Udland

Et dræbende skud mod Palme skabte Sveriges største traume

Ved et pressemøde onsdag pegede chefanklageren på Stig Engström som Olof Palmes morder. Engström døde i 2000.

Det er en kold, frostklar aften i Stockholm. Kalenderen viser 28. februar 1986.

Den svenske statsminister Olof Palme og hans kone Lisbet træder ud fra Grand-biografen i centrum af byen.

Han har kun ti minutter tilbage at leve i. Hun vil om ti minutter opleve sit livs tragedie. Sverige vil om ti minutter blive kastet ud i sit største traume.

Parret begynder at spadsere ad Sveavägen på vej til deres lejlighed i Gamla Stan.

Præcis 330 meter nede ad Sveavägen træder en høj og kraftig mand op bag dem.

Han affyrer to skud.

Et i ryggen på Olof Palme. Han dør på stedet.

Et andet strejfer Lisbet Palme. Hun overlever.

Gerningsmanden sætter i løb og forsvinder. Måske for altid.

"Nordens stærkeste personlighed"

Lørdag morgen var nyheden gået kloden rundt, og hele verden var i chok.

Herhjemme udtalte den danske statsminister, Poul Schlüter, at han var ”dybt bevæget og fuldstændig lammet”.

- Det er så meningsløst. Det er så tragisk. Norden har mistet sin største og stærkeste personlighed, sagde Olof Palmes kollega fra Danmark.

Olof Palme fejrer valgsejren i 1982, der bragte ham tilbage på statsministerposten

Siden den aften, 28. februar 1986, har svensk politi gennem 34 år gennemført en af verdenshistoriens allerstørste politiefterforskninger.

Arkivet under politihovedkvarteret i Stockholm rummer i dag næsten 300 hyldemeter sirligt ordnede papirer, sagsakter og forhørsrapporter. I udstrækning når sagsmapperne næsten lige så langt som Olof Palmes sidste spadseretur. De 330 meter.

Men morderen er det aldrig lykkedes at finde.

Og dermed har Sverige aldrig formået at lægge sit største traume bag sig.

Kriminalinspektør Sven Lennart Gustafsson viste i 2016 en del af Palme-arkivet frem i politihovedkvarteret i Stockholm frem.

Det store, åbne sår

Onsdag vil landets anklagemyndighed forsøge at få lukket sagen én gang for alle.

Og nu venter den svenske offentlighed i spænding på, hvad anklagemyndigheden vil melde ud. Chefanklager Krister Petersson har på forhånd sagt, at man kun vil indkalde til sådan et pressemøde af to grunde.

Enten har man afgørende nyt i efterforskningen og kan pege på en ny mistænkt. Eller også må man erkende, at sagen efter 34 års efterforskning må henlægges som uopklaret.

- Jeg er optimistisk med hensyn til, at jeg vil være i stand til at fortælle, hvad der skete ved mordet, og hvem der er ansvarlig for det, sagde Krister Petersson i svensk tv i februar.

Olof Palme - manden, som den danske statsminister Poul Schlüter kaldte "Nordens stærkeste personlighed"

Ifølge den danske forfatter Thomas Ladegaard, der i 2016 udgav bogen 'Palmemordet’, betyder det stadig meget for den svenske befolkning at få en afslutning på sagen.

- I min bog kalder jeg det "det store, åbne sår" i Sverige. Efterhånden ikke så meget på grund af selve mordet, men fordi der er stor frustration over, at efterforskningen aldrig har været succesfuld, siger han til TV 2.

- Den svenske anklagemyndighed skal finde en måde at lægge efterforskningen ned på. En måde, som den svenske offentlighed kan godtage. Det bliver svært. Men det kan for eksempel være, at man peger på en afdød drabsmand og samtidigt slår fast, at der ikke er mulighed for at komme videre med sagen juridisk, siger Thomas Ladegaard.

Havde mange fjender

Olof Palme havde været socialdemokratisk statsminister i Sverige siden 1969, kun afbrudt af en periode i opposition mellem 1976 og 1982.

Som statsminister var han elsket.

Og hadet.

Han havde skabt sig mange fjender internationalt med sin åbenmundethed.

