Prominente republikanere vender nu Trump ryggen - og målingerne går kun én vej
TV 2's USA-analytiker giver sit bud på, hvordan staterne fordeler sig mellem Trump og Biden lige nu.
Præsident Trumps håndtering af raceurolighederne i USA er blevet mødt med hård kritik fra flere sider.
Og det ser ud til at kunne få afgørende betydning for hans chancer for at blive genvalgt i november.
Ifølge The New York Times melder en række prominente republikanske toppolitikere ud, at de ikke vil stemme på den republikanske præsident.
Den tidligere udenrigsminister under præsident George W. Bush, Colin Powell, er den seneste i rækken til at vende Trump ryggen.
- Vi har en forfatning. Og vi skal følge den forfatning. Og præsidenten er drevet væk fra den, siger Powell til CNN.
Powell stemte heller ikke på Donald Trump ved valget i 2016, men han stemte heller ikke på den republikanske præsidentkandidat i 2008 og 2012.
"Håner forfatningen"
Tidligere præsident George W. Bush vil heller ikke støtte Trumps genvalg, og den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush ved ikke, hvordan han skal stemme, siger flere kilder ifølge The New York Times.
Men ifølge George W. Bushs egen talsmand, så er det forkert - han vil nemlig slet ikke offentliggøre, hvem han støtter.
Senator Mitt Romney vil ikke bakke op om Trump og overvejer fortsat, hvordan han skal stemme, og Cindy McCain, senator John McCains enke, ventes at støtte Biden, skriver avisen.
Oven i det kommer, at Trumps tidligere forsvarsminister, James Mattis, også er på banen med kritik.
I et indlæg hos mediet The Atlantic anklager han præsidenten for "misbrug af den udøvende magt" og beskylder Trump for at "håne forfatningen".
Lyn-analyse
Han er upopulær hos partitoppen og foragtet af de konservative eliter. Hans demokratiske modstander fører. Han kigger på et valgkort, der ser svært ud. Og rygterne om, at ærkekonservative stater som Texas og Georgia kan komme i spil, tager til i styrke. Man kunne tro, vi havde sat os i en tidskapsel og befandt os i året 2016. Men vi skriver altså sommeren 2020. Med andre ord er udfordringerne velkendte for Donald Trump. Der er næppe nogen tvivl om, at præsident Trump her og nu ikke er favorit til at vinde valget 3. november. Men det er selvsagt alt for tidligt at afskrive Trump (igen).
Biden er favorit
Ifølge CNN betyder Trumps dalende popularitet i egne rækker, at præsidentens demokratiske modstander ved valget, Joe Biden, nu må anses for at være favorit.
Samtidig viser en beregning, at knap 42 procent af amerikanerne er tilfredse med Trumps lederegenskaber.
Ifølge de seneste meningsmålinger står en række afgørende svingstater til at gå til Joe Biden. En måling fra Fox News viser således, at Biden står til at slå Trump i Arizona, Wisconsin og Ohio, mens der er tæt på dødt løb i Texas.
Ikke siden Bill Clinton i 1996 har en demokratisk præsidentkandidat vundet i Arizona, mens man skal helt tilbage til Jimmy Carter i 1976 for at finde en demokratisk kandidat, som hev stikket hjem i Texas.
Ohio har gennem årene været en af de stater, der svinger mest og er sværest at forudsige. Men ved præsidentvalget i 2016 sikrede Trump sig en komfortabel sejr med hele otte procentpoint over Hillary Clinton i Ohio.
Kortet herover er USA-analytiker Mirco Reimer-Elsters bud på styrkeforholdet i delstaterne i skrivende stund. Demokraterne står til at vinde de blå stater, mens Republikanerne står til at vinde de røde stater. De grå stater er bud på de svingstater, der sandsynligvis kommer til at afgøre præsidentvalget.
Så svært bliver det for Trump
CNN har lavet et overblik, der viser, hvor svært det bliver for Donald Trump at nå de 270 valgmænd, der kan sikre ham fire år mere i Det Hvide Hus, hvis man skal tro de nuværende målinger.
- Hvis Trump taber Texas og vinder i alle de stater, han vandt i ved valget i 2016, så taber han til Biden med 270 valgmænd mod 268.
- Taber Trump i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin og vinder i alle de stater, han vandt i ved valget i 2016, så taber han til Biden med 278 valgmænd mod 260.
- Hvis Trump taber i Arizona, Michigan, og Pennsylvania og vinder i alle de stater, han vandt i ved valget i 2016, så taber han til Biden med 279 valgmænd mod 259.
- Taber Trump Ohio, Michigan og Wisconsin og vinder i alle de stater, han vandt i ved valget i 2016, så taber han til Biden med 27 valgmænd mod 262.
- Hvis Trump taber i Arizona, Ohio og Wisconsin og vinder i alle de stater, han vandt i ved valget i 2016, så taber han til Biden med 271 valgmænd mod 267.
Formålet med ovenstående scenarier er ifølge CNN at vise, at Joe Biden har en lang række muligheder for at nå de afgørende 270 valgmænd, mens Donald Trumps chancer svinder ind.
Tallene er ovenikøbet baseret på, at Trump gentager succesen fra 2016 og hiver sejren hjem i de tre vigtige stater Florida, Georgia og North Carolina.
CNN understreger dog, at dette er et øjebliksbillede, og at meget kan nå at ændre sig inden præsidentvalget 3. november 2020.