Uro efter politivold

Hvad har USA lært af raceurolighederne? Her er tre bud

Her er tre bud på, hvad - om noget - USA har lært efter godt to ugers demonstrationer og uroligheder i kølvandet på George Floyds død.

Det er nu 17 dage siden, at George Floyd blev kvalt til døde under en voldsom anholdelse i Minneapolis.

Tirsdag blev den 46-årige sorte amerikaner stedt til hvile ved siden af sin mor på en kirkegård i sin hjemby, Houston.

George Floyds død startede en bølge af raceuroligheder på tværs af USA, hvor demonstrationer mod politivold og for sortes rettigheder udviklede sig til voldelige sammenstød med ordensmagten.

Senest har urolighederne ført til, at demonstranter har vandaliseret og revet statuer ned, som de mener, glorificerer slaveriet og racediskrimination.

Men har USA så lært noget af de seneste par ugers oprør mod racisme og politivold, eller vender nationen blot tilbage til normalen før George Floyds død 25. maj? Det har vi spurgt tre USA-eksperter om.

Jørn Brøndal, professor og leder på Center for Amerikanske studier ved SDU:

Hvad har USA lært af raceurolighederne?

- Mange hvide amerikanere er begyndt at give afroamerikanerne ret, når de hævder, at de behandles anderledes af politiet end andre borgere.

Hvordan har disse uroligheder adskilt sig fra tidligere tilfælde?

- Protesterne har fundet sted i over 450 byer i alle 50 stater. Og de er foreløbig blevet ved i to ugers tid. Samlet set gør dette dem til en af de største protester i USA’s historie. Mange hvide har deltaget.

Hvad er den største forandring, vi kommer til at se?

- I første omgang formodentlig hovedsagelig lokale lappeløsninger, der handler om politiet og ikke om fattigdommen og elendigheden i de indre byer. Det er slet ikke sikkert, at et lovforslag om politireformer, der netop nu behandles i Repræsentanternes Hus, bliver til lov. I november lurer et præsidentvalg – det største skæbnevalg i generationer.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på SDU:

Hvad har USA lært af raceurolighederne?

- Først og fremmest at ”raceuroligheder” næppe er en dækkende betegnelse. Skal man tro meningsmålingerne, har mange hvide amerikanere fået en erkendelse af, hvad man betegner som en ”strukturel racisme”, der også afspejles i politiets arbejde. Et markant flertal i den amerikanske befolkning mener nu, at sorte generelt behandles anderledes end hvide af politiet. For fire år siden mente kun 26 procent af hvide amerikanere, at det var tilfældet. Nu er andelen steget til 49 procent.

Hvordan har disse uroligheder adskilt sig fra tidligere tilfælde?

- Primært ved omfanget, varigheden, og hvor sammensat en gruppe demonstranterne er de fleste steder i USA. Langt de fleste steder er der heller ikke længere tale om ”uroligheder”, men om fredelige demonstrationer, hvor man stiller krav om konkrete ændringer i lovgivningen.

Hvad er den største forandring, vi kommer til at se?

- Det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus har fremsat et lovforslag om en omfattende politireform, og lydhørheden blandt ledende Republikanere i Senatet er umiddelbart større end ventet. Enes man om et lovforslag, risikerer man dog fortsat et veto fra præsident Trump, så det er fortsat usikkert, om der sker noget større på landsplan før efter præsidentvalget til november – hvis overhovedet. Men i mange amerikanske delstater og byer er der allerede reformer på vej.

Mirco Reimer-Elster, TV 2s USA-analytiker:

Hvad har USA lært af raceurolighederne?

- Jeg ved ikke, om USA direkte har lært noget af raceurolighederne i den her omgang. Men det er slående, at demonstrationerne i højere grad - og langt mere effektivt - har italesat det større perspektiv i politiets ageren overfor sorte amerikanere. Med andre ord: George Floyds brutale død var unik i sine omstændigheder, men blev grundet sin dokumentation den berømte dråbe, der startede landsdækkende ugelange demonstrationer, som handler om meget mere end George Floyds tragiske skæbne.

Hvordan har disse uroligheder adskilt sig fra tidligere tilfælde?

- Den mest slående kontrast til tidligere tilfælde må være, at den folkelige opinion så klart har været på demonstranternes side. Modsat tidligere har forståelsen været der for demonstranternes frustration. Borgerrettighedsbevægelsen, demonstranterne i Ferguson og de knælende NFL-spillere ville have drømt om den opbakning, som demonstranterne ser lige nu.

Hvad er den største forandring, vi kommer til at se?

- George Floyds død og raceurolighederne kommer næppe til at resultere i et decideret politisk paradigmeskifte. Dertil er USA for polariseret, og partierne står for langt fra hinanden politisk. Der kommer sikkert nogle politireformer på lokalniveau, og nogle sydstatsstatuer vil blive fjernet af demokratiske guvernører. Men politiet er fortsat meget populært i den brede befolkning, og de fleste amerikanere opfatter ikke politivold som værende et lokalt problem.

- Så mens forståelsen er der for demonstranterne, så er frustrationen ikke gengældt. Derfor tror jeg, at den største forandring, vi kommer til at se, er, at forståelseskløften mellem sorte og hvide amerikanere bliver mindre, omend partiskellet stadig vil være markant.