Syv dage før mordet på Olof Palme besøgte en af de fremtrædende ledere for ANC, Oliver Tambo, Sverige, hvor han blev budt velkommen af den svenske statsminister.

Han sammenlignede USA’s bombninger i Vietnam med Nazityskland. Han kritiserede den sovjetiske nedkæmpelse af det tjekkiske forår. Han kaldte Franco-styret i Spanien for en samling mordere. Og så kaldte han Sydafrikas apartheidstyre for ”et helt særligt grusomt system”.

Også den kurdiske selvstændighedsbevægelse PKK i Tyrkiet havde han taget afstand fra og defineret som en terrorbevægelse.

Efter en skarp kritik af Pinochets militærstyre i Chile erkendte Palme selv i et interview, at han nok stod på Pinochet-styrets ”dødsliste”.

Hjemme i Stockholm levede han imidlertid et forholdsvist almindeligt privatliv. Med livvagter.

Ingen livvagter den dag

Den dag han blev dræbt, havde han sendt sine livvagter hjem med beskeden om, at han ikke fik brug for dem mere. Om aftenen tog han og Lisbet en hurtig beslutning om at gå en tur i biografen med sønnen Mårten og hans kæreste.

Politikens forside, søndag 1. marts 1986. Mordet skete så sent fredag aften, at nyheden ikke nåede i lørdagens morgenaviser

Parret tog tunnelbanen til Grand-biografen, hvor de så den svenske komedie 'Brødrene Mozart'.

Da filmen var forbi lidt efter klokken 23, besluttede Palme-parret at spadsere hjem. De sagde farvel til sønnen og hans kæreste og gik ad Sveavägen – en trafikeret gade med butikker og mange mennesker på gaden – indtil gadekrydset, hvor Sveavägen krydser Tunnelgaten.

KORT Olof Palme Mordet

Her trådte en mand, som vidner beskriver som ”høj, kraftig og mørkhåret i en halvlang frakke” helt op bag Olof Palme. Han trak en stor revolver, der sandsynligvis var en .357 Smith and Wesson, og affyrede to skud hurtigt efter hinanden. Det ene ramte Olof Palme i ryggen fra 30 centimeters afstand og dræbte ham på stedet. Det andet strejfede Lisbet Palme, der slap med en skramme henover ryggen.

Derefter løb gerningsmanden ned ad Tunnelgaten, op ad en trappe og forsvandt.

Der var adskillige vidner, der så selve drabet eller mente at have set drabsmanden følge efter Palmeparret.

Vidnernes beskrivelser af manden var imidlertid modstridende. Nogle vidner mente, at drabsmanden havde ventet på Palme udenfor biografen og fulgt efter ham. Andre mente, at drabsmanden havde ventet ved Tunnelgaten.

Politiet begik store fejl

Lige fra start var politiarbejdet præget af forvirring.

Politiet var fremme få minutter efter drabet, men begik en række uforståelige fejl. Gerningsstedet blev ikke spærret tilstrækkeligt af, så nysgerrige tilskuere kunne gå helt tæt på den makabre blodplet på fortovet. Senere på natten fik de første sympatisører også lov til at lægge blomster direkte på gerningsstedet.

Et døgn efter mordet var Sveavägen i nærheden af gerningsstedet dækket af blomster, hovedsageligt det socialdemokratiske symbol - røde roser

Resultatet var, at gerningsstedet var så overtrampet, at politiets teknikere stort set opgav at undersøge det. Det gav for eksempel det bizarre udslag, at de to affyrede kugler først blev fundet senere af civilpersoner. Om lørdagen, dagen efter drabet, fandt en journalist den ene kugle på det modsatte fortov. Den anden kugle blev først fundet søndag af en forbipasserende kvinde, selvom den kun lå nogle få meter fra drabsstedet.

Den videre efterforskning var også præget af alvorlige fejl. På grund af sagens betydning blev efterforskningen ikke organiseret som normalt med en erfaren efterforskningsleder i spidsen for en gruppe rutinerede drabsefterforskere.

I stedet blev gruppen uoverskueligt stor og ledet direkte af den lokale politimester Hans Holmér.

Den første efterforskningsleder i Palmemordet, Hans Holmér, fremviser en måned efter mordet eksempler på en Smith and Wesson-revolver

Han fokuserede med det samme på én bestemt teori, nemlig det såkaldte PKK-spor: At mordet var udført af lejemordere fra det kurdiske arbejderparti i Tyrkiet, PKK.

