Storbritannien er blevet Europas syge mand - 64.000 flere end normalt er døde

Forleden morgen fik mange briter morgenkaffen galt i halsen.

I det politiske magasin ”Andrew Marr” på BBC erkendte en af regeringens egne eksperter, at den britiske coronastrategi var forkert og havde kostet liv.

- Vi skulle have lukket ned tidligere, sagde professor John Edmunds, der er epidemiolog og medlem af regeringens videnskabelige råd SAGE.

Den samme mand, der sad i selvsamme program i marts og argumenterede for at holde samfundet åbent og skabe immunitet i befolkningen, kiggede i bakspejlet.

- Jeg ville ønske, vi havde gjort det. Jeg tror, det har kostet mange liv, sagde han.

Dermed satte professoren for alvor gang i et opgør med Storbritanniens coronastrategi, som har betydet, at premierminister Boris Johnson hver dag nu spørges af journalist efter journalist, om der er noget, han fortryder?

Det afviser han. Men Johnson og hans coronastrategi er for alvor under pres.

Dødstal som i Anden Verdenskrig

Europas syge mand.

Det sagde man engang om Storbritannien. Dengang i 1970'erne, hvor den britiske økonomi hang i laser, arbejdsløsheden var høj, og hjemløsheden steg.

Nu siger man det igen. Denne gang om coronakrisen.

Det siger Peter James Stark, der er britisk statsborger og har over 15 års erfaring i dansk, britisk og europæisk politik.

- Det var en stor skam dengang, og man skammer sig nu. Derfor er det dukket op igen, siger han.

Med over 40.000 registrerede døde har Storbritannien det højeste dødstal i Europa. Men ser man på overdødeligheden - der mere præcist viser konsekvenserne af coronavirussen - har Storbritannien kurs mod et trist tal i britisk historie.

Det seneste tal fra denne uge viser, at 64.000 flere briter end normalt er døde siden marts, skriver The Telegraph, der samler og gransker tallene hver dag.

Dermed er der snart lige så mange, der er døde på fem måneder under coronakrisen, som de 67.100 civile, der døde i Storbritannien i løbet af Anden Verdenskrig, som varede fem år.

Alene i marts og april var tabstallene på højde med krigen, dengang bombardementerne fra det tyske Luftwaffe var på sit højeste i september 1940. Det viser tal fra BBC.

Og for et land, der ranker ryggen med referencer til Anden Verdenskrig som "keep calm and carry on" og "blitz spirit" (at holde hovedet højt under bombardementerne, red.), hver gang det står over for en ny fjende, var de tal en advarselslampe, der satte tanker i gang.

- Anden Verdenskrig har en stor plads i den nationale stolthed. Det er deres seneste storhedstid, og sidste gang, de var noget på verdensscenen, forklarer Peter James Stark.

Men det største dødstal i Europa er ikke en ‘storhed’, som mange briter er stolte af.

- Der kommer en tid, hvor denne regering vil blive holdt ansvarlig for, hvordan de har tacklet coronakrisen. Det er jeg overbevist om, siger Peter James Stark.

Regeringens egne forskere sagde i marts, at 20.000 døde var et godt resultat for Storbritannien. Nu er dobbelt så mange døde. Måske endda tre gange så mange.

Hvordan kunne det så galt?

250.000 på festival, mens dødstallet steg

I Storbritannien var strategien fra start at holde samfundet åbent og ad den vej skabe immunitet i befolkningen.

Samme aften som den danske statsminister Mette Frederiksen annoncerede, at Danmark lukkede ned, strømmede 52.000 fodboldfans til Anfield, hvor Liverpool FC mødte Atletico Madrid i Champions League. 3.000 fans var fløjet ind fra Spanien, der var hårdt ramt af coronavirus med flere hundrede døde om dagen.

Det var 11. marts, og WHO havde samme dag erklæret coronavirus for en pandemi.

Storbritannien havde registreret 12 døde. Men trods det valgte den britiske regering at give grønt lys for fodboldkampen. Den var udendørs, og smittefaren derfor ikke stor, lød argumentet i en forskerrapport, som regeringen støttede sig op af.

Men over 40 dødsfald i Liverpool er siden blevet knyttet direkte til kampen og rejsen til stadion i propfyldte tog og busser samt efterfester på de lokale pubber.

