Hvorfor er tusindvis af slagteriarbejdere pludselig smittet med covid-19?
Nye udbrud på blandt andet slagterier har fået kontakttallet til at stige drastisk i Tyskland. Men det vækker ikke bekymring hos eksperter.
De seneste uger er flere tyske slagterier lukket efter coronasmitte blandt medarbejderne.
Senest Europas største slagteri Tönnies i byen Rheda-Wiedenbrück, hvor mere end 1000 medarbejdere er konstateret smittet, og alle 6500 medarbejdere samt familier er i karantæne.
Men det er hverken på grund af smitte fra dyr eller dårlig hygiejne, at det er gået så galt.
Det vurderer Peter K. Embarek, der er ekspert i fødevarebårne sygdomsudbrud hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO:
- Der er ikke nogen fortilfælde for, at grise eller køer er følsomme over for sygdommen eller kan overføre den. Det skal vi selvfølgelig holde øje med, men der er andre forklaringer, der kan spille ind, siger han til TV 2.
Man skal derimod kigge mod, hvem der er ansat på slagterierne – og hvordan de er ansat, siger Peter K. Embarek.
- Det er tit lavtlønnede medarbejdere, der bor i samme lejligheder eller sovesale. Tætte miljøer, hvor risikoen for smitte er høj, siger han.
Flere faktorer spiller ind
Ifølge Fagbladet 3F er langt hovedparten af medarbejdere på tyske slagterier østeuropæere, der er ansat hos underleverandører – såkaldte kolonnearbejdere. Deres arbejds- og leveforhold har ifølge fagbladet været udsat for kritik i årevis. Blandt andet fordi de bor på sovesale og transporteres til slagterierne i minibusser.
Ifølge Peter K. Embarek er der samtidig risiko for, at medarbejderne har partnere, der også arbejder i udsatte sektorer og kan tage smitte med hjem.
Han understreger, at han ikke kender til sundhedstiltagene på eksempelvis Tönnies-slagteriet, men at tidligere erfaring viser, at slagterimedarbejdere i udlandet står tæt:
- Vi ved desværre, at det er en sektor, hvor man ikke har været så hurtige til at adoptere forholdsreglerne under covid-19, fordi de har haft travlt under hele pandemien. Alle andre brancher har været under lockdown og har ændret arbejdsmetoder, men her har de skullet producere. De har haft et helt andet pres, siger Peter K. Embarek.
Og så skal der også tages højde for, at et slagteri er et koldt og fugtigt miljø, hvor virus har gode forhold for at overleve, hvis den cirkulerer, uddyber han.
Godt styr på situationen i Danmark
Tönnies’ administrerende direktør, Clemens Tönnies, har i forbindelse med udbruddet undskyldt, men fortalt, at de troede, at de havde styr på situationen. Han har kaldt situationen en ”eksistentiel krise”.
Hos Fødevareforbundet NNF, der er en fagforening og a-kasse for blandt andet slagterimedarbejdere i Danmark, følger man nøje med i, hvordan smitten udvikler sig:
- Vi har stor respekt for det. Men i Danmark har vi meget høje hygiejnestandarder og har indtil videre været forskånet. I Tyskland går man i stedet efter laveste fællesnævner, og det er formentlig årsagen, siger Ole Wehlast, der er forbundsformand i NNF, til TV 2.
Også slagterikoncernen Danish Crown følger situationen.
For en måned siden blev 92 slagteriarbejdere smittet med coronavirus på slagteriet Westcrown nær Osnabrück i Tyskland. Slagteriet er 50 procent ejet af Danish Crown og blev lukket.
- Den helt grundlæggende forskel er, at vi i Danmark har et bedre udgangspunkt, når det kommer til sociale sikkerhedsnet. Man kan blive hjemme, hvis man bliver syg. Det er vores holdning, at det er den vigtigste årsag til, at vi ikke oplever samme smitte, siger Jens Hansen, der er pressechef i Danish Crown, til TV 2.
Jens Hansen har tidligere forklaret, at Danish Crown har arbejdet for bedre forhold blandt kolonnearbejderne i Tyskland, og de har under coronaepidemien krævet, at færre kører med busser til og fra slagterierne.
Kontakttal steget markant i Tyskland på få dage
Tyskland er ét af de lande i Europa, der har haft bedst styr på epidemien. Og blandt landets 83 millioner indbyggere har man registreret godt 191.000 smittede og 8897 døde.
Ifølge European Centre for Disease Prevention and Control er antallet af smittede dog steget med 3800 den seneste uge, hvilket har fået kontakttallet til at stige fra 1,06 til 2,88 på få dage.
Kontaktallet er tidligere kaldt for smittetrykket og fortæller, hvor mange én person med coronavirus gennemsnitligt smitter. Er kontakttallet over 1, vil flere få virussen. Er det under 1, vil sygdommen langsomt dø ud.
Robert Koch-Instituttet, der er Tysklands svar på Statens Serum Institut, oplyser, at den kraftige stigning ikke er et udtryk for, at smitten i Tyskland øges drastisk. De stigende kontakttal hænger i stedet sammen med øget smitte i enkelte områder – og man forventer ikke landsdækkende smitte.
Kontakttal kan ændre sig meget hurtigt
Det er Peter K. Embarek og Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, enige i. Det er derimod et udtryk for, at smitten har været lav, og at mindre udbrud, som vi kommer til at se flere af, hurtigt kan ændre tallet.
Var udbruddet sket, mens epidemien var højest, havde det ikke set så voldsomt ud, siger Peter K. Embarek.
Ifølge Statens Serum Institut er kontakttallet en ”teoretisk indikator”, der beregnes på matematiske modeller. Tallet er produktet af sandsynligheden for, at en smittet giver smitten videre, antallet af personer vedkommende er i kontakt med, samt tidsperioden hvor den smittede er smitsom.
- Det er jo matematik. Kontakttallet er utroligt følsomt, når vi snakker totale tal. Der skal ikke ret meget til for at ændre det. Derfor gik man lidt væk fra det og kigger i stedet på de her smittede per 100.000 indbyggere, da det er meget mere robust, siger Søren Riis Paludan.
For en uge siden åbnede grænserne, så tyskerne igen kunne rejse til Danmark.
Og torsdag ændrede regeringen rejsevejledningerne for europæiske lande, så et land karakteriseres som ”åbent”, hvis det har 20 eller derunder smittede per 100.000 indbyggere.
Landet vil ”lukke” igen, hvis det kommer over 30 smittede per 100.000 indbyggere på en uge. Tallet i Tyskland er den seneste uge 4,58 - inklusiv de nye udbrud.