Mens verden er optaget af coronavirus, er Kinas fly og krigsskibe i aktion

Fra Himalaya til Hawaii er Kina i gang med at vokse - krigsskibe, soldater og penge udfordrer USA's magt under coronaepidemien.

Første halvdel af 2020 har i det meste af verden handlet om coronavirus, uroligheder i USA og de mange udfald mod Kina fra Donald Trump.

Det er et vitalt spørgsmül, om Washington sender kavaleriet ind, hvis ordkrigen eskalerer til rigtig krig

William Choong, professor i Internationale Studier, Singapore

PrÌsidentens udfald har ofte handlet om "den kinesiske virus", men i de lande, der grÌnser op mod Kina, har første halvdel af 2020 ogsü handlet om noget andet.

Mandag kom kinesiske krigsfly for eksempel sü tÌt pü Taiwan, at ø-statens luftvüben mütte udsende advarsler og fly for at fü dem til at forsvinde.

Mindst et af de kinesiske fly var et bombefly, som var i stand til at bĂŚre atomvĂĽben, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kina gør krav pü Taiwan, og konflikten mellem de to lande er ikke ny, men ifølge myndighederne i Taiwan har der vÌret otte af den slags episoder de seneste to uger - det er ikke normalt.

Og det er ikke kun i Taiwan, at kineserne pü det seneste har forsøgt at püvirke sine naboer med militÌr magt.

I sidste uge var det pĂĽ grĂŚnsen til Indien.

Kinesiske og indiske soldater kom i nÌrkamp med hinanden, fordi begge lande gør krav pü et ubeboeligt bjergomrüde - mindst 20 blev drÌbt.

Ifølge inderne brød kampen ud, fordi kinesiske soldater gentagne gange slog telte op i indisk omrüde.

I maj müned handlede det om Hongkong, hvor kineserne slog hürdt ned pü demonstranter og indførte en ny lov, der bragte den tidligere britiske koloni tÌttere pü fuld kontrol af styret i Beijing.

Ude i havet er den ogsĂĽ gal.

En farlig navneĂŚndring

Siden april müned har kinesiske krigsskibe for eksempel ligget ud for kysten ved Senkaku-øerne, der er under japansk kontrol.

Ifølge kineserne bør den lille ubeboede øgruppe høre til Kina og hedde Diaoyu-øerne - og mandag spidsede konflikten mellem Kina og Japan sü yderligere til.

Myndighederne i Japan valgte nemlig at Ìndre øgruppens administrative navn fra "Tonoshiro" til Tonoshiro Senkaku".

Det virker müske ligegyldigt, men kinesernes svar lød süledes:

- Diaoyu-øen og de tilhørende øer hører naturligt til kinesisk territorium. Kina vÌrner resolut om vores territoriale suverÌnitet. Denne sükaldte administrative navneÌndring er en alvorlig provokation mod Kinas territoriale suverÌnitet, sagde Zhao Lijian, der er talsmand for Kinas udenrigsministerium mandag.

Samtidig oplyste Kinas kystvagt ifølge CNN, at en "flüde" af skibe var sendt til den omstridte øgruppe.

I løbet af de seneste müneder har der vÌret flere episoder ved øgruppen, hvor japanske og kinesiske skibe er kommet tÌt pü hinanden.

I marts kolliderede en kinesisk fiskerbüd og et japansk krigsskib for eksempel ved øerne, og i maj jagede kinesiske flüdefartøjer en japansk fiskerbüd vÌk.

Ifølge William Choong, der har skrevet en ph.d. om territorialkrav i Det Syd- og Østkinesiske Hav, er det formentlig kun et spørgsmül om tid, før kineserne udfordrer Japan - der er USA's allierede - i spørgsmület om, hvem der har fuld kontrol over øerne.

- Et vitalt spørgsmül er nu, om Washington sender kavaleriet ind, hvis ordkrigen eskalerer til en rigtig krig, skriver William Choong pü sin blog.

Han tilføjer, at spørgsmület om en kinesisk aktion nu handler om, "hvornür og hvordan" det vil ske.

- Det er, hvad der holder japanske (og amerikanske) politikere vĂĽgne om natten, skriver William Choong.

FiskerbĂĽde, krigsskibe og olie

Taiwan, Indien og Japan er ikke de eneste lande, der har oplevet hürd kinesisk magt i første halvdel af 2020.

Sü sent som søndag 21. juni blev en vietnamesisk fiskerbüd vÌdret af et kinesisk flüdefartøj i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina gør krav pü en rÌkke smüøer fra sine nabolande.

Ifølge vietnamesiske statsmedier smadrede et kinesisk flüdefartøj med tallene 4006 pü siden ind i fiskernes büd, sü de 16 besÌtningsmedlemmer blev kastet over bord.