Det samme er formentlig sket efter andre store arrangementer i marts, mener forskere.

For eksempel da over 250.000 besøgte Cheltenham-festivalen med flere dages hestevæddeløb. Da bandet Stereophonics gav tre udsolgte koncerter i Glasgow, Manchester og Cardiff for over 40.000 fans, og da 6.200 snørede løbeskoene til et halvmarathon i Bath.

Alle løb de af stablen, mens land efter land 'ovre på kontinentet' gik i lockdown.

- Mange kommer til at miste deres kære

Men Storbritanniens regering stod fast på sin strategi trods voldsom debat i medierne.

Det forklarede professor John Edmunds sammen med Patrick Vallance, der også har rådgivet regeringen i coronakrisen, da de forklarede deres anbefalinger i radioen og på tv fredag 13. marts.

- Da langt de fleste oplever en mild sygdom, er vores mål at skabe en slags flokimmunitet, hvor mange er immune over for denne sygdom, og vi dermed reducerer smitten, sagde Patrick Vallance for eksempel i BBC Radio 4’s Today programme.

Det var første gang, der blev snakket om flokimmunitet som strategi, og deres udtalelser satte gang i en ophedet debat.

Premierminister Boris Johnsons havde i ugevis sagt, at han var "led by the science". Han anbefalede briterne at leve som normalt - og vaske hænder - og besøgte et hospital med coronapatienter, som han efter eget udsagn gav hånd til.

Selv da Johnson på et pressemøde i midten af marts erkendte, at corona var den største sundhedskrise i en generation, afviste han at lukke skoler og arbejdspladser, pubber og fodboldstadioner, selv om journalister gentagne gange spurgte ham med henvisning til de dramatiske erfaringer fra Italien og dets nabolande, der nu havde lukket deres samfund ned.

I stedet fortalte han, at 10.000 briter formentlig allerede var smittede, og slog en alvorsfuld tone an.

- Jeg er nødt til at fortælle den britiske befolkning sandheden: Mange flere familier kommer til at miste deres kære før tid, sagde han.

10 dage og et politisk stormvej senere foretog den britiske regering en U-vending.

Afsløret tal fra regeringens forskere: 250.000 kan dø

Om aftenen 23. marts lukkede premierminister Boris Johnson landet ned.

Det skete over en uges overskrifter og et voksende politisk pres skabt af Vallances og Edmunds' afsløringer ovenover, et åbent brev fra 500 forskere, der advarede mod regeringens strategi, og - afgørende - et estimat fra en af regeringens forskere, der forventede 250.000 døde, medmindre der skete noget drastisk.

Fra den ene dag til den anden blev skoleelever sendt hjem og voksne opfordret til at arbejde hjemmefra. Pubs, markeder og butikker blev beordret lukket, og med få undtagelser blev det forbudt at forlade sit hjem.

Men bare få dage senere ramte corona regeringens top.

Premierminister Boris Johnson blev sløj og efter en uges hjemmearbejde hastet på hospitalet, hvor han var i fare for at dø. Sundhedsminister Matt Hancock, Johnsons rådgiver Dominic Cummings og flere medarbejdere i Downing Street blev også syge.

Mens de kom sig, fortsatte antallet af døde og smittede med at vokse.

Det samme gjorde skandalerne for regeringen.

Skandalerne stod i kø

Mens hospitalerne skreg efter masker og handsker, døde over 200 læger og sygeplejesker, og læger blev presset til tavshed, hvis de talte eller tweetede om problemerne.

Coronavirussen spredte sig i tavshed til plejehjem, hvor man ikke testede i starten, og derfor ikke kunne se det i statistikkerne. Mange steder blev tvunget til at tage patienter fra hospitaler, selv om de havde coronasymptomer, og selv om der hverken var handsker eller masker til at sikre medarbejdere og andre beboere.

Regeringen afviste, at der var problemer med manglende coronatests. Men regeringens tal blev afsløret i at medregne hjemmetests sendt ud med posten, men ej brugt endnu, og flere briter har fortalt om hjemmetests, der aldrig afhentes som foreskrevet, men stadig regnes med i regeringens tal.

Som en central del af genåbningen har regeringen søsat et smitteopsporingsprogram. Men mange af regeringens nye ansatte har fortalt, at de trods ugers officielt arbejde ikke har foretaget en eneste smitteopsporing. Og selv chefen for programmet mener, det er uperfekt og først for alvor er oppe i omdrejninger til september eller oktober.

