Udland

Forside deles igen og igen - her er seks af historierne, den fortæller

The New Yorker er kendt for deres ikoniske forsider. Den nye forside indkapsler flere hundrede års racediskrimination i USA, mener ekspert.

"Sig deres navne".

Under den overskrift har kunstneren Kadir Nelson tegnet forsiden til den nyeste udgave af det amerikanske magasin The New Yorker.

Forsiden viser et stort billede af den dræbte afroamerikaner George Floyd. På hans krop har kunstneren tegnet over 30 andre sorte amerikanere, som ifølge magasinet fortæller historien om flere hundrede års vold og diskrimination mod sorte mennesker i USA.

Kunstneren Kadir Nelson har tegnet adskillige forsider til 'The New Yorker' gennem tiderne og fokuserer ofte på afroamerikansk kultur og historie.

Forsiden, der blev lagt på Twitter for et døgn siden, er nu blevet delt over 15.000 gange og har fået mere end 45.000 likes.

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier ved SDU, giver billedet af Floyd og de mange sorte amerikanere svar på spørgsmålet om, hvorfor netop George Floyds mord har udløst så store protester i USA og verden over.

- Tegningen viser slaveriet og borgerrettighedsbevægelsens historie i USA, rummet i George Floyds krop, siger han.

- Man kan spørge sig selv, hvorfor netop mordet på George Floyd endte med at udløse så voldsomme reaktioner, men det skyldes, at det mord var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Forsiden viser blandt andre store historiske personligheder som Martin Luther King, Rosa Parks, Malcolm X og Rodney King.

Nedenfor kan du læse seks historier fra billedet, som du måske ikke kender:

Slaven Gordon brutalt pisket

Billedet af Gordons ryg blev brugt af Nordstaterne under den amerikanske borgerkrig som bevis på den mishandling slaverne gennemgik. På forsiden fra The New Yorker er han afbilledet nederst i højre hjørne.

I 1863 lykkedes det slaven Gordon at flygte fra den plantage i Louisiana, hvor han blev holdt fanget og tvunget til at arbejde.

Efter ti dages flugt nåede han frem til en militærbase tilhørende Union Army, som han tilsluttede sig. Under en medicinsk undersøgelse tog to fotografer et billede af hans ryg, der var overdækket med enorme ar fra de mange pisk, han havde fået af plantageejerne.

Billedet blev spredt over hele landet under den amerikanske borgerkrig og er i dag et af de mest ikoniske billeder på slaveriet i USA.

14-årige Emmett Till: Skudt for at fløjte

Emmet Tills mor insisterede på at få sin søn begravet i en åben kiste, så alle kunne se, hvad hans mordere havde gjort ved ham. På forsiden fra The New Yorker er han afbilledet til venstre for midten med sin hat på.

En tur til en købmand endte fatalt for den 14-årige Emmett Till i 1955.

Den unge Chicago-dreng var på sommerferie hos sin familie i Mississippi og fløjtede af en hvid, gift købmandskone uden at ane, at han brød uskrevne regler for adskillelse af sorte og hvide amerikanere i staten.

Tre dage senere blev Emmett Till hevet ud af sin seng af kvindens mand, Rob Bryant, og hans bror. De kidnappede Emmett Till og gennembankede ham, inden de til sidst skød og dræbte ham.

De to mænd blev frikendt for mordet. Og selvom de nogle måneder efter dommen fortalte, hvordan de dræbte Emmett Till i et betalt interview med magasinet Look Magazine, levede de resten af deres liv i frihed. Ifølge USA Today fik de over 20.000 kroner for interviewet.

I 2018 – 63 år efter drabet – blev sagen om Emmett Till genåbnet, da der opstod tvivl om kvindens forklaring.

Trayvon Martin: Skudt på vej hjem fra supermarkedet

Ingen ved præcis, hvad der skete, da 17-årige Trayvon Martin blev skudt af en mand fra et privat vagtværn i et villakvarter. På forsiden fra The New Yorker er han afbilledet øverst som nummer tre fra venstre.

17-årige Trayvon Martin var på vej hjem til sin far og hans kæreste efter at have været en tur i supermarkedet en februaraften i 2012, da han mødte George Zimmerman.