HÌndelsen skete ud for Lincoln Island, som büde Kina og Vietnam gør krav pü. Ifølge vietnameserne fik fiskerne tÌsk af de kinesiske soldater, der ogsü beslaglagde fangst og navigationsudstyr. Fiskerne klarede sig kun hjem, fordi de fik hjÌlp af andre vietnamesere i omrüdet.

Episoden med fiskerbĂĽden er anden gang i 2020, hvor kineserne beskyldes for at vĂŚdre en vietnamesisk fiskerbĂĽd.

Og det er ikke kun fiskerne, der har følt sig generet af kineserne.

Et skib fra Filippinernes flüde oplevede for eksempel i april, at et kinesisk krigsskib tog sigte pü det, da det sejlede i det omrüde af Det Sydkinesiske Hav, som Filippinerne gør krav pü.

Og samme müned sejlede et kinesisk forskningsskib i følgeskab med et krigsskib ind i Vietnams eksklusive økonomiske zone. Her foretog forskningsskibet seismiske undersøgelser af havbunden - formentlig i jagt pü olie i undergrunden - uden forudgüende aftale med Vietnam.

I Kinas version af historien var der dog intet unormalt i det.

- Det kinesiske undersøgelsesskib foretog normale aktiviteter i et farvand, der administreres af Kina, sagde udenrigsministeriets talsmand, Zhao Lijian, dengang ifølge Reuters.

En ny magtbalance

Efter besøget pü vietnamesisk omrüde fortsatte undersøgelsesskibet Haiyang Dizhi 8 videre til Malaysias eksklusive økonomiske zone og undersøgte undergrunden igen. Ifølge Reuters blev skibet ledsaget af mindst to kinesiske krigsskibe.

De kinesiske manøvrer fik USA til at sende krigsskibe til omrüdet - blandt andet angrebsskibet USS America og efterfølgende ogsü det store hangarskib USS Theodore Roosevelt.

Kinesernes mül med aktionerne i Det Sydkinesiske Hav er ifølge en professor ved USA's forsvarsakademi i Honolulu at skabe en ny magtbalance midt under coronaepidemien.

I slutningen af april sagde professor Alexander Vuving til New York Times, at flĂĽdeoperationerne formentlig handlede om langsigtede strategiske mĂĽl.

- Kineserne ønsker at skabe en ny normal i Det Sydkinesiske Hav, hvor de bestemmer, og for at gøre det, er de blevet mere og mere aggressive, sagde han til avisen.

Kinas langsigtede strategiske mĂĽl ser heller ikke ud til at stoppe ved landets nuvĂŚrende grĂŚnser.

Kurs mod Hawaii

I skrivende stund er der for eksempel prĂŚsidentvalg i den lille stillehavsnation Kiribati.

Valget blandt Kiribatis 110.000 indbyggere er normalt ikke noget, der optager stor- og supermagter som Kina og USA, men denne gang er det anderledes.

Kiribati ligger midt ude i Stillehavet, og den største ø, Kiritimati, ligger kun lidt over 2000 kilometer fra den amerikanske øgruppe Hawaii, hvor USA's stillehavsflüde har en stor base.

I efterüret 2019 besluttede landets prÌsident Taneti Maamau pludseligt og uden varsel, at Kiribati var bedre tjent med at støtte Kina end Taiwan, som hidtil havde støttet den lille øgruppe økonomisk.

PrÌsidenten var egentlig blevet valgt pü at støtte Taiwan, sü det pludselige skifte var en smule güdefuldt, men ifølge tidsskriftet Foreign Policy skyldtes det formentlig kinesiske løfter om store pengebeløb til en lille øgruppe - og muligvis ogsü til prÌsidenten personligt.

I januar blev Taneti Maamau sü modtaget af Kinas udenrigsminister Wang Yi ved et officielt statsbesøg, hvor de to lande underskrev en samarbejdsaftale.

Kiribati har ellers haft et historisk forhold til USA, der befriede øerne fra japanerne under Anden Verdenskrig, og de to lande har en aftale om, at der ikke mü bygges militÌre installationer pü øerne uden USA's samtykke.

Men den kan opsiges med seks mĂĽneders varsel.

Og valgkampen i Kiribati handler denne gang om, hvem øgruppen skal vÌre venner med.

Donald Trumps USA eller Xi Jinpings Kina.

Taneti Maamaus modstander ved valget, Banuera Berina, er modstander af øget kinesisk indflydelse, men kineserne støtter ifølge Foreign Policy formentlig den siddende prÌsidents genvalg med et ukendt pengebeløb.

Valgresultatet ventes at vĂŚre talt op tirsdag.