Udland

Tidligere fransk premierminister findes skyldig i underslæb

François Fillon var i en periode klar favorit til at blive Frankrigs næste præsident. Stephane De Sakutin / Ritzau Scanpix

François Fillon og hans hustru er begge dømt for underslæb i sag, som banede vej for Macrons vej til magten.

En fransk domstol har mandag fundet den tidligere premierminister François Fillon skyldig i underslæb med offentlige midler i en sag, som ødelagde hans chancer for at blive konservativ præsidentkandidat i 2017.

Sagen var med til at bane vej for Emmanuel Macrons valgsejr.

Fillons hustru, Penelope, er også dømt skyldig i sagen.

François Fillon er idømt fem års fængsel, hvoraf tre er betinget. Det betyder, at han skal to år i fængsel.

Den 66-årige politiker og tidligere premierminister var i en periode klar favorit til at blive Frankrigs næste præsident.

En række skandaler klæbede sig dog til ham i løbet af valgkampen. Det fik støtten til ham til at falde brat.

Blandt skandalerne var eksempelvis offentligt betalte lønninger til hustruen, som ikke kunne påvise, at hun havde arbejdet for pengene.