Og sidst men ikke mindst er der skandalen om Boris Johnsons rådgiver, der blev afsløret i at have brudt reglerne flere gange - og trods det blev forsvaret af Boris Johnson og regeringen.

Og det har skabt store problemer for Johnson, der gerne vil genåbne samfundet nu.

Borgmestre ignorerer regeringen

Da skandalen med rådgiveren havde trukket overskrifter i en uge, annoncerede Boris Johnson i pinsen, at Storbritannien var klar til at åbne op og sparke økonomien igang igen.

Skoler og markeder kan nu holde åbent. Barnepiger og rengøringsfolk er velkomne i private hjem, og fra på mandag kan briterne shoppe tøj og gå i kirke igen.

De kan se Premier League-kampe live hjemme i sofaen og grille med vennerne igen. Og om en måned kan de besøge pubber, restauranter og frisører igen.

Men briterne tøver, selv om regeringen med tal og plancher ved de daglige pressemøder forklarer, at Storbritannien har coronaen under kontrol og er klar til genåbningen.

Der er endda byer som Manchester og Liverpool, hvor borgmestrene beder borgerne om at ignorere regeringens nye og mere lempelige lockdown-regler og fortsat leve, som om de er i lockdown. Skandalerne har sat deres spor, mener Peter James Stark.

- Der er så mange brudte løfter og modstridende forklaringer, siger han.

Det kan ses i meningsmålingerne. De Konservative er faldet 23 procentpoint siden coronakrisens start, og Labours leder, Keir Starmer, ånder Boris Johnson i nakken som briternes foretrukne statsleder.

Derudover svarer knap halvdelen af briterne, at de ikke har tillid til regeringen i coronakrisen - det svarede kun knap hver fjerde brite i maj - og Starmer vurderes nu som mere kompetent og troværdig end Johnson, viser de seneste tal fra The Guardians søndagsavis, The Observer.

- I Danmark tager vi generelt det, myndighederne siger, som noget man kan stole på. Det gør de ikke i Storbritannien mere.

Regeringens egne eksperter advarer

Selv regeringens egne eksperter advarer med store bogstaver mod at genåbne samfundet.

- Det er helt klart en politisk beslutning. Det er ikke en videnskabelig beslutning, sagde John Edmunds for en uge siden og afviste dermed Boris Johnsons forsvar om, at han var "led by the science".

Regeringen peger på, at smitteraten overordnet er mellem 0,7 og 0,9.

Men de seneste tal fra regeringens estimater viser, at smittetrykket stadig er faretruende højt i dele af Storbritannien, og selv regeringens egne eksperter advarer med store bogstaver mod at genåbne nu og taler i stedet for at vente.

Så selv om Boris Johnson annoncerede, at skolerne havde åbent for visse klassetrin fra 1. juni, og forældrene derfor kan arbejde igen, holder mange deres børn hjemme. De nyeste tal viser, at kun 25 procent af de skolelever, der nu kan lege i skolegården igen, er mødt op.

Og kun halvdelen af skolerne er genåbnet. Resten mente ikke, de kunne gøre det forsvarligt. Oven i det har lærernes største fagforeningen advaret om, at det er for farligt at genåbne.

Derfor har regeringen mandag aften lovet, at elever og lærere kan blive testet for corona.

Bange briter holder børn hjemme fra skole

Men der er god grund til, at briterne er bange, mener Peter James Stark.

- De har set, hvordan regeringen har håndteret det, og kan se, hvor hårdt Storbritannien er blevet ramt, siger han.

Der er mange, der kender nogen, der er blevet alvorligt syge eller døde af corona - eller kender nogen, der har mistet en, de holdt af.

- Og så har det sat en alvorlig skræk i livet på mange briter, at de så deres egen premierminister syg og døden nær, siger han.

Men det haster for premierminister Johnson at få gang i økonomien igen. Den forventes nemlig at skrumpe med 11-14 procent alene på grund af coronakrisen.

- Sammen med Brexit kan coronaen give Storbritannien det største økonomisk slag i flere hundrede år, Peter James Stark.

- Dermed er det ikke kun antallet at coronadøde, der presser dem. Rent økonomisk kan de også meget vel blive Europas syge mand igen, siger Peter James Stark.