Udland

Det omstridte "M-ord" skal fjernes fra undergrundsstation i Berlin

Oprindeligt var navnet ment som en hyldest, men nu bliver det opfattet som et skældsord, som mange ikke vil tage i deres mund.

Ukendte gerningsmænd eller -kvinder har allerede taget forskud på navneændringen og med sort maling forsøgt at gøre navnet på U-banestationen ulæseligt: ”Mohrenstrasse” står der dog med al tydelighed over trappenedgangen.

”Mohr” er i familie med ”Maurer”, som vi også kender fra dansk, og det blev i sin tid brugt som betegnelse for mørkhudede mennesker fra Nordafrika (Mauretanien). Duden, alle tyske ordbøgers moder, advarer dog om, at ordet er ”forældet”, og at det i dag bliver opfattet som diskriminerende. Min årtier gamle tysk-danske ordbog fra Gyldendal siger det ligeud: Mohr svarer til det på danske nedsættende ord ”neger”.

U-banestationen i det centrale Berlin er blevet det seneste stop i den debat om fortidens synder og nutidens omgang med mindretallene, som også er flammet op i Tyskland i kølvandet på mordet på amerikanske George Floyd. ”Mohrenstrasse” har længe været en torn i øjet på anti-racisme aktivister, og nu har Berlins offentlige trafikselskab BVG så besluttet sig for at gøre kort proces.

”Mohrenstrasse” skal omdøbes til ”Glinkastrasse”, efter den nærliggende vej, der er opkaldt efter en russisk komponist. Ifølge BVG ønsker man at sende et signal om, at man ”som et rummeligt og multietnisk selskab og en af de største arbejdsgivere i hovedstaden afviser enhver form for racisme eller diskriminering”.

U-banestationen har den seneste tid været genstand for debat

Bølge af ændringer

Den protestbølge, som har væltet statuer af slavehandlere og sydstatsgeneraler omkuld, har altså også ramt en undergrundsstation i Berlin.

Beslutningen er blevet hilst velkommen af repræsentanter for det rød-grønne bystyre, deriblandt De Grønnes leder i lokalparlamentet, Antje Kapek, som konsekvent undgår at bruge det famøse navn og foretrækker at tale om ”M*-Strasse”, så belastet er udtrykket efter hendes mening.

Det højrenationalistiske AfD's Gunnar Lindemann kalder derimod beslutningen for en ”venstredrejet billedstorm mod fortiden” og kritiserer trafikselskabet for at bruge tid på at ”løbe efter tidsånden og hovedløst at fjerne et traditionsrigt navn fra gadebilledet”.

Også beslutningen om at udskifte ”Mohrenstrasse” med ”Glinkastrasse er kommet under kritik. Det er nemlig kommet frem, at russeren Mikhail Glinka, der døde i Berlin, var en glødende antisemit.

Historikeren Michael Wolffsohns kommentar til avisen Bild lyder kort og godt: ”Én dumhed kommer sjældent alene”.

En hyldest til maurerne

Undergrundsstationen med det omstridte navn er et billede af en by, som i sjælden grad har været udsat for historiens omskifteligheder.

Da den åbnede i 1908, blev stationen opkaldt efter det nærliggende hotel ”Kaiserhof”. Efter Anden Verdenskrig besluttede de østtyske kommunister at opkalde den efter deres myrdede leder og gav den navnet ”Thälmannplatz”. Da torvet så forsvandt fra bybilledet, fik DDRs første præsident, Otto Grotewohl, lov at lægge navn til undergrundsstationen.

Efter Murens fald og DDR-styrets opløsning valgte bystyret i 1991 så navnet ”Mohrenstrasse”. Det var blandt andet tænkt som en hyldest til en gruppe mennesker, som engang var et eksotisk indslag i det tyske gadebillede. Deriblandt sorte regimentsmusikere fra den prøjsiske hær. Det fortæller magasinet Ciceros Antje Hildebrandt, som nævner Gustav Sabac el Cher som eksempel.

Han var blevet bortført til Tyskland i starten af 1800-tallet, da sorte tjenere blev betragtet som et statussymbol i adelige kredse. Det forhindrede dog ikke Gustav Sabac el Cher, der døde i 1934, i at slutte sin karriere som en højt værdsat militærmusiker.

- Ville han have opfattet sig selv som et offer, lyder spørgsmålet fra Antje Hildebrandt, som selv er overbevist om, at Gustav Sabac el Cher ville have svaret ”nej”.

Når navneskiftet bliver realitet, så er det femte gang på godt 100 år, stationen på linje U2 skifter navn.

Berlinerne er i øvrigt ikke de eneste, der står med et ”maurerproblem”.

Rundt om i de tyske provinsbyer er der adskillige ”Mohrenapotheke”, som nu også er kommet i aktivisternes skudlinje. I Coburg i Bayern kræver en underskriftindsamling byvåbnet ændret, fordi det blandt andet forestiller en maurer. Der er dog ikke tale om nogen racistisk fremstilling, mener Süddeutsche Zeitungs redaktør Sebastian Beck, der gør opmærksom på, at byvåbnet er et symbol på byens kosmopolitiske baggrund, og at maurerhovedet er et minde om den Hellige Mauritius, byens skytshelgen.

De mørke sider

Kan man omgøre historien ved at slette sporene eller vælte statuerne af fortidens gerningsmænd, lyder et af de spørgsmål, Black Lives Matter-bevægelsen har fremprovokeret, også i Tyskland.

Den dag i dag bærer adskillige gader, pladser, mindesmærker og institutioner i Berlin navnene på mennesker, der står for nogen af de mørke sider af den tyske historie.

Neue Zürcher Zeitungs journalist Anna Schneider nævner som eksempel manden, der har lagt navn til Berlins kendte Robert Koch-Institut, hvis eksperter har vejledt forbundskansler Angela Merkel og hendes regering gennem coronakrisen. I vore dage ville vi næppe se Robert Koch som et forbillede. Under sit forskningsarbejde i Afrika i slutningen af 1800-tallet ”var han fuldstændig ligeglad med, om mennesker omkom”, forklarer Anna Schneider.

Mange historiske personer er dog i tidens løb blevet forvist fra gadebilledet i Tyskland. Nok er der stadig ”Ernst Thälmann”-pladser og -gader tilbage, og det selv om kommunistlederen på mange måder fungerede som Stalins forlængede arm.

Men Stalin-statuer og Lenin-boulevarder er stort set forsvundet. En af Europas største Lenin-statuer befandt sig indtil 1991 på det, der i dag hedder Platz der Vereinten Nationen i Berlin. Også den havnede trods beboerprotester på historiens losseplads og blev begravet i småstykker i en skov uden for Berlin.

Hovedet er siden blevet gravet op igen og er nu hovedattraktionen på en udstilling i Citadellet i Spandau om Berlins forviste monumenter. Her er nogle af byens mørke sider igen kommet frem i lyset, og måske er der også plads til et neon-skilt med påskriften ”Mohrenstrasse”.