Udland

Mens verden er optaget af coronavirus, er Kinas fly og krigsskibe i aktion

Fra Himalaya til Hawaii er Kina i gang med at vokse - krigsskibe, soldater og penge udfordrer USA's magt under coronaepidemien.

F√łrste halvdel af 2020 har i det meste af verden handlet om coronavirus, uroligheder i USA og de mange udfald mod Kina fra Donald Trump.

Det er et vitalt sp√łrgsm√•l, om Washington sender kavaleriet ind, hvis ordkrigen eskalerer til rigtig krig

William Choong, professor i Internationale Studier, Singapore

Pr√¶sidentens udfald har ofte handlet om "den kinesiske virus", men i de lande, der gr√¶nser op mod Kina, har f√łrste halvdel af 2020 ogs√• handlet om noget andet.

Mandag kom kinesiske krigsfly for eksempel s√• t√¶t p√• Taiwan, at √ł-statens luftv√•ben m√•tte udsende advarsler og fly for at f√• dem til at forsvinde.

Mindst et af de kinesiske fly var et bombefly, som var i stand til at bære atomvåben, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kina g√łr krav p√• Taiwan, og konflikten mellem de to lande er ikke ny, men if√łlge myndighederne i Taiwan har der v√¶ret otte af den slags episoder de seneste to uger - det er ikke normalt.

Og det er ikke kun i Taiwan, at kineserne p√• det seneste har fors√łgt at p√•virke sine naboer med milit√¶r magt.

I sidste uge var det på grænsen til Indien.

Vrede indere brænder et portræt af Kinas præsident Xi Jinping på grund af grænseurolighederne tidligere på måneden. Billedet er fra mandag 22. juni 2020.

Kinesiske og indiske soldater kom i n√¶rkamp med hinanden, fordi begge lande g√łr krav p√• et ubeboeligt bjergomr√•de - mindst 20 blev dr√¶bt.

If√łlge inderne br√łd kampen ud, fordi kinesiske soldater gentagne gange slog telte op i indisk omr√•de.

I maj m√•ned handlede det om Hongkong, hvor kineserne slog h√•rdt ned p√• demonstranter og indf√łrte en ny lov, der bragte den tidligere britiske koloni t√¶ttere p√• fuld kontrol af styret i Beijing.

Ude i havet er den også gal.

En farlig navneændring

Siden april m√•ned har kinesiske krigsskibe for eksempel ligget ud for kysten ved Senkaku-√łerne, der er under japansk kontrol.

If√łlge kineserne b√łr den lille ubeboede √łgruppe h√łre til Kina og hedde Diaoyu-√łerne - og mandag spidsede konflikten mellem Kina og Japan s√• yderligere til.

Myndighederne i Japan valgte nemlig at √¶ndre √łgruppens administrative navn fra "Tonoshiro" til Tonoshiro Senkaku".

USA og Japan er allierede - her er det en amerikansk F/A-18F Super Hornet foran den japanske vulkan Mount Fuji i januar 2020.

Det virker m√•ske ligegyldigt, men kinesernes svar l√łd s√•ledes:

- Diaoyu-√łen og de tilh√łrende √łer h√łrer naturligt til kinesisk territorium. Kina v√¶rner resolut om vores territoriale suver√¶nitet. Denne s√•kaldte administrative navne√¶ndring er en alvorlig provokation mod Kinas territoriale suver√¶nitet, sagde Zhao Lijian, der er talsmand for Kinas udenrigsministerium mandag.

Samtidig oplyste Kinas kystvagt if√łlge CNN, at en "fl√•de" af skibe var sendt til den omstridte √łgruppe.

I l√łbet af de seneste m√•neder har der v√¶ret flere episoder ved √łgruppen, hvor japanske og kinesiske skibe er kommet t√¶t p√• hinanden.

I marts kolliderede en kinesisk fiskerb√•d og et japansk krigsskib for eksempel ved √łerne, og i maj jagede kinesiske fl√•defart√łjer en japansk fiskerb√•d v√¶k.

If√łlge William Choong, der har skrevet en ph.d. om territorialkrav i Det Syd- og √ėstkinesiske Hav, er det formentlig kun et sp√łrgsm√•l om tid, f√łr kineserne udfordrer Japan - der er USA's allierede - i sp√łrgsm√•let om, hvem der har fuld kontrol over √łerne.

- Et vitalt sp√łrgsm√•l er nu, om Washington sender kavaleriet ind, hvis ordkrigen eskalerer til en rigtig krig, skriver William Choong p√• sin blog.

Han tilf√łjer, at sp√łrgsm√•let om en kinesisk aktion nu handler om, "hvorn√•r og hvordan" det vil ske.

- Det er, hvad der holder japanske (og amerikanske) politikere vågne om natten, skriver William Choong.

Fiskerbåde, krigsskibe og olie

Taiwan, Indien og Japan er ikke de eneste lande, der har oplevet h√•rd kinesisk magt i f√łrste halvdel af 2020.

S√• sent som s√łndag 21. juni blev en vietnamesisk fiskerb√•d v√¶dret af et kinesisk fl√•defart√łj i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina g√łr krav p√• en r√¶kke sm√•√łer fra sine nabolande.

