USA VALG

Raceuro dominerer nyhedsbilledet, men en anden udvikling er mere bekymrende for Trump

Både coronakrisen og raceurolighederne har vist, at krisesituationer ikke styrker Donald Trump, men tværtimod svækker ham yderligere.

Opmærksomheden i USA-dækningen har den seneste uge med rette været rettet mod raceurolighederne i kølvandet på George Floyds død. Men i skyggen af urolighederne har vi faktisk set en udvikling i den amerikanske valgkamp, som burde give præsident Donald Trump og hans strateger endnu mere sved på panden.

Vi skal tilbage til november 2019 for at finde et tidspunkt, hvor præsidenten har været så upopulær, som Trump har været det den seneste uges tid.

Joe Bidens føring på landsplan har i denne uge befundet sig på det højeste niveau i et halvt år.

Demokraternes formodentlige præsidentkandidat fører nu også i samtlige svingstater i RealClearPolitics snit af målinger.

Og for første gang i knap tre måneder er Biden nu også bookmakernes (lille) favorit til at vinde valget.

Fantasifulde fortolkninger

Hvis præsidentvalget blev afholdt i morgen, så ville Trump nok tabe med et brag. Men heldigvis for Trump er der først valg til november, og præsidenten kan håbe, at den overraskende gode udvikling på jobmarkedet forsætter frem mod valgdagen.

Med andre ord er det alt for tidligt at afskrive Donald Trump (igen). Men det kunne være rart at komme tilbage til en mere faktabaseret vurdering fremfor de fantasifulde fortolkninger, som vinder frem i krisetider.

Her er min provokerende påstand: jo værre de faktuelle forhold bliver for Donald Trump, jo større sandsynlighed er der for, at man begynder at se fantasifulde fortolkninger.

Rasmus-modsat-modus

Lad os bare tage de to mest fremtrædende eksempler på denne 'rasmus-modsat'-modus:

En global pandemi rammer USA med historisk store dødsfald og arbejdsløshedstal til følge. Under normale omstændigheder vil man tale om en politisk dødsdom for præsidenten. Men med Trump i spidsen går der ikke lang tid, før man hører påstanden om, at coronakrisen styrker Trumps muligheder for at blive genvalgt. Dokumentation for dette? Tæt på ikke-eksisterende.

Et lignende fænomen ser vi i kølvandet på George Floyds død: Demonstrationer og raceuroligheder, som man ikke har set i USA i årtier. Normalt er det ikke just en fordel for den siddende præsident, hvis landet forekommer at være i opløsning. Men den her gang kan raceurolighederne tilsyneladende give Trump fire år mere i Det Hvide Hus. Hvorfor?

Noget med Richard Nixons ”lov og orden”-strategi i 1968 i kølvandet på raceurolighederne dengang og et såkaldt ”white backlash”.

At Richard Nixon var oppositionsleder, mens Donald Trump er statsleder, er ellers en åbenlys ironi i denne analogi. Det samme gør sig gældende for den demografiske sammensætning i USA, der er en helt anden i dag. USA's markant større minoritetsandel in mente er det nu snarere sandsynligt med et ”black backlash”, hvis man partout vil sammenligne 1968 med 2020.

En historisk svag præsident

Her er de faktuelle forhold: som CNN`s Harry Enten har påpeget, så er Donald Trump en historisk svag siddende præsident.

Joe Biden har været klart foran i det vægtede gennemsnit på landsplan hver evig eneste måned siden september 2019. Ligeledes er Bidens føring i svingstaterne væsentlig større end Hillary Clintons for fire år siden.

Med andre ord er vi efterhånden vidne til så mange øjebliksbilleder, at de begynder at ligne et mønster, der i sidste ende sagtens kan ende med at blive et maleri.

Betyder det, at præsidentvalget allerede er afgjort til Bidens fordel, og at Trump er chanceløs?

Selvfølgelig ikke. Præsidentvalg bliver som bekendt ikke vundet om sommeren, men om efteråret.

Men ovenstående udvikling stiller skarpt på, at coronakrisen og raceurolighederne ikke har styrket Trump. Faktisk har de svækket en i forvejen svag præsident yderligere.

Den udlægning må man selvsagt gerne være uenig i.

Men det kræver nogle fantasifulde fortolkninger og en imponerende grad af faktaresistens.