Sporet endte blindt, og siden har den ene teori afløst den anden i en grad, så bøger og dokumentarprogrammer om Palmemordet er blevet en helt særlig genre i Sverige.

Den store konspiration

Mange teorier har handlet om, at der stod en stor, international konspiration bag mordet. Kroatiske separatister, det sydafrikanske apartheidstyre, CIA og Pinochet-styret i Chile har været nævnt.

Ifølge den danske forfatter Thomas Ladegaard er de store konspirationsteorier en følge af, at man ønsker at finde en større mening.

- Man har lavet en farlig fejlslutning. Man har kigget på: Hvem har et motiv? Så er der disse gerningsmænd! Men Palme var en kontroversiel politiker, og mange havde et motiv til at hade ham. Og det er svært at lave koblingen mellem, at man måske har et motiv, til at man faktisk var til stede på drabsstedet, siger han.

Christer Pettersson (med nummer otte) stillet op til konfrontation. Lisbet Palme var sikker på, at hun genkendte ham

Den tilfældige morder

Andre teorier har handlet om det diametralt modsatte: At drabet blev begået af en enkelt mand, der mødte Olof Palme ved en tilfældighed og skød ham efter en pludselig indskydelse og uden nogen særlig planlægning. Blandt disse mænd har været Christer Pettersson, Christer Andersson og den såkaldte Skandiamand, Stig Engström.

Fælles for dem var, at de havde deres gang i kvarteret omkring Sveavägen, havde en mulig adgang til en Smith and Wesson-revolver og nogenlunde passede til signalementet.

Det er umuligt at gennemgå alle de fantasifulde teorier, der er blevet fremført gennem de seneste 34 år. Men fire af de mest livskraftige har været to teorier om udenlandske bagmænd – henholdsvis kurdiske PKK og Sydafrikas apartheidregime – og to om lokale mænd, Christer Pettersson og Stig Engström.

Fire af de vigtigste teorier

  1. PKK-sporet - den første blindgyde

    Kurdere demonstrerer i Stockholm i 1999 i protest mod anholdelsen af PKK-lederen Abdullah Ocalan. Svensk politi fik senere lejlighed til at afhøre Ocalan i Tyrkiet om Palmedrabet – men uden det bragte en opklaring nærmere.

       ---

    Hele det første år efter mordet forfulgte efterforskerne det såkaldte PKK-spor.

    Den kurdiske organisation havde et motiv, fordi den svenske regering kort forinden havde erklæret PKK for en terrororganisation og havde opgivet at kritisere Tyrkiet for behandlingen af det kurdiske mindretal.

    Dertil kom, at PKK efter de svenske myndigheders mening stod bag drab på frafaldne PKK-medlemmer i Sverige – drab, der var udført næsten på samme måde som nedskydningen af Olof Palme.

    Endelig lå organisationens bogcafe i Stockholm lige på drabsmandens flugtrute, så det kunne være der, han var forsvundet hen.

    Men sporet løb ud i sandet og fokuseringen på PKK kostede i sidste ende politimester Hans Holmér jobbet som efterforskningsleder.

  2. Fjenden i Sydafrika - apartheid

    Syd dage før mordet på Olof Palme besøgte en af de fremtrædende ledere for ANC, Oliver Tambo, Sverige, hvor han blev budt velkommen af den svenske statsminister.

    ---

    Olof Palme var en åbenmundet modstander af det sydafrikanske apartheidstyre, og den sydafrikanske efterretningstjeneste mistænkes af mange for at stå bag mordet.

    Chefen for landets militære efterretningstjeneste i apartheids sidste år, generalmajor Chris Thirion, har så godt som bekræftet teorien:

    - Jeg tror, det var sådan. Jeg er ked af at sige det, men ja, sagde han i en svensk dokumentarudsendelse i 2015.

    Den berømte, nu afdøde krimiforfatter Stieg Larsson (forfatteren bag 'Mænd der hader kvinder') gravede i flere år i det sydafrikanske spor, og mange år efter hans død dukkede hans omfattende arkivmateriale om sagen op. Det blev senere samlet i bogen 'Stieg Larssons Arv – Nøglen til Palme-mordet' om den sydafrikanske forbindelse.

