Udland

Nye satellitfotos viser øget aktivitet ved omstridt grænse - hvad vil Kina?

Satellitbilleder viser byggeaktivitet nær den såkaldte Line of Actual Control mellem Kina og Indien. - / Maxar Technologies

Kinesisk militær opruster igen i område, som både Kina og Indien kræver retten til. Her er, hvad du skal vide om konflikten.

Nye satellitbilleder antyder, at Kina er ved at bygge nye baser i et omstridt grænseområde, hvor blodige kampe tidligere på måneden kostede 20 indiske soldater livet.

Det skriver BBC og nyhedsbureauet Reuters på baggrund af de nye billeder fra rumteknologiselskabet Maxar Technologies.

Billederne er taget en uge efter de seneste sammenstød og viser efter alt at dømme byggeaktivitet flere steder på den kinesiske side af Galwan-dalen, som er centrum for konflikten.

Kina Indien 04

En højspændt situation mellem to stormagter udvikler sig altså fortsat, men hvad skal vi ligge i de nye oplysninger, og er der grund til bekymring?

Svaret er ikke så lige til.

Hvad viser billederne?

De nye satellitbilleder er taget 22. juni og viser aktivitet og nye konstruktioner flere steder langs bredden på den kinesiske side af Galwan-floden.

Det er svært helt at tyde, hvad det er, man kan se, men ifølge Reuters omfatter den nye aktivitet camouflerede telte eller overdækkede byggepladser, der vender ind mod klippesiden. Tilsyneladende er der også flere køretøjer i området.

Herunder kan du se forskellen fra 22. maj til 22. juni.

001
2

Kort derfra ses det, der ligner opførelsen af en ny base med mure eller barrikader. Denne lejr kunne ikke ses på luftfotos, som Reuters så ugen forinden.

Herunder kan du se forskellen i dette område fra 22. maj til 22. juni.

1
2

På den indiske side ser det på de nyeste billeder ud til, at der her er lavet en eller anden form for lang, smal forsvarsbarrikade, der ikke kunne ses på billederne, der blev taget i maj.

03
03

Hvad handler konflikten om?

Galwan-dalen i Himalaya-bjergene ligger i et område i Kashmir, som både Indien og Kina historisk har gjort krav på.

I 1962 endte de to lande i en kortvarig krig, da Kina rykkede ind og besatte dele af Kashmir. Krigen endte med, at Kina annoncerede en våbenhvile og tog kontrol over den østlige del af Kashmir. Parterne nåede aldrig til enighed om en grænsedragning, men etablerede den såkaldte ’Line of Actual Control’, som i praksis viste, hvortil de to parter havde kontrol.

Siden er konflikten blusset op ad flere omgange, inden de to lande i 1996 underskrev en aftale med flere tiltag, herunder at soldaterne i grænseområdet ikke må bære skydevåben.

Det svært fremkommelige og stort set ubeboede område ligger i dag klemt inde mellem Tibet og Indiens Ladakh-region. Området har også forbindelser til Kinas højspændte Xinjiang-region, hvilket øger den strategiske betydning for kineserne.

Hvorfor blusser konflikten op lige nu?

Striden har fået nyt liv, efter både Kina og Indien har skruet op for deres aktiviteter i området.

Indien bygger veje og landingsbaner til fly, imens Kina bygger infrastruktur som led i landets omfattende 'Belt and Road-initiativ', der er en langsigtet plan om at genoprette handelsvejen mellem Kina og Europa.

Kina mener, at Galwan-dalen er kinesisk territorium, og at indiske soldater optrappede situationen, da de flere gange krydsede grænselinjen. Omvendt mener Indien, at kineserne er skyld i optrapningen, efter Kina i slutningen af april sendte tusindvis af tropper ind for at indtage tomme grænseposter i det omstridte område.

- Det er altid vigtigt at sikre sine grænser og hævde sin suverænitet. Det primære problem er her, at de to parter ikke er enige om, hvor grænsen går, så når den ene part hævder sin suverænitet, kan det ske på et område, som modparten ser som deres, forklarer Camilla Nørup Sørensen, lektor og forsker i asiatisk sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet.

