Millioner af europæiske menneskeliv reddet ved at lukke samfund, viser studie
Sammenligningen i studiet er helt fair, men der er mange konsekvenser ved nedlukningen af samfundene, siger professor.
11. marts 2020 vil for mange danskere gå over i historien.
Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede alle skoler, storcentre og offentlige arbejdspladser lukket. Få dage senere lukkede også vores grænser og lufthavne.
Men vi stod langt fra alene. Flere lande i Europa lavede hele eller delvise nedlukninger af samfundet. Og det har kunnet mærkes.
Ifølge et nyt studie fra Imperial College i London er mindst 3,1 millioner menneskeliv blevet reddet:
- Vores modeller antyder, at de foranstaltninger, der blev indført i disse lande i marts 2020, lykkedes med at kontrollere epidemien ved at holde reproduktionstallet (smittetrykket, red.) nede og reducere antallet af personer, der ville være inficeret med coronavirussen SARS CoV-2, siger doktor Seth Flaxman, der har været med til at lave studiet.
Værst tænkte scenarie
Studiet fra Imperial College er lavet på baggrund af data fra 11 europæiske lande i perioden fra starten af epidemien og frem til 4. maj.
De 11 lande er Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien og Danmark. Og ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunolog ved Københavns Universitet, er studiet lødigt og realistisk.
- At lave en sammenligning fra før og frem er fair. Men det er et worst case scenario, de har regnet sig frem til, siger han til TV 2.
Modellerne antager, at ingen borgere ville have ændret adfærd uden nedlukning, selvom corona var i samfundene. Og det er det værst tænkte scenarie, lyder det fra professoren:
- Man må formode, at mange ville tage sine forholdsregler, hvis man opdagede, at naboen eller et familiemedlem var syg,
Omvendt tager studiet heller ikke højde for, at hospitaler kunne blive løbet over ende, hvilket kunne føre til flere dødsfald. Og så omtaler det heller ikke sundhedsmæssige konsekvenser. Og de er værd at bemærke, siger Jan Pravsgaard Christensen:
- Der er mange konsekvenser af det. Folk har været isoleret, ældre har ikke fået besøg, og mange har været bekymret. Der er mange menneskelige konsekvenser. Men det bliver en opvejning af, om det er bedre at have det skidt end at miste 3,1 millioner menneskeliv, siger Jan Pravsgaard Christensen.
”Vi kan tabe de 3,2 millioner på gulvet igen”
Studiet vurderer, at op mod 32.000 danskere kunne have mistet livet i det værste scenarie. Da studiet blev lavet, var 493 døde, mens de havde været smittet med coronavirussen. I dag er tallet 593.
Men det interessante er, ifølge Jan Pravsgaard Christensen, at det lave antal smittede og døde samtidig indikerer, at få egentlig har været inficeret:
Ifølge studiet var mellem 12 og 15 millioner europæere i de 11 lande smittet med SARS CoV-2 omkring 4. maj, hvilket svarer til 3,2–4 procent af befolkningen. Og det er langt fra flokimmunitet, der nås omkring de 60%:
- Det vil sige, at konsekvensen også er, at man har mange modtagelige, når man begynder at åbne op igen. Så hvis man tror, at det er overstået nu, og man kan lulle sig ind i en søvn, så er det langt fra rigtigt.
- Vi kan tabe de 3,2 millioner reddede liv på gulvet igen, hvis ikke vi passer på, siger Jan Pravsgaard Christensen.
I Danmark vurderede Statens Serum Institut i starten af marts, at 580.000-870.000 danskere kunne blive smittet med virussen. Men omkring 20. maj lød det, at kun 0,5 – 1,8% af befolkningen har været smittet.
Jan Pravsgaard Christensen fremhæver samtidig, at studiet særligt har kigget på effekterne af skolelukninger, social distance, selvisolation, forbud mod events og hele nedlukninger.
Men studiet svarer ikke på, hvilke der har været mest nødvendige og mest effektive, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Han fremhæver blandt andet, at smitten blandt børn og disses pædagoger og lærere i Danmark ikke har været signifikant, hvorfor man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om en hjemsendelse her var nødvendigt. Ifølge professoren skal yderligere studier klarlægge det.