Udland

Briternes første egen frihandelsaftale er ved at kollapse

Premierminister Boris Johnson kæmper for at få den første frihandelsaftale på plads.  Jessica Taylor / Ritzau Scanpix

Briterne rammer Brexit-muren.

Efter fire års tovtrækkeri om Brexit har briterne ramt virkeligheden.

Når Brexit træder i kraft fra nytår, vil Storbritannien ikke længere være en del af alle de handelsaftaler, som EU har over det meste af jordkloden. Derefter skal briterne klare sig selv, og derfor er det altafgørende, at de får nogle nye aftaler med de lande, som de gerne vil sælge deres varer til.

Forhandlingerne om nye handelsaftaler uden for EU er ikke blevet det, som premierminister Boris Johnson lovede vælgerne. Samtidig stiger prisen for Brexit, noterer en række forskere i Storbritannien.

Eksporten i knibe

Men netop på årsdagen for folkeafstemningen 23. juni 2016 bringer avisen Financial Times på forsiden nyheden om, at det går rigtig skidt med at få den første frihandelsaftale på plads. Den slags aftaler skal sikre, at briterne kan få nogle af de fordele uden for EU, som Boris Johnson lovede vælgerne, da han styrede Brexit-kampagnen.

De to vigtigste af verdens største og mest moderne industrilande, som briterne nødvendigvis skal have aftaler med, er USA og Japan. De afgør, om landets eksport kan overleve og dermed give jobs til de millioner, der arbejder i industrien. For de skal aftage mange af de varer, som Storbritannien indtil nu har solgt i EU.

Nej tak fra Japan

Men nu har Japan sat foden ned. Forhandlingerne med Japan skulle demonstrere over for EU, at briterne har styr på strategien om en gylden fremtid, når de siger farvel til europæerne.

Men den japanske chefforhandler Hiroshi Matsuura har helt andre idéer, viser hans kommentar til Financial Times. Han vil have en løsning på plads inden august, for ellers kan aftalen ikke træde i kraft til nytår, når briterne forlader EU. Storbritannien glider nemlig ud af EU's aftale med Japan og skal nødvendigvis selv have en aftale på plads. Og de seks uger giver ikke tid til at gå i dybden.

Intet historisk højdepunkt

Det betyder konkret, at Japan ikke vil give briterne en særlig kvote for britiske landbrugsvarer som for eksempel kød og ost, siger Matsuura til bladet. Og japanerne har tidligere gjort klart, at briterne end ikke skal regne med at få lige så god en aftale, som de i forvejen har via EU.

Dermed ser det ud til, at den britiske handelsminister Liz Truss må glemme de opløftede visioner, hun kom med ved starten af forhandlingerne. Hun så for sig et ”historisk øjeblik” for begge lande.

Klorvasket kød fra USA

Nedturen kommer oveni en lige så kedelig status i forhandlingerne med USA. Ifølge avisen The Guardian stiller USA umulige betingelser. For det første skal briterne love, at de slet ikke vil lave en aftale med Kina eller andre lande, som USA ikke kan lide.

For det andet skal briterne acceptere amerikansk hormonbehandlet kød og hønsekød vasket i klor, fordi de amerikanske slagterier ikke kan garantere salmonellafrit kød. Desuden vil USA have adgang til, at private forsikringsselskaber kan overtage en del af det britiske sundhedsvæsen.

Regeringen er tavs om udsigterne, mens partiets tidligere finansminister George Osborne siger til bladet, at de amerikanske krav er uacceptable i London. Samtidig skriver en anden tidligere finansminister Ed Balls i et studie fra Harvard Universitet, at en aftale før det amerikanske valg i november er utænkelig.

Ødelæggende

Så det ser skidt ud. Men selv en favorabel aftale med USA vil kun hjælpe den britiske økonomi med en vækst på 0,16 procent i løbet af de næste 15 år. Det viser et dokument fra det britiske handelsministerium (DIT) ifølge The Guardian.

Samtidig beregner Bloomberg Economics, at fire års Brexit forhandlinger har været ødelæggende for tilliden til britisk økonomi. Landet kan i år notere et tab, der er lige så stort som hele det beløb på 215 milliarder pund, som Storbritannien i 47 år har indbetalt som medlemsbidrag til EU. Bureauets økonom Dan Hanson siger, at væksten siden folkeafstemningen i 2016 har været mindre end i de øvrige af vestens førende industrilande i G7.

Disse beskedne forventninger underbygges af studier fra London School of Economics - Londons mest estimerede universitet. De vurderer, at hver enkelt brite i gennemsnit vil tjene 16.500 kroner mindre om året, hvis premierminister Boris Johnson får den aftale med EU igennem, som han ønsker – målt i forhold til vilkårene, hvis briterne blev ved med at være medlem af EU.

Imperiets undergang

Økonomerne Swati Dhingra og Thomas Sampson vurderer, at den aftale, som Johnsons forgænger Theresa May gik ind for, var væsentligt bedre end regeringens nuværende strategi. Men allerede nu er lønningerne stort set gået i stå. Og det er værst for de højest lønnede, som har haft et decideret fald, mens de lavtlønnede lige klarer skærene.

Men imperiets undergang i det antikke Rom skete ikke på én dag, konstaterer kommentatoren Bagehot i The Economist. Den konservative regering vil ”fumle sig frem fra krise til krise, hedder det. Og nu hvor corona-pandemien også har ramt landet, er ”endnu en Tory premierminister dømt til en årelang smertefuld fremtid”.