Udland

Episode af 'Halløj på badehotellet' fjernet fra britisk tv

Episoden 'The Germans' indeholder racistiske scener med nedsættende bemærkninger og er derfor fjernet. Fuldstændig misforstået, siger Søren Pape.

Én af de mest berømte episoder af den populære engelske sitcom 'Fawlty Towers' - på dansk 'Halløj på badehotellet' - er midlertidigt fjernet fra britisk tv.

Det drejer sig om episoden 'The Germans' ('Tyskerne', red.) fra 1975, som ikke længere kan ses på streamingtjenesten UKTV, der er ejet af BBC.

Ifølge en talsmand fra UKTV skyldes det, at episoden indeholder racistiske scener med nedsættende bemærkninger, skriver Sky News.

Racistiske kommentarer

Episoden bliver kritiseret for, at karakteren major Gowen omtaler personer fra Vestindien og Indien på en racistisk måde. Især spillerne på det vestindiske cricketlandshold, som han sammen med en kvinde har set spille kamp på The Oval i London.

I afsnittet siger Mayor Gowen følgende:

- Det mærkelige var, at hun hele morgenen kaldte inderne for ”niggers”. Nej, nej, nej, sagde jeg. ”Niggers" kommer fra Vestindien! De her mennesker er fejlfarver! Nej, nej, nej, sagde hun. Alle cricketspillere er ”niggers”.

Siden 2013 har scenen været fjernet fra flere genudsendelser på BBC.

Desuden bliver hotelejer Basil Fawlty, som spilles af den engelske skuespiller John Cleese, i episoden chokeret over at blive behandlet på hospitalet af en mørklødet læge.

Den specifikke episode vil nu blive "gennemgået", da indholdet skal leve op til kundernes forventning, lyder det fra UKTV.

Episoden er en af de mest kendte, da den blandt andet indeholder scenen, hvor Basil Fawlty råber "don't mention the war" (nævn ikke Anden Verdenskrig, red.) foran en gruppe tyske turister.

Hvis man fjerner alle spor af vores historie, hvordan skal vi så lære af den?

Søren Pape Poulsen, partiformand Det Konservative Folkeparti

Pape: - Fuldstændig misforstået

Partiformand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, mener, at det er forkert at redigere i kulturarven.

For det vil gøre samfundet fattigere, siger han til TV 2:

- For at man ikke begår fejl i fremtiden, er man nødt til at lære af historien. Hvis man fjerner alle spor af vores historie, hvordan skal vi så lære af den? Jeg synes, det er en fuldstændig misforstået tankegang, at man har en så politisk korrekt tilgang til verden, at man ikke må se noget, der har været en gang.

Søren Pape Poulsen fremhæver, at danskerne går til fodbold med vikingehjelme, selvom vikingerne tog på togter, voldtog og havde slaver.

- Det skal vi ikke være stolte af, men det er en del af vores historie. Skulle vi så lade være med at fortælle den? Det, synes jeg, er at skyde helt ved siden af, siger partiformanden.

Fans raser

Den engelske serie består af i alt 12 episoder, og de 11 andre kan stadig streames, lyder det fra UKTV.

Det er dog ikke nok for de mange fans af komedieserien, som på sociale medier kalder beslutningen for både "idiotisk", "latterlig" og "en joke".

- Jeg er tysker og har set den episode af Fawlty Towers mange gange. Jeg har aldrig følt mig fornærmet. Det er ikke tyskerne, men de snævertsynede englændere, der må lægge ryg til vittigheden, skriver en læser ifølge det britiske medie Express om referencen "don't mention the war".

'Borte med blæsten' også fjernet

Den seneste tid er der kommet øget fokus på racisme i vores kulturarv som følge af den globale bevægelse Black Lives Matter.

Det sker i kølvandet på den afroamerikanske George Floyds brutale død i politiets varetægt i den amerikanske by Minnesota 25. maj.

Medier verden over har efterfølgende gennemgået deres indhold, og det er blandt andet gået ud over klassikeren ’Borte med blæsten’, der handler om slavearbejde under den amerikanske borgerkrig.

Streamingtjenesten HBO Max har fjernet filmen på grund af anklager om racisme.

Filmen indeholder nogle "etniske og racemæssige fordomme", som er "forkerte i dag og dengang", lyder det fra HBO.

Streamingtjenesten lover, at den ottedobbelte Oscar-vinder vil vende tilbage til skærmen, men filmen vil fremover indeholde en såkaldt disclaimer, der oplyser seeren om filmens historiske kontekst.

Tintin og Pippi censureret

Den amerikanske klassiker fra 1939 er langt fra den eneste film, som er blevet kigget efter i sømmene.

Populære karakterer som Tintin og Pippi Langstrømpe er blandt de prominente karakterer, der er blevet censureret ad flere omgange.

Disse udvalgte værker er blevet redigeret på grund af racistiske undertoner.

Seks gange, hvor værker blev ændret

  1. Da Jacob Haugaard fjernede ’negerdistrikt’ fra klassiker

    Jacob Haugaard ændrede teksten i 'Havaje' i efteråret.

    I et hyldestprogram til Kim Larsen i efteråret optrådte Jacob Haugaard med sangen 'Havaje', kendt fra filmen ’Midt om natten’. En sang, som Haugaard selv er ophavsmand til, og som Kim Larsen gjorde til et landskendt hit.

    Men i første vers havde Haugaard ændret et ord i sangen. ’Negerdistrikt’ var nemlig skrevet om til ’fattigt distrikt’ - og det var der en helt bestemt grund til.

    - Det er af almindelig høflighed. Man må ikke sige ’neger’ mere, så jeg har taget det ud, sagde Jacob Haugaard til TV 2 i oktober.