If√łlge vietnamesiske statsmedier smadrede et kinesisk fl√•defart√łj med tallene 4006 p√• siden ind i fiskernes b√•d, s√• de 16 bes√¶tningsmedlemmer blev kastet over bord.

H√¶ndelsen skete ud for Lincoln Island, som b√•de Kina og Vietnam g√łr krav p√•. If√łlge vietnameserne fik fiskerne t√¶sk af de kinesiske soldater, der ogs√• beslaglagde fangst og navigationsudstyr. Fiskerne klarede sig kun hjem, fordi de fik hj√¶lp af andre vietnamesere i omr√•det.

Episoden med fiskerbåden er anden gang i 2020, hvor kineserne beskyldes for at vædre en vietnamesisk fiskerbåd.

Og det er ikke kun fiskerne, der har f√łlt sig generet af kineserne.

Et skib fra Filippinernes fl√•de oplevede for eksempel i april, at et kinesisk krigsskib tog sigte p√• det, da det sejlede i det omr√•de af Det Sydkinesiske Hav, som Filippinerne g√łr krav p√•.

Kina har i √•revis bygget baser p√• de sm√• √łer i Det Sydkinesiske Hav, som landet g√łr krav p√•. Billedet her er fra 2017.

Og samme m√•ned sejlede et kinesisk forskningsskib i f√łlgeskab med et krigsskib ind i Vietnams eksklusive √łkonomiske zone. Her foretog forskningsskibet seismiske unders√łgelser af havbunden - formentlig i jagt p√• olie i undergrunden - uden forudg√•ende aftale med Vietnam.

I Kinas version af historien var der dog intet unormalt i det.

- Det kinesiske unders√łgelsesskib foretog normale aktiviteter i et farvand, der administreres af Kina, sagde udenrigsministeriets talsmand, Zhao Lijian, dengang if√łlge Reuters.

En ny magtbalance

Efter bes√łget p√• vietnamesisk omr√•de fortsatte unders√łgelsesskibet Haiyang Dizhi 8 videre til Malaysias eksklusive √łkonomiske zone og unders√łgte undergrunden igen. If√łlge Reuters blev skibet ledsaget af mindst to kinesiske krigsskibe.

De kinesiske man√łvrer fik USA til at sende krigsskibe til omr√•det - blandt andet angrebsskibet USS America og efterf√łlgende ogs√• det store hangarskib USS Theodore Roosevelt.

Kinesernes m√•l med aktionerne i Det Sydkinesiske Hav er if√łlge en professor ved USA's forsvarsakademi i Honolulu at skabe en ny magtbalance midt under coronaepidemien.

I slutningen af april sagde professor Alexander Vuving til New York Times, at flådeoperationerne formentlig handlede om langsigtede strategiske mål.

- Kineserne √łnsker at skabe en ny normal i Det Sydkinesiske Hav, hvor de bestemmer, og for at g√łre det, er de blevet mere og mere aggressive, sagde han til avisen.

Kinas langsigtede strategiske mål ser heller ikke ud til at stoppe ved landets nuværende grænser.

Kurs mod Hawaii

I skrivende stund er der for eksempel præsidentvalg i den lille stillehavsnation Kiribati.

Valget blandt Kiribatis 110.000 indbyggere er normalt ikke noget, der optager stor- og supermagter som Kina og USA, men denne gang er det anderledes.

Kiribati ligger midt ude i Stillehavet, og den st√łrste √ł, Kiritimati, ligger kun lidt over 2000 kilometer fra den amerikanske √łgruppe Hawaii, hvor USA's stillehavsfl√•de har en stor base.

I efter√•ret 2019 besluttede landets pr√¶sident Taneti Maamau pludseligt og uden varsel, at Kiribati var bedre tjent med at st√łtte Kina end Taiwan, som hidtil havde st√łttet den lille √łgruppe √łkonomisk.

Pr√¶sidenten var egentlig blevet valgt p√• at st√łtte Taiwan, s√• det pludselige skifte var en smule g√•defuldt, men if√łlge tidsskriftet Foreign Policy skyldtes det formentlig kinesiske l√łfter om store pengebel√łb til en lille √łgruppe - og muligvis ogs√• til pr√¶sidenten personligt.

I januar blev Taneti Maamau s√• modtaget af Kinas udenrigsminister Wang Yi ved et officielt statsbes√łg, hvor de to lande underskrev en samarbejdsaftale.

Kinas udenrigsminister Wang Yi m√łdes med Kiribatis pr√¶sident Taneti Maamau 6. januar 2020.

Kiribati har ellers haft et historisk forhold til USA, der befriede √łerne fra japanerne under Anden Verdenskrig, og de to lande har en aftale om, at der ikke m√• bygges milit√¶re installationer p√• √łerne uden USA's samtykke.

Men den kan opsiges med seks måneders varsel.

Og valgkampen i Kiribati handler denne gang om, hvem √łgruppen skal v√¶re venner med.

Donald Trumps USA eller Xi Jinpings Kina.

Taneti Maamaus modstander ved valget, Banuera Berina, er modstander af √łget kinesisk indflydelse, men kineserne st√łtter if√łlge Foreign Policy formentlig den siddende pr√¶sidents genvalg med et ukendt pengebel√łb.

Valgresultatet ventes at være talt op tirsdag.