Er Danmark klar til kompromis om EU-budget? Frederiksen afviser veto

Danmark kommer ikke til at nedlĂŠgge veto om EU's langsigtede budget eller corona-genopretningspakken, lyder det i dag fra Mette Frederiksen.

EU's medlemslande skal blive enige om et langvarigt budget for 2021-2027.

Samtidig stÄr EU over for en stor opgave med at genoprette unionens coronaramte Þkonomi.

Begge spÞrgsmÄl har fÞrt til voldsomme diskussioner mellem medlemslandene, og i begge spÞrgsmÄl har Danmark vÊret pÄ spareholdet.

I dagens spĂžrgetime i Folketinget understregede Mette Frederiksen dog, at hun ikke kommer til at nedlĂŠgge veto.

- Jeg vil generelt advare imod, at landene gÄr til forhandlinger om noget sÄ vitalt som EU's fremtid med et veto. Opgaven er ikke veto. Opgaven er at fÄ et budget pÄ plads og en fond, sÄ Sydeuropa kan komme pÄ fode igen, sagde statministeren.

Lyn-analyse

Det er ingen overraskelse, at statsministeren siger, at hun ikke nedlĂŠgger veto. Det ville mildt sagt vĂŠre mere overraskende, hvis hun sagde det modsatte. Den danske regering er – ligesom de Ăžvrige tre regeringer i den sĂ„kaldte 'sparebande' udmĂŠrket klar over, at lĂžsningen findes i et kompromis, og det er det, der nu lĂŠgges an til. Men der venter stadig hĂ„rde forhandlinger forude, hvor de fire sparelande stadig vil forsĂžge at fĂ„ sĂ„ stramt et budget som muligt.

Et spÞrgsmÄl om milliarder

Det er umiddelbart smÄ decimaler, der skiller landene i spÞrgsmÄlet om EU's langsigtede budget, men i praksis er der tale om mange milliarder.

Danmark har indtil nu holdt fast i, at det fremtidige EU-budget skal fastholdes pÄ 1,00 procent af landenes bruttonationalindkomst (BNI), eller hvad der svarer til godt og vel 1050 milliarder euro.

Det samme mener Holland, Sverige og Østrig, og derfor har de fire lande fÄet tilnavnet 'sparebanden'.

EU-Kommissionen har i deres seneste udspil derimod lagt op til et budget pÄ 1,08 procent af landenes BNI. Eller 1100 milliarder euro i runde tal.

Den danske regering har generelt skruet ned for retorikken og op for kompromisvilligheden. Det ses blandt andet i et notat, der er blevet sendt til Folketinget.

- Regeringen lĂŠgger afgĂžrende vĂŠgt pĂ„ at begrĂŠnse stigningen i det danske EU-bidrag ved bibeholdelse af en dansk rabat, og ved at EU’s udgifter under den flerĂ„rige finansielle ramme skal reduceres med henblik pĂ„ at realisere et udgiftsniveau for det ordinĂŠre syvĂ„rige EU-budget sĂ„ tĂŠt pĂ„ 1050 milliarder euro som muligt, stĂ„r der blandt andet i notatet.

Lyn-analyse

Notatet er interessant, fordi man kan se Ă„bningen for et kompromis i det. Formuleringen ” sĂ„ tĂŠt som muligt” er elastikken, selv om regeringen stadig forpligter sig selv pĂ„ at lande et budget i omegnen af det oprindelige mĂ„l. Man kĂžrer samtidig ikke lĂŠngere sĂ„ fasttĂžmret kun efter mĂ„lsĂŠtningen pĂ„ 1 procent af BNI. I stedet er pejlemĂŠrket nu et konkret rundt belĂžb. BĂ„de fordi man godt ved, at det med stor sandsynlighed vil vĂŠre urealistisk at lande et budget pĂ„ 1 procent af BNI, og fordi alle forventer, at coronaen kan udhule BNI-stĂžrrelsen, og dermed ogsĂ„ udhule selve EU-budgettet.

OverfÞrsler eller lÄn

Coronapandemien har ramt de europÊiske Þkonomier hÄrdt.

EU-landenes samlede Ăžkonomi kommer i Ă„r til at skrumpe med op imod 7,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP), viste en prognose fra EU-Kommissionen i maj.

SĂŠrligt de sydeuropĂŠiske Ăžkonomier, der er dybt afhĂŠngige af turisme, er under pres.

Lande som Italien, Spanien og GrÊkenland kan se frem til et fald pÄ mere end ni procent af deres BNP.

Derfor har EU-Kommissionen foreslÄet en genopretningsfond pÄ i alt 750 milliarder euro. Her er 500 milliarder direkte overfÞrsler til landene, der ikke skal betales tilbage, mens 250 milliarder er lÄn.

Pengene skal lÄnes af EU i fÊllesskab og derefter fordeles til de medlemslande, der er blevet ramt af coronakrisen.

Men den model er den danske regering ikke meget for.

- Jeg er glÞdende tilhÊnger af det europÊiske samarbejde, men jeg er ogsÄ nordjyde. Og jeg finder det grundlÊggende rigtigt, at man selv mÄ hÊfte for den gÊld, man stifter. Det Þnsker vi at holde fast i. Sund fornuft og ansvarlighed kan gÄ hÄnd i hÄnd, sagde Mette Frederiksen om fonden tirsdag.

Netop genopretningsfonden blev i dag diskuteret af EU's Ăžkonomi- og finansministre over videokonference.

PÄ det efterfÞlgende pressemÞde understregede ledende nÊstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, at en aftale skal pÄ plads hurtigst muligt.

- I denne hidtil usete krise er tiden afgÞrende, og vi er nÞdt til at gÞre hurtige fremskridt med at fÄ denne pakke pÄ plads, sÄ pengene kan begynde at strÞmme til vores medlemsstater, udtalte han.

Lyn-analyse

NĂ„r det handler om den store genopretningsfond, sĂ„ er regeringen stadig politisk imod rene overfĂžrsler og mener, at pengene udelukkende burde udbetales som lĂ„n. Men vi er nu i en fase, hvor de fleste af EU's regeringer gĂ„r fra udelukkende at udtale holdninger til ogsĂ„ at skulle vise operativ handlekraft og fĂ„ en aftale pĂ„ plads. Derfor ser man nu ogsĂ„, at den danske regering i notatet til Folketinget gĂ„r efter at ”reducere” mĂŠngden af overfĂžrsler til fordel for lĂ„n.

Rabat som trĂžst

Der er altsÄ lagt op til et markant stÞrre EU-budget, end regeringen havde drÞmt om.

Samtidig skal genopretningsfonden overvejende bestÄ af overfÞrsler - og tilmed af penge som EU lÄner i fÊllesskab. Heller ikke just et drÞmmescenarie for regeringen.

Der er dog lagt op til et lille plaster pÄ sÄret.

EU-Kommissionen vil nemlig bevare de rabatter, som en rÊkke medlemslande fÄr. Der var ellers lagt op til at udfase rabatterne, efter at Storbritannien valgte at trÊde ud af EU.

Men selvom udfasningen er parkeret indtil videre, ligger stÞrrelsen og tidsperspektivet pÄ rabatterne endnu ikke fast. Og her Þnsker Danmark hÄndfaste garantier.

Danmark fÄr pÄ nuvÊrende tidspunkt en Ärlig rabat pÄ cirka en milliard kroner pÄ bidraget til EU.