Mens verden er optaget af coronavirus, er Kinas fly og krigsskibe i aktion

Første halvdel af 2020 har i det meste af verden handlet om coronavirus, uroligheder i USA og de mange udfald mod Kina fra Donald Trump.

Præsidentens udfald har ofte handlet om "den kinesiske virus", men i de lande, der grænser op mod Kina, har første halvdel af 2020 også handlet om noget andet.

Mandag kom kinesiske krigsfly for eksempel så tæt på Taiwan, at ø-statens luftvåben måtte udsende advarsler og fly for at få dem til at forsvinde.

Mindst et af de kinesiske fly var et bombefly, som var i stand til at bære atomvåben, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kina gør krav på Taiwan, og konflikten mellem de to lande er ikke ny, men ifølge myndighederne i Taiwan har der været otte af den slags episoder de seneste to uger - det er ikke normalt.

Og det er ikke kun i Taiwan, at kineserne på det seneste har forsøgt at påvirke sine naboer med militær magt.

I sidste uge var det på grænsen til Indien.

Kinesiske og indiske soldater kom i nærkamp med hinanden, fordi begge lande gør krav på et ubeboeligt bjergområde - mindst 20 blev dræbt.

Ifølge inderne brød kampen ud, fordi kinesiske soldater gentagne gange slog telte op i indisk område.

I maj måned handlede det om Hongkong, hvor kineserne slog hårdt ned på demonstranter og indførte en ny lov, der bragte den tidligere britiske koloni tættere på fuld kontrol af styret i Beijing.

Ude i havet er den også gal.

En farlig navneændring

Siden april måned har kinesiske krigsskibe for eksempel ligget ud for kysten ved Senkaku-øerne, der er under japansk kontrol.

Ifølge kineserne bør den lille ubeboede øgruppe høre til Kina og hedde Diaoyu-øerne - og mandag spidsede konflikten mellem Kina og Japan så yderligere til.

Myndighederne i Japan valgte nemlig at ændre øgruppens administrative navn fra "Tonoshiro" til Tonoshiro Senkaku".

Det virker måske ligegyldigt, men kinesernes svar lød således:

- Diaoyu-øen og de tilhørende øer hører naturligt til kinesisk territorium. Kina værner resolut om vores territoriale suverænitet. Denne såkaldte administrative navneændring er en alvorlig provokation mod Kinas territoriale suverænitet, sagde Zhao Lijian, der er talsmand for Kinas udenrigsministerium mandag.

Samtidig oplyste Kinas kystvagt ifølge CNN, at en "flåde" af skibe var sendt til den omstridte øgruppe.

I løbet af de seneste måneder har der været flere episoder ved øgruppen, hvor japanske og kinesiske skibe er kommet tæt på hinanden.

I marts kolliderede en kinesisk fiskerbåd og et japansk krigsskib for eksempel ved øerne, og i maj jagede kinesiske flådefartøjer en japansk fiskerbåd væk.

Ifølge William Choong, der har skrevet en ph.d. om territorialkrav i Det Syd- og Østkinesiske Hav, er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før kineserne udfordrer Japan - der er USA's allierede - i spørgsmålet om, hvem der har fuld kontrol over øerne.

- Et vitalt spørgsmål er nu, om Washington sender kavaleriet ind, hvis ordkrigen eskalerer til en rigtig krig, skriver William Choong på sin blog.

Han tilføjer, at spørgsmålet om en kinesisk aktion nu handler om, "hvornår og hvordan" det vil ske.

- Det er, hvad der holder japanske (og amerikanske) politikere vågne om natten, skriver William Choong.

Fiskerbåde, krigsskibe og olie

Taiwan, Indien og Japan er ikke de eneste lande, der har oplevet hård kinesisk magt i første halvdel af 2020.

Så sent som søndag 21. juni blev en vietnamesisk fiskerbåd vædret af et kinesisk flådefartøj i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina gør krav på en række småøer fra sine nabolande.

Ifølge vietnamesiske statsmedier smadrede et kinesisk flådefartøj med tallene 4006 på siden ind i fiskernes båd, så de 16 besætningsmedlemmer blev kastet over bord.

Hændelsen skete ud for Lincoln Island, som både Kina og Vietnam gør krav på. Ifølge vietnameserne fik fiskerne tæsk af de kinesiske soldater, der også beslaglagde fangst og navigationsudstyr. Fiskerne klarede sig kun hjem, fordi de fik hjælp af andre vietnamesere i området.

Episoden med fiskerbåden er anden gang i 2020, hvor kineserne beskyldes for at vædre en vietnamesisk fiskerbåd.

Og det er ikke kun fiskerne, der har følt sig generet af kineserne.

Et skib fra Filippinernes flåde oplevede for eksempel i april, at et kinesisk krigsskib tog sigte på det, da det sejlede i det område af Det Sydkinesiske Hav, som Filippinerne gør krav på.

Og samme måned sejlede et kinesisk forskningsskib i følgeskab med et krigsskib ind i Vietnams eksklusive økonomiske zone. Her foretog forskningsskibet seismiske undersøgelser af havbunden - formentlig i jagt på olie i undergrunden - uden forudgående aftale med Vietnam.

I Kinas version af historien var der dog intet unormalt i det.

- Det kinesiske undersøgelsesskib foretog normale aktiviteter i et farvand, der administreres af Kina, sagde udenrigsministeriets talsmand, Zhao Lijian, dengang ifølge Reuters.

En ny magtbalance

Efter besøget på vietnamesisk område fortsatte undersøgelsesskibet Haiyang Dizhi 8 videre til Malaysias eksklusive økonomiske zone og undersøgte undergrunden igen. Ifølge Reuters blev skibet ledsaget af mindst to kinesiske krigsskibe.

De kinesiske manøvrer fik USA til at sende krigsskibe til området - blandt andet angrebsskibet USS America og efterfølgende også det store hangarskib USS Theodore Roosevelt.

Kinesernes mål med aktionerne i Det Sydkinesiske Hav er ifølge en professor ved USA's forsvarsakademi i Honolulu at skabe en ny magtbalance midt under coronaepidemien.

I slutningen af april sagde professor Alexander Vuving til New York Times, at flådeoperationerne formentlig handlede om langsigtede strategiske mål.

- Kineserne ønsker at skabe en ny normal i Det Sydkinesiske Hav, hvor de bestemmer, og for at gøre det, er de blevet mere og mere aggressive, sagde han til avisen.

Kinas langsigtede strategiske mål ser heller ikke ud til at stoppe ved landets nuværende grænser.

Kurs mod Hawaii

I skrivende stund er der for eksempel præsidentvalg i den lille stillehavsnation Kiribati.

Valget blandt Kiribatis 110.000 indbyggere er normalt ikke noget, der optager stor- og supermagter som Kina og USA, men denne gang er det anderledes.

Kiribati ligger midt ude i Stillehavet, og den største ø, Kiritimati, ligger kun lidt over 2000 kilometer fra den amerikanske øgruppe Hawaii, hvor USA's stillehavsflåde har en stor base.

I efteråret 2019 besluttede landets præsident Taneti Maamau pludseligt og uden varsel, at Kiribati var bedre tjent med at støtte Kina end Taiwan, som hidtil havde støttet den lille øgruppe økonomisk.

Præsidenten var egentlig blevet valgt på at støtte Taiwan, så det pludselige skifte var en smule gådefuldt, men ifølge tidsskriftet Foreign Policy skyldtes det formentlig kinesiske løfter om store pengebeløb til en lille øgruppe - og muligvis også til præsidenten personligt.

I januar blev Taneti Maamau så modtaget af Kinas udenrigsminister Wang Yi ved et officielt statsbesøg, hvor de to lande underskrev en samarbejdsaftale.

Kiribati har ellers haft et historisk forhold til USA, der befriede øerne fra japanerne under Anden Verdenskrig, og de to lande har en aftale om, at der ikke må bygges militære installationer på øerne uden USA's samtykke.

Men den kan opsiges med seks måneders varsel.

Og valgkampen i Kiribati handler denne gang om, hvem øgruppen skal være venner med.

Donald Trumps USA eller Xi Jinpings Kina.

Taneti Maamaus modstander ved valget, Banuera Berina, er modstander af øget kinesisk indflydelse, men kineserne støtter ifølge Foreign Policy formentlig den siddende præsidents genvalg med et ukendt pengebeløb.

Valgresultatet ventes at være talt op tirsdag.