    Så sent som i marts i år blev der holdt et møde mellem de svenske Palme-efterforskere og en sydafrikansk sikkerhedstjeneste, hvor svenskerne fik overdraget en række dokumenter. I Sverige får det mange til at tro, at pressemødet onsdag har noget med Sydafrika at gøre, skriver den svenske avis Expressen.

  3. Christer Pettersson - dømt og frifundet

    I oktober 1998 kunne Christer Pettersson fejre med et par flasker, at han var blevet frikendt for mordet på Olof Palme i en ankesag - efter han tidligere var idømt livsvarigt fængsel for mordet.

    ---

    Han er den eneste, der nogensinde er blevet retsforfulgt for mordet på Olof Palme. I juli 1989 blev han kendt skyldig og idømt livsvarigt fængsel for mordet. Han nægtede sig skyldig og ankede sagen, og senere på året blev han pure frikendt.

    Den kriminelle alkoholiker var tidligere dømt for drab og hang ud i kvarteret omkring Sveavägen. Det vigtigste bevis mod ham var, at Lisbet Palme udpegede ham som drabsmanden i en konfrontation.

    Det betød, at han blev dømt i den første retssag, men Lisbet Palmes genkendelse blev underkendt i ankesagen. Det skyldes, at Christer Pettersson før konfrontationen var blevet beskrevet i medierne som alkoholiker, og at han var den af mændene i konfrontationsrækken, der mest lignede en alkoholiker.

    Derfor mente dommerne, at der kunne rejses tvivl om identifikationen.

    Lisbet Palme fastholdt dog til sin død, at Christer Pettersson var den skyldige.

  4. Stig Engström - vidnet blev til en mistænkt

    Stig Engström fortalte først, at han gav Olof palme førstehjælp. Siden er hans rolle skiftet fra vidne til mistænkt.

    ---

    Han blev kaldt 'Skandiamanden', fordi han arbejdede i Skandiabygningen, der ligger, hvor Palme blev myrdet.

    I de første mange år blev han betragtet som vidne, fordi han ifølge sin egen forklaring trådte ud på gaden næsten samtidigt med skuddene. Han har blandt andet forklaret, at han hjalp med at lægge Olof Palme i aflåst sideleje, indtil ambulancen kom.

    Den forklaring var åbenlyst forkert, og i det hele taget betød hans skiftende forklaringer, at han blev betragtet som et tvivlsomt vidne.

    Senere begyndte man at se nærmere på hans tidsplan for de afgørende minutter omkring mordet, og det viste sig, at han faktisk godt kunne have nået at begå drabet. Samtidigt er det kommet frem, at han gennem en våbensamler i sin vennekreds kunne have adgang til en Smith and Wesson-revolver.

    Så mange betragter ham nu ikke længere som et vidne, men derimod som den hovedmistænkte i sagen.

Politiets rolle

Det har ikke gjort det bedre gennem årene, at endnu en teori har været meget livskraftig. Den handler om, at højreradikale kræfter inden for svensk politi har spillet en rolle i drabet.

Det har betydet, at mange svenskere har været skeptiske over for de forskellige udmeldinger fra politiets efterforskere.

Efter 34 år kan mordet på Olof Palme synes langt væk.

Mange af sagens hovedpersoner er væk.

Lisbet Palme døde i 2018, Christer Pettersson i 2004, Stig Engström i 2000 og Hans Holmér i 2002.

Det svenske demokrati er kommet videre, og landet har været ledet af seks andre statsministre siden Olof Palme.

Men det uopklarede mord har naget den kollektive svenske bevidsthed lige siden. Krimiforfatteren Arne Dahl – manden bag krimierne om ’A-gruppen’ – henviste så sent som i 2013 til mordet på Olof Palme, da han skulle forklare, hvorfor hans krimier er så voldelige:

- Det var et slag mod den idealiserede forestilling, vi havde om os selv, at statsministeren kunne gå rundt om aftenen uden nogen beskyttelse. Denne illusion blev tabt.

I dag viser en mindeplade i fortovet på Sveavägen i Stockholm det præcise sted, hvor Olof palme blev myrdet