Der har den senere tid været flere mindre sammenstød mellem de to landes hære. Men uden at nogen har mistet livet.

Hvad skete der denne måned?

I juni blussede konflikten så op igen, da kinesiske soldater slog et telt op i et område, der på papiret er under indisk kontrol. De to parter blev på et møde 6. juni enige om, at teltet skulle fjernes, men få dage efter slog kineserne et nyt telt op samme sted.

Det førte ad flere omgange til sammenstød, hvor der blev råbt, kastet med sten og kæmpet med de bare næver.

15. juni eskalerede kampene, og mindst 20 indiske soldater mistede livet. Ifølge den indiske forklaring udførte kineserne et overraskelsesangreb med stokke, køller og bambusstænger med søm i. 3 blev dræbt under kamphandlingerne, mens 17 sårede soldater døde af kulde, da temperaturen faldt drastisk i løbet af natten, har de indiske myndigheder oplyst.

Kineserne har ikke oplyst nogen officielle tabstal, men ifølge det kinesiske medie Global Times var der også tab på kinesisk side.

Hvordan har landene reageret?

Siden det blodige sammenstød har begge lande udadtil forsøgt at nedtone konflikten.

Mandag i denne uge, samme dag som de nye satellitbilleder er taget, blev den indiske og kinesiske hær enige om at nedtrappe de seneste ugers strid langs grænsedragningen.

Reuters har uden held forsøgt at få en kommentar fra både de kinesiske og de indiske myndigheder til den nyeste aktivitet i området.

I en erklæring fra det indiske udenrigsministerium onsdag lod den indiske udenrigsminister dog forstå, at både han og hans kinesiske kollega havde bekræftet hinanden i, "at begge sider skal efterleve den forståelse om neddrosling og nedtrapning, der blev aftalt 6. juni".

Den omstridte Galwan-dal, hvor kampene fandt sted. Satellitfoto fra 16. juni.

Hvordan skal vi tolke den nye aktivitet?

De nye billeder fra Galwan-dalen fra 22. juni er ikke ligefrem tegn på, at der bliver droslet ned.

Ifølge lektor Camilla Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet er den nye aktivitet en del af det 'dynamiske sikkerhedsdillemma', der udspiller sig mellem Kina og Indien.

Ved andre grænsestridigheder og tidligere sammenstød mellem Indien og Kina over de seneste årtier har kineserne reageret ved at opbygge en tilstedeværelse for på den måde at modstå, hvad de opfatter som aggressiv adfærd fra modparten.

- Vi har kunnet se i noget tid, at det var i gang. Begge parter er bekymret for den anden, og nu reagerer Kina for alvor og tager sine egne forholdsregler med egen tilstedeværelse og de nødvendige bygninger og anden infrastruktur i området, siger Camilla Nørup Sørensen.

For Indien vil den kinesiske aktivitet formentlig til gengæld bekræfte en generel opfattelse af et mere aggressivt Kina, der "moser sig frem", som det sker flere steder i Sydøstasien.

- Frygten er, at Kina vil bruge det til at dominere et større område, men jeg tror mere på, at de vil afskrække indisk offensiv adfærd, siger Camilla Nørup Sørensen.

Er der grund til bekymring?

Den seneste tids opblussen i konflikten mellem de to atommagter har fået international opmærksomhed, og blandt andre FN's generalsekretær, Antonio Guterres, har udtrykt bekymring over udviklingen.

Ifølge den danske ekspert fra Forsvarsakademiet er situationen da også alvorlig. Men hun lægger vægt på, at både Kina og Indien indtil nu holder fast i, at der er nogle regler, som de ikke har vist sig villige til at bryde.

Men så længe begge parter opruster i området, vil det højst sandsynligt også medføre hyppigere sammenstød.

- Det er noget, der bygger sig op over tid, især når der kommer dødsfald som nu, hvilket gør det sværere at håndtere. Men man skal huske på, at der er forskel på, hvad der sker mellem de to militær ude i området, og hvad der sker fra politisk hold i de to hovedstæder.

- I bund og grund handler det om, at begge parter vil stå bedst muligt, så de ikke går ind til fremtidige forhandlinger som den svage part, forklarer Camilla Nørup Sørensen.