Coronavirus

Australien udsat for stort cyberangreb, men hvem står bag?

Eksperter vurderer, at angrebet kan være led i den politiske strid med Kina, som Australien ellers er økonomisk afhængig af.

Australien er ramt af et massivt cyberangreb fra ”en fremmed stat”, oplyste den australske premierminister, Scott Morrison, på et pressemøde fredag morgen.

Angrebet har ramt en række statslige og private organisationer i landet, fortalte han.

Morrison undgik omhyggeligt at sætte navn på, hvem der står bag angrebet, men sagde, at det uden tvivl var en statsmagt:

- Jeg kan bekræfte, at der ikke er mange statslige aktører, der kan gennemføre den slags aktiviteter. Og det står klart, at angrebet er gennemført af en statslig aktør med meget betydelige ressourcer til rådighed, sagde den australske premierminister.

Længere ville han ikke gå, men i Australien opfattede mange det, som om det var Kina, han hentydede til.

- Der er kun et land, der har evnerne, de enorme ressourcer og et virkeligt motiv til at ønske at gøre det her, og det er Kina, kommenterer lederen af tænketanken Australian Strategic Policy Institute, Peter Jennings, i avisen The Guardian.

Stadig større angreb

Premierminister Scott Morrison fortalte på pressemødet, at der har været cyberangreb på Australien i flere måneder. Ifølge det australske forsvarsministerium er angrebene blevet ”hyppigere, mere omfattende, hele tiden mere teknisk avancerede og med større skadevirkning”.

Op til valget i Australien i maj sidste år var der også et omfattende cyberangreb på parlamentet og de største politiske partier. Det er ikke officielt slået fast, hvem der stod bag, men ifølge nyhedsbureauet Reuters er den australske efterretningstjeneste sikker på, at det var Kina, der foretog angrebet.

Økonomisk afhængighed

Forholdet mellem Australien og Kina er økonomisk meget tæt. Hongkong-avisen The South China Morning Post har udnævnt Australien til at være ”den økonomi i verden, der er mest afhængig af Kina”.

Kina er Australiens suverænt største eksportmarked (i 2018 gik 39 procent af den australske eksport til Kina, mens USA til sammenligning kun stod for 4 procent). Eksporten til Kina er hovedsageligt jernmalm og andre metaller fra den store australske mineindustri samt fødevarer.

En af Australiens store jernminer ved Port Hedland.

Men politisk er forholdet mellem de to lande anspændt. Australien har ved flere lejligheder demonstreret, at man stadig er fast forankret i den vestlige lejr og allieret med USA.

Australien har ligesom flere andre vestlige lande udelukket kinesiske Huawei fra opbygningen af landets 5G-netværk og gennemført sikkerhedslovning, der skal beskytte mod udenlandsk indblanding i interne affærer.

29. april var premierminister Scott Morrison den første vestlige leder – bortset fra USA’s Donald Trump – til at kræve en uafhængig international undersøgelse af, hvordan coronavirussen opstod i den kinesiske by Wuhan.

- Det virker helt fornuftigt, at verden ønsker en uafhængig vurdering af, hvordan alt det her opstod, sagde han på en pressekonference.

"Australsk oksekød og vin"

Det australske udspil blev ikke modtaget godt i Kina, og konflikten begyndte at eskalere.

Den kinesiske ambassadør i Australien, Cheng Jingye, advarede om, at ”almindelige kinesere måske vil spørge sig selv, hvorfor de skulle drikke australsk vin eller spise australsk oksekød”. De bemærkninger fik til gengæld det australske udenrigsministerium til at indkalde Cheng Jingye til en samtale, hvor han blev beskyldt for ”økonomisk magtanvendelse” mod Australien.

Få dage efter forbød Kina import af oksekød fra fire store australske slagterier af ”sundhedsmæssige grunde” og indførte en 80 procent told på australsk byg.

Senest har Kina advaret sine indbyggere mod at holde ferie i Australien, fordi der har været en ”betydelig stigning” i racistisk motiverede angreb på udlændinge og australiere af kinesisk afstamning.

Også kinesere, der ønsker at studere i Australien, er blevet advaret mod at gøre det ”på grund af utallige eksempler på diskrimination af studerende af asiatisk afstamning”.

Det er en alvorlig økonomisk trussel mod den australske uddannelsessektor, for hvilken udenlandske studerende er en milliardindustri. Kinesiske studerende udgør 11 procent af alle studerende i Australien, skriver South China Morning Post.

Dødsdom over australier

I sidste uge blev en australsk statsborger dømt til døden for narkosmugling i Kina. Det er ikke nogen usædvanlig straf for narkosmugling i Kina - heller ikke for udenlandske statsborgere - men dommen lægger yderligere pres på den australske regering.

Det australske udenrigsministerium siger i en kommentar, at man er ”dybt bedrøvet” over dommen, skriver CNN.

I Australien har det kinesiske pres givet anledning til en ophedet debat om, hvordan Australien skal reagere. Tidligere udenrigsminister Bob Carr har advaret mod, at Australien altid skal optræde som ”USA’s vicesherif”:

Premierminister Scott Morrison.

- Vi har stillet os langt foran alle andre amerikanske allierede, når det handler om at føre en politik vendt mod Kina, er han citeret for på CNN.

En anden tidligere udenrigsminister Alexander Downer har til gengæld sagt, at det er godt, at Australien har markeret sig tydeligt over for Kina.

- Al min erfaring med Kina viser, at de vil forsøge at tryne dig så hårdt, de kan, har han udtalt.

"Ekstremt store krav"

Måske var det medvirkende til, at den australske premierminister, Scott Morrison, på dagens pressemøde var så omhyggelig med ikke at placere skylden for det store cyperangreb:

- Der er ekstremt store krav til bevisernes styrke, før man kan give et bestemt land ansvaret for angrebet. Det vil vi kun gøre, hvis det tjener Australiens strategiske nationale interesser, sagde han.