Coronavirus

Derfor er coronavirussen ved at komme ud af kontrol i Latinamerika

Fattigdom, tætbefolkede byer og udsultede sundhedsvæsener har sammen med regeringers afslappede forhold til covid-19 vist sig som en farlig cocktail.

I slutningen af marts lød den selvsikre melding fra Mexicos regering, at landets coronaudbrud ville toppe i april.

Få uger efter blev det ændret til midten af maj.

Senere til slutningen af maj. Og så til juni.

I dag er der fortsat stigning i antallet af nye smittetilfælde, hvilket har medført vrede i den mexicanske befolkning, hvor regeringens gætterier om coronaudsigterne ifølge New York Times nu har fået mange mexicanere til at nå frem til deres egen konklusion:

Der er ingen, der rigtig ved noget.

- Selvfølgelig er forudsigelser ikke en garanti for præcision, har landets ansvarlige for virusbekæmpelse, Hugo Lopez Gatell, udtalt.

I alt har Mexico nu knap 200.000 registrerede smittetilfælde og over 24.000 døde med covid-19, og billedet er det samme i store dele af Latinamerika, der har udviklet sig til et nyt hotspot for coronapandemien.

Antallet af døde med covid-19 i regionen oversteg i denne uge 100.000, og antallet af smittede er på bare en måned tredoblet til over to millioner.

Brasilien har nu næstflest smittede og døde på verdensplan. Peru og Chile er blandt de værst ramte lande, hvad angår smittetilfælde, og en analyse foretaget af New York Times har vist, at Ecuador er ramt af et af de værste udbrud i verden.

Og udviklingen ser kun ud til at gå én vej.

En ny prognose fra forskere på University of Washington anslår, at dødstallet i Latinamerika ventes at eksplodere og kan nå omkring 388.300 inden oktober.

Foranstaltninger er afgørende

Brasilien og Mexico ventes alene at tegne sig for to tredjedele af dødsfaldene og henholdsvis passere 166.000 døde og 88.000 døde, viser prognosen.

- Adskillige latinamerikanske lande står over for eksplosive kurver, mens andre effektivt inddæmmer smittespredningen, siger Christopher Murray, direktør på afdelingen under University of Washington, der står bag prognosen.

Forskerne advarer om, at tabene kan blive endnu større, hvis der bliver lempet på tiltag som obligatorisk brug af maske i det offentlige rum og social afstand, mens de omvendt kan mindskes, hvis tiltagene opretholdes effektivt.

- Disse faktorer er vitale i forhold til vores prognoser og fremhæver, hvor mange liv, der kan blive reddet, forklarer Christopher Murray.

I skrækscenariet kan antallet af døde inden oktober nå 208.000 i Brasilien og 120.000 i Mexico, viser prognosen.

Tidlige tiltag var ikke nok

Allerede inden den nye coronavirus ramte Latinamerika, var forventningen, at regionen ville blive hårdt ramt.

Omfattende ulighed, tætbefolkede byer, store grupper af arbejdere uden fast indkomst og sundhedsvæsener, der er udsultet for ressourcer, kunne underminere selv de bedste forsøg på at begrænse pandemien, advarede eksperter ifølge New York Times.

Det er sket i Argentina, som ellers i første omgang lykkedes med at indføre strikse karantænetiltag, men hvor et nyt udbrud i området ved hovedstaden, Buenos Aires, har betydet, at antallet af smittede er firedoblet på en måned, mens antallet af døde er fordoblet.

- Vi klarer os godt på grund af alt det, vi gjorde, men der er en reel mulighed for, at stigningen i smittetilfælde vil udvikle sig til et problem, der er svært at kontrollere, siger Argentinas sundhedsminister, Ginés González García, ifølge avisen.

Peru opgiver coronatiltag

Et andet eksempel er Peru, der lukkede ned samtidig med Danmark og indførte strenge restriktioner for landets borgere for at undgå, at virussen spredte sig. Alligevel gik det galt, og landet har nu sjetteflest smittetilfælde i verden.

Billeder har vist, hvordan indbyggere stod i kø på gaden efter ilt.

Ifølge den peruvianske læge Elmer Huerta er problemet folks adfærd, og at alt for mange ikke har fulgt loven. Specielt på Perus nordlige kyst og i Amazonregionerne, hvor den oprindelige befolkning bor, er der blevet set stort på myndighedernes regler.

Landets sundhedsvæsen har i årtier lidt under manglende investeringer, og i denne uge var 88 procent af intensivpladserne på Perus hospitaler optaget.

- Hospitalerne er på grænsen til at kollapse, siger epidemiologen Ciro Maguiña fra Cayetano Heredia University til nyhedsbureauet AP.

På baggrund af, at foranstaltningerne ikke har virket efter hensigten, har landets regering nu valgt at lempe på coronatiltagene af hensyn til økonomien, og fra 30. juni vil alle tiltag mod covid-19 blive ophævet.

- Alle skal sikre sig, at alle respekterer social afstand. Vi genåbner landet i troen på peruvianernes ansvarlighed, forklarede præsident Martín Vizcarra mandag.

Epidemiologen Ciro Maguiña tror ikke på den løsning, og frygter, at det vil føre til flere syge og døde, hvis ikke regeringen implementerer bedre kontrol.

Perspektiv

Oprindelige samfund er udfordret

I Latinamerika har coronavirus flere steder vist sig at udgøre et problem for den oprindelige befolkning.

Eksempelvis Shipibo-folket, der lever dybt inde i Amazonas. I et af de små samfund formodes omkring 80 procent af de 750 indbyggere at være smittet med covid-19, skriver CNN. Fire er døde.

De er kun to sygeplejersker til at behandle hele landsbyen. De mangler det nødvendige udstyr til test og behandling, og nærmeste hospital ligger otte timers bådsejlads derfra. Den ene sygeplejerske er selv testet positiv, men grundet den sparsomme bemanding er han fortsat med til at arbejde på klinikken.

"En lille forkølelse" og et spørgsmål om samvittighed

I andre lande kan regeringer ligefrem have forværret situationen ved at afskrive faren ved den nye virus, at afvise videnskabelige anbefalinger, at tilbageholde data eller bare at benægte omfanget af udbruddet.

Særligt Brasiliens kontroversielle præsident, Jair Bolsonaro, har fået massiv kritik for sin tilgang til den nye coronavirus og sin håndtering af krisen.

Bolsonaro omtalte længe covid-19 som "en lille forkølelse" og fordømte "hysteriet" omkring den. Han har på få måneder sagt farvel til to sundhedsministre efter uenigheder om, hvordan coronakrisen skulle tackles.

Det daglige antal nye smittede bliver ved med at stige, og mandag rundede Brasilien som det kun andet land i verden 50.000 døde med covid-19.

Flere eksperter har endda betvivlet Brasiliens officielle coronatal og peget på, at de i virkeligheden er meget højere grundet manglen på tests i landet.

I Mexico har præsident Andrés Manuel López Obrador ifølge New York Times antydet, at en ren samvittighed kunne hjælpe med at holde coronavirus fra døren.

- Ingen løgne, ingen tyveri, ingen forræderi. Det hjælper en del i forhold til ikke at få coronavirus, fortalte han for nylig.

Med sine over 24.000 døde med covid-19 har Mexico allerede tre gange flere døde, end myndighederne oprindeligt forudsagde.

Konsekvenser så langt øjet rækker

Som om de mange syge og døde i regionen ikke var nok i sig selv, kan coronakrisen vise sig at blive særlig hård for økonomierne i flere latinamerikanske lande.

Colombia er på vej mod sin værste recession i mere end 100 år, Venezuelas økonomi er i frit fald, Ecuador står over for en omfattende gældskrise, og Peru er gået fra forudsigelser om regionens hurtigstvoksende økonomi til noget nær det modsatte, som New York Times opsummerer det.

Økonomierne var allerede pressede, inden krisen ramte med millioner af arbejdsløse, og mange flere risikerer nu at ende uden job.

Det er også i økonomien, man skal finde forklaringen på, at mange vælger at ignorere myndighedernes tiltag som eksempelvis tvungen karantæne.

- Hvis jeg ikke kan arbejde, kan jeg ikke spise. Så simpelt er det. Hvis lægerne og eksperterne fortæller mig, at jeg skal blive hjemme, vil jeg gerne spørge dem, "hvad skal jeg så spise?", fortæller Mario Muñoz Cruz fra Mexico City til New York Times.

FN har vurderet, at coronapandemien kan resultere i den største nedgang i den latinamerikanske økonomi i et århundrede, hvilket vil kaste omkring 16 millioner ud i ekstrem fattigdom.

- Inden for få måneder kan vi have mistet, hvad vi har opnået i 15 år, siger FN-repræsentanten Julio Berdegué ifølge New York Times.