Uro efter politivold

Trump afviser at omdøbe militærbaser

Flere amerikanske militærbaser er opkaldt efter sydstatsgeneraler.

USA's militærbaser er en del af "den stolte amerikanske arv", og derfor skal de ikke omdøbes.

Det slog præsident Donald Trump fast på Twitter onsdag aften dansk tid.

Her afviste han pure at ændre navnene på landets baser.

Udmeldingen kommer, efter at embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium har givet udtryk for, at forsvarsminister Mark Esper og hærminister Ryan McCarthy var klar til åbne for at omdøbe hærens baser.

- USA trænede og skabte helte på disse baser og vandt to verdenskrige. Derfor vil min administration ikke engang overveje at omdøbe disse storslåede og fabelagtige militære installationer, skrev han blandt andet.

Hylder had og ikke arv

Diskussionen om navneændring er blusset op i forbindelse med, at demonstranter over hele USA protesterer mod blandt andet raceforskelle under sloganet Black Lives Matter.

Protesterne, der begyndte i kølvandet på den sorte amerikaner George Floyds død i politiets varetægt, har udviklet sig til også at handle om krav om at fjerne stednavne og monumenter i USA, der er forbundet med racisme.

Demonstranter og kritikere mener, at disse minder om koloniseringen og slaveri i USA.

I sin serie af tweets opremsede Donald Trump tre konkrete baser, som han ikke ønsker at omdøbe – Fort Bragg, Fort Hood og Fort Benning, opkaldt efter generalerne Braxton Bragg, John Bell Hood og Henry L. Benning.

Alle tre generaler var en del af Sydstaterne under Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-1865. Her var en af de centrale årsager til krigen, at slaveri var blevet afskaffet ved lov i Nordstaterne i 1804, men bevaret i Sydstaterne.

Lyn-analyse

Diskussionen om at omdøbe militærbaser er en kæmpe værdipolitisk kampplads. Vel og mærke en kampplads, hvor folkestemningen er med Trump. Modstanden mod at omdøbe militærbaser, der er opkaldt efter sydstatsledere, er markant større, end støtten for selvsamme. Modstanden er særlig udpræget og indædt blandt Trumps vælgere. For mange konservative er militærbasernes navne ikke en hyldest til det raceopdelte USA, men en hyldest til den kulturarv, som man har i Sydstaterne. Havde Trump åbnet op for muligheden at omdøbe baserne, havde resultatet nok været et ramaskrig fra især republikanske vælgere.

Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har i et brev opfordret Kongressen til at fjerne alle statuer i Washington D.C., der repræsenterer ledere og soldater fra borgerkrigen i 1860'erne.

- Disse statuer hylder had og ikke arv. De skal fjernes, sagde Pelosi onsdag.

Kan ikke fejes ind under gulvtæppet

Flere steder i Danmark er veje opkaldt efter danske ministre og handelsfolk, som spillede en betydelig rolle i slavehandel fra både De Vestindiske Øer – nu De Amerikanske Jomfruøer – og Ghana. Det skabte en velstand, hvor både danske gader, slotte og palæer enten blev bygget af eller til slavehandlere.

Danmark var så dybt involveret i handelen med slaver, at man på et tidspunkt var blandt de førende i verden på feltet.

At vælte statuer og omdøbe gadenavne er dog ikke vejen frem. Det mener seniorforsker ved Rigsarkivet Erik Gøbel, der har brugt 40 år på at forske i den danske slavehistorie.

- Jeg har forståelse for, at man ønsker at gøre det i USA, hvor en stor del af befolkningen har haft det tæt inde på livet, men en grim fortid forsvinder ikke, fordi man fejer den ind under gulvtæppet, har han tidligere sagt til TV 2.