Et rustent spøgelsesskib truer Det Røde Hav med katastrofe

Et skib med 1,1 millioner tønder råolie er blevet gidsel i Yemens borgerkrig. Olien kan ende i havet.

Nogle kilometer fra kysten i Det Røde Hav ligger et rustent skib, der kan forårsage en af verdens største miljøkatastrofer.

Olieopbevaringsskibet 'FSO Safer' har 1,1 millioner tønder råolie ombord. Men siden borgerkrigen i Yemen brød ud i foråret 2015, har skibet været forladt og overladt til sin egen skæbne, skriver magasinet OpenDemocracy.

I fem år har det ligget uden mandskab - men fuld af råolie - syv kilometer ud for Yemens kyst. Alt i mens breder rusten sig ombord.

Det er en katastrofe, der venter på at ske.

Og den kan ifølge eksperter ske på to måder:

Enten æder rusten sig gennem skroget og starter et katastrofalt olieudslip i Det Røde Hav.

Eller de oliedampe, der udvikler sig i lastrummene, ender med at eksplodere. Under normale omstændigheder bliver dampene suget ud med jævne mellemrum, men det er ikke sket i de seneste fem år.

En af de to muligheder kan indtræffe når som helst.

- Det er ikke et spørgsmål om ”måske”. Det er et spørgsmål om ”hvornår”, siger olieeksperten Ian Ralby til OpenDemocracy.

Uanset hvordan udslippet skulle udvikle sig, så har det potentiale til at blive en økonomisk og økologisk katastrofe.

Olieudslippet kan blive meget stort, i værste fald op til fire gange så stort som olieudslippet i 1989, da tankskibet 'Exxon Valdez' gik på grund i Alaska.

Truer drikkevandet

Udslippet vil have store økonomiske konsekvenser, fordi det kan forstyrre den tætte trafik i Det Røde Hav, hvorfra en stor del af verdens olietankskibe henter råolie til resten af verden.

Og det kan samtidigt give stor skade på miljøet i Det Røde Hav, der både rummer sårbare koralrev og store afsaltningsanlæg, der forsyner millioner af mennesker med drikkevand.

- I kan selv forestille jer effekten af sådan en katastrofe på både miljø, skibsruter og den globale økonomi, som FN’s vice-generalsekretær, Mark Lowcock, ifølge magasinet Atlantic Council udtrykte det sidste år, da 'FSO Safer' blev diskuteret i FN’s Sikkerhedsråd.

Men selv om internationale organisationer og eksperter er bekymrede, er det ikke lykkedes at få gjort noget ved problemet.

Perspektiv

Borgerkrigen i Yemen

Borgerkrigen i Yemen startede i 2014, da shiamuslimske houthier indledte et oprør. I starten af 2015 indtog de hovedstaden Sana’a og fjernede den siddende præsident Hadi fra magten.

Den afsatte præsident Hadi og hans tilhængere fik derefter støtte fra en international koalition med Saudi-Arabien i spidsen.

Koalitionen og Hadi’s overvejende sunnimuslimske regeringstropper har siden bekæmpet houthi-oprørerne, blandt andet med voldsomme bombeangreb på houthiernes område i det nordvestlige Yemen.

Houthierne har på deres side fået betydelig militærhjælp fra Iran – og på den måde har borgerkrigen i Yemen fået karakter af en stedfortræderkrig mellem ærkefjenderne Iran og Saudi-Arabien.

De mange års borgerkrig har udløst en stor humanitær katastrofe. Ifølge FN har næsten hele landets befolkning på 29 millioner behov for humanitær bistand.

'FSO Safer' er et af mange ofre for borgerkrigen i Yemen. Før borgerkrigen brugte olieindustrien i Yemen det 362 meter lange tankskib som flydende olielager, hvorfra råolien blev pumpet over på tankskibe og sejlet bort.

Men da borgerkrigen brød ud, erobrede de oprørske houtier kontrollen med olieinstallationerne ved kysten, inklusive olierørledningen ud til 'FSO Safer' og selve tankskibet.

Og mens borgerkrigen har raset, har oprørerne ikke tilladt andre at nærme sig tankskibet, hvis last af råolie vurderes til at være omkring 80 millioner dollars værd.

- De har taget skibet som gidsel, og de ønsker at beholde det, fordi det kan bruges til at true regeringsstyrkerne ude i Det Røde Hav, forklarer den yemenitiske økonom Abdulwahed Al-Obaly til OpenDemocracy.

Skibet kan tømmes

Hvis alle parter kunne blive enige om det, så er det faktisk muligt med relativt enkle midler at forhindre et olieudslip. Det kunne ske ved at bore huller i skroget under vandlinjen og suge råolien over i andre tankskibe.

- Det er ærlig talt smertefuldt. Det er fandens frustrerende at iagttage en kritisk situation, som man ikke gør noget ved, selvom den er helt akut, siger olieeksperten Ian Ralby.

I december 2019 var Yemens nabolande i alarmberedskab, fordi det forlød, at råolien var begyndt at sive ud fra 'FSO Safer'. Satellitbilleder viste imidlertid, at det var falsk alarm: