Udland

Det skulle have handlet om coronakrisen, men Trump har ændret dagsordenen på NATO-møde

Der er ikke noget at sige til, hvis Jens Stoltenberg har fået noget at tænke over, efter at Trump varslede om at trække tusindvis af soldater ud af NATO's baser. Kevin Lamarque / Ritzau Scanpix

NATO-møde skulle have handlet om coronakrisen. Men det har en udmelding fra Donald Trump lavet om på.

NATO's forsvarsministre holder et af de vanskeligste møder nogensinde, når de onsdag og torsdag i denne uge sidder bag hver deres skærm hjemme på deres kontorer.

Med til mødet er også den, der er mest spændt - generalsekretær Jens Stoltenberg i hovedkvarteret i Bruxelles.

Spørgsmålet for Stoltenberg er: Er verdens vigtigste forsvarsalliance ved at smuldre? Eller krymper den bare, når USA's præsident, Donald Trump, vil trække 9500 soldater ud af det kæmpemæssige kompleks af baser, som USA og deres NATO-allierede har i Sydtyskland?

Baggrunden for uvisheden er, at præsident Trump netop har bekræftet sit udspil fra staten af juni om, at han vil trække disse tropper ud af Tyskland – måske hjem til USA, måske til Polen.

Hverken Jens Stoltenberg eller de europæiske forsvarsministre kan sidde roligt i stolen, før USA's forsvarsminister Mark Esper tager ordet og fortæller, om hvorvidt Pentagon følger op på ordren fra den amerikanske præsident.

Protest og kritik

Beslutningen fra den amerikanske præsident har udløst en stribe af protester og kritik hjemme i USA samt forsigtige kommentarer i Europa.

Hjemme i USA er der vrede i det amerikanske forsvars øvre lag, der plejer at tegne linjerne for supermagtens militære vilje.

Demokraternes mand på forsvaret, senator Jack Reed, siger ifølge Wall Street Journal, at Trumps beslutning er "en gave til Putin og et fejlgreb, som svækker forholdet til vores allierede." Han beskrev ifølge Reuters Trumps udspil som "småligt og absurd".

Også blandt kendte republikanere, som ikke sidder i Senatet, er ordene skarpe:

- Vore baser i Tyskland holder Rusland på afstand og styrker vores magt i Mellemøsten og Afrika, understreger Nicholas Burns, tidligere NATO-ambassadør og tidligere minister under præsident George Bush.

Tidligere NATO-ambassadør Nicholas Burns er bekymret for præsident Trumps planer.

Vil Trump straffe Merkel?

Burns bakkes op af den tidligere chef for de amerikanske hærstyrker i Europa, general Frederick Hodges. Han taler ifølge Reuters om en kolossal fejltagelse og tilføjer, at Tyskland er USA's vigtigste allierede i Europa, og at det hele ligner en strafaktion.

Tanken om, at det hele er en strafaktion over for Tysklands kansler Angela Merkel, skyldes en samtale på 20 ubehagelige minutter mellem kansleren og Trump.

Den amerikanske præsident sagde for godt to uger siden, at han ville holde et G7-topmøde nu i juni, men Merkel sagde i telefonen til Trump, at hun ikke kunne komme, fordi hun måtte tage sig af coronakrisen.

Ifølge New York Times førte det til en lang enetale fra Donald Trump om hans utilfredshed med både G7-gruppen, NATO og verdenssundhedsorganisationen, WHO. Han var også vred over, at Tyskland ikke lige nu vil øge forsvarsudgifterne til de 2 procent, som NATO-landene ellers sigter mod.

En embedsmand, der lyttede med, siger til avisen, at det "ikke var en rar samtale". Det er derfor, at både politikere og militærfolk nu taler om, at det hele er en strafaktion over for Merkel.

Vanskelig sag

Men for både NATO og amerikansk militær er tilbagetrækningen en vanskelig sag. Normalt er der nemlig 35-50.000 tropper i hele syv baser.

Miltærhospitalet i Ramstein suppleret af Landstuhls regionale medicinske center har reddet hundredvis af sårede amerikanske soldater.

Der er masser af amerikanske soldater i det enorme træningsområde Grafenwoehr i Tyskland.

I Stuttgart har man Afrika-kommandoen, og i Wiesbaden, USA Army Europe. Der er flybase for F-16 i Spangdahlen og NATO's største træningsområde i Grafenwoehr med endnu et træningsområde i Hohenfels.

Kort sagt: Det er enormt. Baserne er centrale for krigene i Afghanistan, Irak og Syrien og for hele USA’s indsats i både Mellemøsten og Afrika.

Dybt bekymret

På den baggrund er det klart, at Jens Stoltenberg er dybt bekymret. Men tyskerne er mere forundrede end bekymrede. For russerne står ikke ligefrem med tropper tæt på Tyskland.

Den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer sagde mandag ifølge bureauet AP, at Trumps beslutning både vil svække NATO og USA selv. Hun tilføjede, at Berlin endnu ikke havde fået nogen officiel meddelelse fra amerikanerne. Så hun sidder i disse dage lige så spændt ved sin skærm som alle andre under ministermødet.

Hendes ministerkollega, udenrigsminister Heiko Maas, kom i weekenden med årets underdrivelse, da han betegnede forholdet til Det Hvide Hus som ”kompliceret”.

Han kan dog være blevet beroliget, efter at USA's NATO-ambassadør, Kay Bailey Hutchison, tirsdag ifølge AP sagde, at hun ikke mente, at der var truffet en egentlig beslutning endnu.

Polen følger spændt med

Mens Trumps udmelding har medført panderynker hos mange af medlemlandenes ministre, er der positive toner i Polen. Statsminister Mateusz Marawiecki sagde i sidste uge, at han håber, at de amerikanske tropper vil blive overført til Polen. Den polske præsident, Andrzej Duda, har tilmed foreslået et 'Fort Trump' i landet.

De polske drømme får dog en hård behandling i Stars and Stripes, den amerikanske uafhængige militære avis. Bladet citerer Paul Taylor fra tænketanken Friends of Europe for en udtalelse om, at polakkerne er kommet for langt ud på banen.

Også i Pentagon hedder det, at det er for tidligt at tale om disse tanker. Så de 4500 tropper, som er på rotation i Polen, bliver næppe styrket af en egentlig base. Selvom Trump personligt har et godt forhold til præsident Duda, må polakkerne formentlig nøjes med den dronebase, de har fået, mener Stars And Stripes. Uanset om Polen ligesom Danmark altid køber deres dyre militære grej i USA.

Så selvom Jens Stoltenberg og NATO's 30 forsvarsministre egentlig skulle diskutere coronakrisen og dens betydning for forsvaret, så er de nu koncentreret om at finde ud af, om Trumps magt nu får alliancen til at smuldre eller bare til en krympe en smule.