Udland

Putin på vej mod at blive som præsident indtil 2036

Afstemningen om en række ændringsforslag til den russiske forfatning er i dag begyndt. Det sker samtidig med at covid-19 stadig raser i landet.

Russerne har slået coronapandemien tilbage, og krisen er overstået. Det er i hvert fald det indtryk, man får fra landets ledelse. Godt nok kæmper læger og sygeplejersker stadig rundt om i landet i døgndrift med at holde patienter i live.

Og i Ruslands næststørste by, Sankt Petersborg, bliver befolkningen fra højttalere flere gange dagligt opfordret til at holde afstand til hinanden og bære masker og handsker i det offentlige rum. De fleste parker og mange butikker er stadig lukkede grundet smittefaren. Hver dag bliver der stadig føjet flere tusinde nye tilfælde til listen over smittede. Faktisk ligger Rusland på en tredjeplads over lande med flest covid-19-tilfælde - kun overgået af USA og Brasilien.

Men der er en anden, mere presserende ting, som myndighederne mener trumfer den smitsomme virus.

Nemlig en afstemning om en række ændringsforslag til forfatningen. Et af forslagene - som også er det altoverskyggende - foreslår at nulstille Putins præsidentperioder, så han nok en gang får mulighed for at stille op til valg til landets højeste embede, når hans udløbstid er nået i 2024. Ifølge den nuværende forfatning må en præsident nemlig kun sidde i to sammenhængende perioder af seks år.

For Putins vedkommende sker det exit fra Kreml om fire år. Men hvis et flertal stemmer ja til forfatningsændringerne, så baner det vejen for, at han kan blive på magten i endnu to perioder. Det vil sige potentielt set fra 2024 og helt indtil 2036.

Det kræver naturligvis, at han bliver valgt ved præsidentvalgene. Risikoen for at det skulle gå galt, er minimal. Der er nemlig ingen naturlig arvtager i kulissen - ligesom der heller ikke er nogen fra oppositionen, som ville have en chance mod Putin. Også selvom hans tilslutning i befolkningen er dalet støt siden 2018, hvor en meget udskældt pensionsreform blev indført.

Lige nu ligger han på 59 procent ifølge en måling fra Levada Center. Det er et stort dyk fra hans velmagtsdage i 2015, hvor russerne kvitterede for annekteringen af Krim-halvøen fra Ukraine. Efter den manøvre støttede næsten 86 procent af de adspurgte Putin.

Udover Putins nulstilling indeholder listen over ændringsforslag en lang række andre emner. Blandt andet vil man have, at det skal stå i landets grundlov, at et ægteskab er mellem en mand og en kvinde, pensionsudbetalinger skal følge inflationen, og mindstelønnen må ikke ligge under eksistensminimum, som i 2020 er på 12130 rubler, hvilket svarer til omkring 1200 kroner.

I dag begynder folkeafstemningen om en række forfatningsændringer i Rusland, der kan sikre præsident Putin magten i landet indtil 2036. Video: David Buch

Deltag i afstemningen og vind en præmie

Myndighederne gør alt, hvad de kan, for at få folk til at stemme - og lukke munden på dem, som er imod. Derfor bliver der flere steder i landet lokket med præmier, hvis man kan dokumentere sin deltagelse i afstemningen.

I Moskva eksempelvis bliver der uddelt to millioner lodder til borgere, der har stemt. Med et lod i hånden kan de heldige vindere få et gratis restaurantbesøg eller bruge det i butikker rundt om i den russiske hovedstad.

Ifølge bystyret i millionbyen er motivet at sætte gang i forbruget og væksten i Moskva igen efter coronanedlukningen. Det handler ikke om at få folk til valgurnerne.

- Vi håber, at denne uddeling af lodder til en værdi af 10 milliarder rubler (cirka 950 millioner kroner) vil stimulere forbrugernes efterspørgsel og få gang i økonomien igen, lød det fra Alexei Nemeryuk fra myndighederne i Moskva på et pressemøde den 11. juni. Det skriver Interfax.

I andre byer har man muligheden for at vinde lejligheder, biler og smartphones.

Der bliver ikke kun brugt kontante præmier som lokkemiddel for at deltage i afstemningen. Ifølge organisationen Golos, som beskæftiger sig med valgobservation, er nogle offentligt ansatte blevet presset af deres overordnede til at afgive deres stemme.

Andre er blevet stærkt opfordret til at sende billeddokumentation af deres stemmeseddel. På siden www.kartanarusheniy.org kan russere anonymt anmelde sager, hvis de har oplevet noget uldent i forbindelse med afstemningen. En bogholder fra byen Yegoryevsk har blandt andet klaget over, at hun følte sig presset af sin chef.

- Den 9. juni havde vi et møde på arbejdet. Her bad vores direktør Lyudmila Savinkina os om at stemme for ændringerne til forfatningen. Hun truede med fyring, hvis ikke vi adlød hende, skriver Irina Lisikova, der optog hele optrinnet med sin telefon for at dokumentere påstanden.

I skrivende stund er der anmeldt 701 sager om mulige overtrædelser.

Corona lukker munden på modstanderne

Pilen peger mod et ja til forfatningsændringen. Meningsmålinger viser da også, at et flertal vil have gennemført listen over ændringsforslag. Men der findes modstandere. De kommer bare ikke til orde på traditionel vis i Rusland.

Ifølge myndighederne er det ikke lovligt for store forsamlinger at demonstrere i det offentlige rum på grund af coronapandemien. Derfor er kreative oppositionfolk nu begyndt at vise deres modstand med en-mands-demonstrationer og efterfølgende lægge det på nettet istedet.

For eksempel som i Kazan, hvor demonstranter beder bilister om at dytte, hvis de er imod forslagene til ændringerne i forfatningen.

I Sankt Petersborg har aktivister fra bevægelsen Vesna stillet dukker og legetøj op rundt omkring i byen med skilte, hvor man opfordrer folk til at stemme imod.

Vesna opfordrer til at vise modstand på social medier med hashtagget #маленькийпротест der betyder 'lille protest'.

Afstemningen kommer til at vare en uge og slutter 1. juli. På grund af coronapandemien har den russiske valgkommission givet beboerne i Moskva og Nishny Novgorod mulighed for at stemme elektronisk. Allerede nu er der meldinger om, at systemet ikke virker efter hensigten. I hvert fald er det lykkes en journalist fra den netbaserede tv-kanal, Doshd, både at afgive sin stemme elektronisk og på traditionel vis ved at troppe op på et valgsted.