Zimmerman var medlem boligområdets lokale vagtværn og syntes, Trayvon opførte sig mistænkeligt. Han frygtede, at han var en indbrudstyv og kontaktede politiet med sin bekymring. Politiet sagde til Zimmerman, at han ikke skulle følge efter Trayvon, men i stedet vente på, at de kom. Han lyttede dog ikke og fulgte efter den unge mand.

Hvad der præcis skete i minutterne efter, er usikkert, men Zimmerman skød og dræbte Trayvon Martin.

Zimmerman havde skader på hovedet og hævdede, at han blev angrebet og handlede i selvforsvar. Han fik ingen dom i sagen.

Philando Castile: Skudt i sin bil

Philando Castiles kæreste tog sin mobil og livestreamede kærestens død, i det øjeblik politiet skød ham i maven. Videoen skabte stor debat om racediskrimination. På forsiden af The New Yorker er han afbilledet øverst til højre, i midten af de tre ansigter ved skulderen.

6. juli 2017 kørte den 32-årige afroamerikaner Philando Castile i sin bil med sin kæreste og hendes fireårige datter på bagsædet, da han blev kaldt ind til siden af politiet. Bilens bremselys virkede ikke.

Samtalen mellem betjenten og Philando Castile begyndte roligt, viste overvågning fra politiets egen bil.

Men da Philando blev bedt om at vise sit kørekort og bilens registreringspapirer, gjorde han samtidig betjenten opmærksom på, at han havde en pistol på sig.

- Ok, så lad vær med at tage den frem, lød det panikslagen fra betjenten.

- Det gør jeg heller ikke, svarede Philando.

- Lad være med at tage den frem!, gentog betjenten.

- Det gør jeg ikke, lød det igen fra Philando.

Straks efter trak betjenten sit våben og skød Philando Castile flere gange i brystet. Han døde efterfølgende af sine skader.

Betjenten forklarede i retten, at han troede, Castile trak sin pistol på trods af beskeden om ikke at gøre det, og at han frygtede for sit liv.

Dommeren og en jury på 12 medlemmer endte med at frikende ham. Kort efter blev betjenten taget ud af tjeneste i politiet.

Botham Jean: Skudt mens han spiste vaniljeis

Demonstranter går i dag med plakater af den 26-årige revisor Botham Jean, der blev myrdet i 2018. Et af de få mord, der endte med en dom til en politibetjent. På forsiden af The New Yorker er han placeret næstøverst fra venstre. 

6. september 2018 sad den 26-årige sorte revisor Botham Jean i sin sofa og spiste en skål vaniljeis, da en kvinde pludselig trådte ind af hans ulåste hoveddør. Hun sigtede på ham med en pistol, hvorefter hun skød og dræbte ham.

Kvinden var hans overbo, Amber Guyger. En 31-årig hvid politibetjent, der hævdede, at hun troede, hun var gået ind i sin egen lejlighed og havde opdaget en indbrudstyv.

Amber Guyger blev idømt ti års fængsel for mordet og blev ifølge NPR den første betjent i Dallas siden 1973, der blev dømt for mord.

Breonna Taylor: Skudt i sit hjem

Breonna Taylors billede bliver også brugt flittig i demonstrationerne mod racediskriminering i USA for øjeblikket. På forsiden er Breonna Taylor afbilledet til højre for midten, lige over Emmett Till med hatten.

13. marts 2020 slog tre betjente døren ind til den 26-årige paramediciner Breonna Taylors lejlighed. De var i gang med en såkaldt "no knock"-ransagning, fordi de var på udkig efter to pushere, hvoraf den ene kendte Breonna Taylor. De to pushere var dog allerede blevet arresteret. Det vidste de tre betjente bare ikke.

Breonna Taylor var inde i soveværelset, da politiet ankom og slog døren ind, og ifølge Taylors kæreste vidste parret ikke, at det var politiet, der kom ind, og han skød derfor efter dem med en pistol, han havde våbentilladelse til.

Han ramte den ene politimand i knæet. Herefter affyrede politiet adskillige skud og dræbte Breonna Taylor.

Politiet hævdede, at de havde råbt, at de kom fra politiet, men det nægtede Breonna Taylors kæreste.

Ifølge New York Times efterforsker FBI nu sagen, men den har allerede medført en række ændringer i Louisville. Blandt andet er der lavet strengere regler for, hvornår "no knock"-ransagninger må bruges. Derudover er der indført krav om brug af kropskamera under ransagninger.

Kilder: The New Yorker, CNN, New York Times, Times, USA Today, NPR og The Guardian.