Udland

Kæmpeskildpadden med den store sexlyst reddede sin art - efter 87 år vender Diego nu hjem

Man mener, at Diego blev bragt fra Galápagosøerne til San Diego Zoo i Californien i første halvdel af det 20. århundrede. Rodrigo Buendia / Ritzau Scanpix

Den over 100 år gamle kæmpeskildpadde har nærmest været uvurderlig, lyder det fra zoolog.

En sand helt vender hjem.

Kæmpeskildpadden Diego, der verden over er kendt for at have reddet sin art takket være sin usædvanligt store sexlyst, er nu blevet sluppet fri på den ubeboede ø Española i Galápagosøerne, hvor han oprindeligt stammer fra.

Det sker efter 87 år, hvoraf den over 100 år gamle hanskildpadde har brugt mange af dem som en del af et avlsprogram, der skulle redde sin art, Chelonoidis hoodensis, fra udryddelse.

Nyheden ramte verden efter et tweet fra Ecuadors miljøminister Paulo Proaño Andrade, som skrev, at 15 kæmpeskildpadder, herunder Diego, vendte hjem til Española.

- Deres ø tager imod dem med åbne arme, lød det fra ministeren, mens FN's miljøprogram UNEP offentliggjorde en video til den kendte skildpadde med titlen "Godt gået, Diego".

For at forhindre at ikke-indfødte planter ville sprede sig til øen, måtte Diego og de andre skildpadder bruge nogle måneder i karantæne, da de muligvis kunne bære frø i deres fordøjelsessystem.

Avlsprogrammet blev sat i gang i midten af 1960'erne og har altså været så stor en succes, at Diego er blevet berømt verden over for sin indsats. Han er nemlig far til over 800 ud af de 2000 afkom, der er kommet ud af arbejdet.

Zoolog Anders Kofoed tøver da heller ikke med at kalde det "meget, meget sjældent", at ét individ har så stor en betydning for en arts overlevelse.

- Han har nærmest været uvurderlig. Det er så tæt på, at han egenhændigt har reddet sin art med hjælp fra nogle skildpaddehunner, siger han.

Galápagos National Park har offentliggjort billeder, der viser, hvordan de store skildpadder blev transporteret til øen Española. Først var de med båd og senere lastbil.
En såkaldt park ranger bærer Diego til området Las Tunas, der ligger 1,5 kilometer fra kysten på Española. Her er mængden af mad størst.

Rejsen startede søndag 14. juni, og mandag 15. juni 2020 blev Diego sat fri i sine naturlige omgivelser.

En stærk, højlydt han

Man mener, at Diego blev bragt fra Galápagosøerne til San Diego Zoo i Californien i første halvdel af det 20. århundrede, da han var en ung skildpaddehan.

En dna-test afslørede herefter, at han tilhørte arten Chelonoidis hoodensis og kunne spille en vigtig rolle i at redde den. Derfor blev han flyttet tilbage Galápagos, nærmere bestemt på øen Santa Cruz.

Da han ankom, var der kun to hanner og 12 hunner af hans art i live på Española, men Diegos babyer blev en efter en sat fri på øen, og således steg bestanden til over 2000.

Diego vejer 80 kilo, er næsten 90 centimeter lang og måler 1,5 meter, hvis han står på bagbenene og strækker hals. Her er han i gang med at gøre kur til en hun i februar 2019.

Dog har særligt én anden han ved navn E5 også stået for sin del af avlen. Men ifølge Anders Kofoed skyldes Diegos succes hans særlige natur i modsætning til de andre to hanner.

- Diego er en rigtig skildpaddehan. Han er aggressiv, meget ihærdig og lettere ubehøvlet, siger zoologen og uddyber, at hanskildpadder gør kur ved at bide hunnerne i benene flere gange, inden parringen finder sted.

- Der er også noget, der også tyder på, at det hjælper at være lidt højlydt under selve akten. Dermed signalerer man, at man er en stærk han over for hunnerne. Og det er Diego i sandhed, fortsætter Anders Kofoed.

Skildpadders sexappetit har givet dem et ry som reptilverdens kaniner. Her er Diego i færd med at parre sig med en hunskildpadde i Galápagos National Park på øen Santa Cruz.

Stabil bestand af kæmpeskildpadder

Galápagosøerne er på Unescos verdensarvliste på grund af øernes unikke dyre- og planteliv. De oprindelige arter, der findes på Galápagos, herunder leguaner og skildpadder, spillede en nøglerolle i udviklingen af Charles Darwins evolutionsteori.

Og spørger man Anders Kofoed, er det vigtigt at bevare arter som kæmpeskildpadden Chelonoidis hoodensis, fordi verden "simpelthen ville være et fattigere sted uden".

- Vi har ikke evnen til at genskabe vores dyrearter, så hvis de uddør, er de tabt for evigt, siger han.

Diego blev sat ud i naturen sammen med 15 andre kæmpeskildpadder. Alle har de en GPS-sender monteret, så holdet bag avlsprogrammet kan registrere deres bevægelsesmønstre, mens skildpadderne falder til i deres nye omgivelser.

Det mener eksperterne fra Galápagos National Park dog ikke, at der er fare for længere. Anders Kofoed mener ligeledes, at bestanden af kæmpeskildpadderne nu er "god, sund og stabil".

Derfor kan den lystige Diego nu leve resten af sit liv i naturlige omgivelser på Española – og selv beslutte, hvem han har lyst til at parre sig med.