inflammation, psykose og febervildelse.

Vi kan ikke finde en eneste patient, som har covid-19 og neurologiske symptomer

Grethe Andersen, professor

En række forskere fra University College London (UCL) har skrevet om 43 coronapatienter, der har lidt af enten en midlertidig dysfunktion i hjernen, hjerneblødninger, nerveskader eller andre alvorlige påvirkninger af hjernen.

- Det er stadig uvist, om vi vil se en stor epidemi af hjerneskader forbundet med pandemien, siger en af forskerne bag studiet, Michael Zandi, til Reuters.

- Men det kan muligvis blive ligesom udbruddet af encephalitis lethargica i 1920'erne og 1930'erne efter Den Spanske Syge i 1918, siger han.

Hjernesygdommen Encephalitis lethargica ramte cirka fem millioner mennesker efter Den Spanske Syge og efterlod nogle af de ramte patienter i en statue-lignende tilstand, hvor de hverken kunne tale eller bevæge sig. Cirka en tredjedel af de syge døde efterfølgende, mens dem, der overlevede, aldrig blev helt raske igen.

- Vi har ikke fundet et tilfælde endnu

Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, kan nikke genkendende til den britiske undersøgelse og fremhæver, at blandt andet hukommelsesstab og koncentrationsbesvær er nogle af de senfølger, som patienter, der har været indlagt med covid-19, er påvirket af.

- Vores resultater viser også hjernepåvirkning og påvirkning af nervesystemet, siger han til Ritzau.

Grethe Andersen, der er professor på Institut for Klinisk Medicin på neurologisk afdeling på samme universitetshospital, oplyser til TV 2, at det er velkendt, at virusser i sjældne tilfælde kan trænge helt ind i hjernen og give hjernebetændelse med neurologiske skader til følge.

Hun oplyser, at det også er tilfældet med covid-19. Men det interessante er, ifølge hende, om covid-19 i højere eller lavere grad end andre virusser giver neurologiske skader.

Siden slutningen af april har Grethe Andersen stået i spidsen for et klinisk studie i Region Midtjylland og Region Nordjylland om netop dette.

- Vi kan ikke finde en eneste patient, som har covid-19 og neurologiske symptomer – og her taler vi ikke, om de patienter, der har været svært syge med covid-19. Derfor bliver man nødt til at tage de her rapporter med et gran salt. Vi dækker et område med to millioner mennesker, og vi har ikke fundet et tilfælde endnu, siger Grethe Andersen.

Hun oplyser, at der i Aarhus har været et enkelt tilfælde med en indlagt patient, som i et ”svært forløb” fik en påvirkning af hjernen. Hun fremhæver samtidig, at man i et område som London, hvor der har været mange smittede, naturligt vil finde flere tilfælde.

- Ti millioner raskmeldte med kognitive mangler er bekymrende

Covid-19 er hovedsageligt en respiratorisk sygdom, der påvirker lungerne.

Men neurologer og læger med speciale i hjernen har gennem længere tid påpeget, at et stigende antal af beviser på sygdommens påvirkning af hjernen er bekymrende.

- Min bekymring går på, at vi har 100 millioner personer, der er smittet med coronavirus lige nu, siger Adrian Owen, der er neurolog ved Western University i Canada, til Reuters.

- Hvis vi om et års tid har ti millioner raskmeldte personer, der har kognitive mangler, kommer det til at påvirke deres arbejde og hverdag, siger Owen.

Antal steg under studiets forløb

Studiet fra UCL er publiceret i det britiske tidsskrift Brain.

Det viser, at ni coronapatienter med inflammationer i hjernen var diagnosticeret med en sjælden sygdom kaldet akut dissemineret encephalomyelit (Adem).

Forskergruppen siger, at de normalt får én voksen om måneden med Adem-sygdommen på deres klinik i London.

Men over hele studiets forløb steg antallet til en voksen om ugen, hvilket forskerne kalder "en bekymrende stigning".

Der er fundet coronavirus i rygmarvsvæsken

Også i Danmark har forskere og læger flere gange påpeget, at smitte med coronavirus har vist sig at give neurologiske symptomer, hvilket kan forklare, hvorfor nogle smittede tidligt i forløbet mister lugte- og smagssansen. Der er også påvist virus og infektion i rygmarvsvæsken, der omgiver hjernen og rygmarven.

I Ugeskrift for Læger blev det allerede i starten af juni beskrevet, at der i forbindelse med influenzaepidemierne generelt, men også ved epidemierne med Sars i 2003 og Mers i 2012, blev beskrevet neurologiske symptomer som blandt andet krampeanfald og narkolepsi, der viser sig ved blandt andet pludselige søvnanfald og muskellammelser.

Ifølge ugeskriftet bruger SARS-CoV-2 - der er det officielle navn på den nye virus - bestemte receptorer til at få adgang til cellerne. Og disse receptorer er også fundet i hjernevæv, ligesom det i forsøg med mus har vist sig, at virus kan trænge ind i hjernen via lugtepithelet i næsen. Lugtepithelet sidder i den øverste del af næsehulen, og herfra er der nervebaner til lugtkolben i hjernens nederste del.

I Danmark er 12.888 blevet testet positive med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut. Heraf er 11.983 raskmeldte.