    Haugaard tror selv, at den sproglige korrekthed kommer på retur engang i fremtiden. Men indtil da synes han ikke, det noget problem at synge "fattigt distrikt" i stedet.

    - Hvis nogen er generet af, at jeg synger 'neger', lader jeg være med det. Det er harmløst. Der er så meget i verden, vi ikke kan gøre noget ved, men det her kan vi faktisk gøre noget ved, sagde han.

  2. Halfdans ’Børnerim’ - uden ’hottentot’

    Halfdan Rasmussens 'Børnerim' måtte give slip på otte rim.

    I maj 2019 udkom Halfdan Rasmussens berømte bog 'Børnerim' i en ny udgave.

    Men denne gang var otte rim taget ud. De indeholdt nemlig ord som "neger" og "hottentot", som ifølge bogens forord kan virke "racistisk nedsættende".

    Halfdan Rasmussens egen datter var dog ikke begejstret for forlaget Gyldendals beslutning.

    - Jeg synes, at det er en form for censur. Det virker mærkeligt. Hvor ender man så? Det er jo et tidsbillede også. Jeg synes personligt, at det er ærgerligt, sagde Iben Nagel Rasmussen dengang til Radio24Syv.

    Men ændringen i 'Børnerim' var helt efter bogen, mente forlagschefen for Gyldendal Børn & Unge, Lotte Hjortshøj.

    - Unge forældre i dag skal også synes, at det er relevant at købe og videregive litteraturen til deres børn. Jeg tror også, at det kan være en hindring for mange unge forældre i dag, at de skal sidde og læse ordet 'neger' højt for deres børn, sagde Lotte Hjortshøj dengang til Radio24Syv.

  3. Statens Museum for Kunst ændrede 'stødende' titler

    Statens Museum for Kunst ændrede titler og beskrivelser til 14 kunstværker i 2016.

    I 2016 ændrede Statens Museum for Kunst 14 kunstværkers titler og beskrivelser.

    Museets ansatte gennemgik nemlig deres database for ord, som de fandt ”stødende og utidssvarende”. Her fandt de ordet ”neger” 13 gange, og ”hottentot” en enkelt gang, og dem ændrede Statens Museum for Kunst til ”afrikaner” i stedet.

    - Vores opgave er at beskrive vores genstande så præcist som muligt, og det gør vi ved i stedet for ord som 'neger' og 'hottentot' at bruge ord som 'afrikaner' eller 'afroamerikaner', sagde museets samlings- og forskningschef, Peter Nørgaard Larsen, til TV 2.

    Men den beslutning havde de ikke truffet på Nationalmuseet. De mente, at Statens Museum for Kunst burde have holdt fast i originaltitlerne.

    - Ordet neger beskriver en ulighed mellem folk, som er en del af historien. Den må vi også tage på os, selvom vi ikke bryder os om den længere. Retter man i historien, risikerer man at miste de historiske dybder, sagde vicedirektør Camilla Mordhorst fra Nationalmuseet i København dengang til TV 2.

  4. 'Tintin i Congo' i retten for racisme

    En udgave af Tintin blev censureret allerede i 1975.

    Også den belgiske tegneserie Tintin er flere gange blevet anklaget for racisme og er blevet censureret ad flere omgange. 'Tintin i Congo' fik allerede sine første justeringer i 1975, og samme historie blev sågar involveret i en retssag.

    I 2007 blev 'Tintin i Congo' nemlig anmeldt for racisme af en mand ved navn Bienvenu Mbutu Mondondo, som selv var fra den Demokratiske Republik Congo.

    Igennem fem år forsøgte han at få den belgiske stat til at forbyde 'Tintin i Congo' i en retssag imod værkets udgiver. Han endte dog med at tabe sagen, da den belgiske domstol afgjorde, at 'Tintin i Congo' måtte blive på hylderne.

    Begrundelsen fra domstolen lød dengang, at den belgiske lov kun ville kunne bruges til at forbyde tegneserien, hvis det var den deciderede hensigt at diskriminere. Men tidsperioden taget i betragtning, var der altså ikke tale om racisme, fastslog domstolen i 2012.

  5. Pippi Langstrømpes ’negerkonge’-far fjernet

    I 2014 blev ordet 'negerkonge' fjernet fra Pippi Langstrømpes repertoire.

    I 2014 blev ordet 'negerkonge' fjernet fra Pippi Langstrømpes repertoire af den svenske tv-station SVT.

    Oprindeligt var 'verdens stærkeste pige' nemlig datter af en 'negerkonge', men i den reviderede version var hendes far blot 'konge'.

    Tv-stationen valgte desuden at klippe den scene om, hvor Pippi leger kineser og trækker huden omkring øjnene ud, så de bliver smalle.

    - Målgruppen er børn, og vi tror, at det kan opleves som sårende eller nedsættende for børn, som ser og hører det her, sagde Paulette Rosas Hott, salgschef for program og licens i SVT, dengang om ændringerne.

    Året efter fyldte Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe 70 år. I den anledning udkom bøgerne i en ny udgave, og i den version blev Pippis far kaldt 'sydhavskonge'.

  6. Elefanten får ikke længere en "niggerdreng" som rangle i vuggevisen

    Elefanten må bruge en kokosnød som rangle i den opdaterede version af vuggevisen.

    De fleste kender nok elefantens vuggevise som en ganske ufarlig børnesang. Men ligesom mange andre børnesange fra gamle dage indeholdt den nogle ord, som er mere kontroversielle i dag.

    I den oprindelige sangtekst fra 1947 lød det nemlig: "I morgen får du en niggerdreng, og ham må du bruge som rangle".

    I dag kan man dog i nyere udgaver synge med på et andet ord. Først blev 'niggerdreng' ændret til 'negerdukkedreng', og sidenhen er ranglen blevet til en 'kokosnød'.