Udland

Er Danmark klar til kompromis om EU-budget? Frederiksen afviser veto

Danmark kommer ikke til at nedlægge veto om EU's langsigtede budget eller corona-genopretningspakken, lyder det i dag fra Mette Frederiksen.

EU's medlemslande skal blive enige om et langvarigt budget for 2021-2027.

Samtidig står EU over for en stor opgave med at genoprette unionens coronaramte økonomi.

Begge spørgsmål har ført til voldsomme diskussioner mellem medlemslandene, og i begge spørgsmål har Danmark været på spareholdet.

I dagens spørgetime i Folketinget understregede Mette Frederiksen dog, at hun ikke kommer til at nedlægge veto.

- Jeg vil generelt advare imod, at landene går til forhandlinger om noget så vitalt som EU's fremtid med et veto. Opgaven er ikke veto. Opgaven er at få et budget på plads og en fond, så Sydeuropa kan komme på fode igen, sagde statministeren.

Lyn-analyse

Det er ingen overraskelse, at statsministeren siger, at hun ikke nedlægger veto. Det ville mildt sagt være mere overraskende, hvis hun sagde det modsatte. Den danske regering er – ligesom de øvrige tre regeringer i den såkaldte 'sparebande' udmærket klar over, at løsningen findes i et kompromis, og det er det, der nu lægges an til. Men der venter stadig hårde forhandlinger forude, hvor de fire sparelande stadig vil forsøge at få så stramt et budget som muligt.

Et spørgsmål om milliarder

Det er umiddelbart små decimaler, der skiller landene i spørgsmålet om EU's langsigtede budget, men i praksis er der tale om mange milliarder.

Danmark har indtil nu holdt fast i, at det fremtidige EU-budget skal fastholdes på 1,00 procent af landenes bruttonationalindkomst (BNI), eller hvad der svarer til godt og vel 1050 milliarder euro.

Det samme mener Holland, Sverige og Østrig, og derfor har de fire lande fået tilnavnet 'sparebanden'.

EU-Kommissionen har i deres seneste udspil derimod lagt op til et budget på 1,08 procent af landenes BNI. Eller 1100 milliarder euro i runde tal.

Den danske regering har generelt skruet ned for retorikken og op for kompromisvilligheden. Det ses blandt andet i et notat, der er blevet sendt til Folketinget.

- Regeringen lægger afgørende vægt på at begrænse stigningen i det danske EU-bidrag ved bibeholdelse af en dansk rabat, og ved at EU’s udgifter under den flerårige finansielle ramme skal reduceres med henblik på at realisere et udgiftsniveau for det ordinære syvårige EU-budget så tæt på 1050 milliarder euro som muligt, står der blandt andet i notatet.

Lyn-analyse

Notatet er interessant, fordi man kan se åbningen for et kompromis i det. Formuleringen ” så tæt som muligt” er elastikken, selv om regeringen stadig forpligter sig selv på at lande et budget i omegnen af det oprindelige mål. Man kører samtidig ikke længere så fasttømret kun efter målsætningen på 1 procent af BNI. I stedet er pejlemærket nu et konkret rundt beløb. Både fordi man godt ved, at det med stor sandsynlighed vil være urealistisk at lande et budget på 1 procent af BNI, og fordi alle forventer, at coronaen kan udhule BNI-størrelsen, og dermed også udhule selve EU-budgettet.

Overførsler eller lån

Coronapandemien har ramt de europæiske økonomier hårdt.

EU-landenes samlede økonomi kommer i år til at skrumpe med op imod 7,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP), viste en prognose fra EU-Kommissionen i maj.

Særligt de sydeuropæiske økonomier, der er dybt afhængige af turisme, er under pres.

Lande som Italien, Spanien og Grækenland kan se frem til et fald på mere end ni procent af deres BNP.

Derfor har EU-Kommissionen foreslået en genopretningsfond på i alt 750 milliarder euro. Her er 500 milliarder direkte overførsler til landene, der ikke skal betales tilbage, mens 250 milliarder er lån.

Pengene skal lånes af EU i fællesskab og derefter fordeles til de medlemslande, der er blevet ramt af coronakrisen.

Men den model er den danske regering ikke meget for.

- Jeg er glødende tilhænger af det europæiske samarbejde, men jeg er også nordjyde. Og jeg finder det grundlæggende rigtigt, at man selv må hæfte for den gæld, man stifter. Det ønsker vi at holde fast i. Sund fornuft og ansvarlighed kan gå hånd i hånd, sagde Mette Frederiksen om fonden tirsdag.

Netop genopretningsfonden blev i dag diskuteret af EU's økonomi- og finansministre over videokonference.

På det efterfølgende pressemøde understregede ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, at en aftale skal på plads hurtigst muligt.

- I denne hidtil usete krise er tiden afgørende, og vi er nødt til at gøre hurtige fremskridt med at få denne pakke på plads, så pengene kan begynde at strømme til vores medlemsstater, udtalte han.

Lyn-analyse

Når det handler om den store genopretningsfond, så er regeringen stadig politisk imod rene overførsler og mener, at pengene udelukkende burde udbetales som lån. Men vi er nu i en fase, hvor de fleste af EU's regeringer går fra udelukkende at udtale holdninger til også at skulle vise operativ handlekraft og få en aftale på plads. Derfor ser man nu også, at den danske regering i notatet til Folketinget går efter at ”reducere” mængden af overførsler til fordel for lån.

Rabat som trøst

Der er altså lagt op til et markant større EU-budget, end regeringen havde drømt om.

Samtidig skal genopretningsfonden overvejende bestå af overførsler - og tilmed af penge som EU låner i fællesskab. Heller ikke just et drømmescenarie for regeringen.

Der er dog lagt op til et lille plaster på såret.

EU-Kommissionen vil nemlig bevare de rabatter, som en række medlemslande får. Der var ellers lagt op til at udfase rabatterne, efter at Storbritannien valgte at træde ud af EU.

Men selvom udfasningen er parkeret indtil videre, ligger størrelsen og tidsperspektivet på rabatterne endnu ikke fast. Og her ønsker Danmark håndfaste garantier.

Danmark får på nuværende tidspunkt en årlig rabat på cirka en milliard kroner på bidraget til EU.