Udland

Peru lukkede ned samtidig med Danmark - nu står indbyggerne i kø efter ilt i gaderne

Folk står i kø for at købe ilt i Lima.  Paolo Aguilar / Ritzau Scanpix

Peru er trods strenge restriktioner hårdt ramt af corona. Folk har ikke lyttet til myndighederne, siger læge.

Peru lod til at gøre alt rigtigt.

Landets præsident, Martin Vizcarra, var én af de første, der indførte lockdown i Sydamerika.

Det første tilfælde af coronavirus i landet blev konstateret 6. marts og allerede 16. marts, altså på samme tid som Danmark, blev der indført strenge restriktioner for landets borgere for at undgå, at virussen spredte sig.

Det gjorde blandt andet, at flere danskere strandede i det sydamerikanske land.

I skærende kontrast til nabolandet Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, som har set stort på regler om social afstand og karantæneforanstaltninger, har Perus leder fulgt WHO's anbefalinger til punkt og prikke.

Martin Vizcarra har endda mobiliseret politiet og hæren til at håndhæve en streng karantæne for borgerne.

Alligevel er Peru nu det sydamerikanske land næst efter Brasilien, der har flest dødsfald som følge af covid-19. Over 5000 peruvianere er ifølge tal fra Johns Hopkins University døde som følge af sygdommen, og over 183.000 er konstateret smittet.

I Brasilien overgår man nu Italien med tredjeflest coronarelaterede dødsfald. Brasilien har registreret 34.021 dødsfald og Italien 33.689.

Kun Storbritannien med 39.987 dødsfald og USA med 108.208 dødsfald overgår Brasilien, viser tal fra Johns Hopkins University.

I den brasilianske by Manaus bliver de døde begravet i massegrave.

Hvad er gået galt?

Men hvis Peru slavisk har fulgt WHO's råd, hvad er så gået galt?

Ifølge den peruvianske læge Elmer Huerta er problemet folks adfærd.

- Det faktum, at antallet af smittede bliver ved med at stige efter otte ugers lockdown betyder, at folk ikke har respekteret loven, siger han til The Guardian.

Specielt på Perus nordlige kyst og i Amazonregionerne, hvor den oprindelige befolkning bor, er der blevet set stort på myndighedernes regler. Her er det nu særligt tydeligt, at Perus sundhedssystem er kronisk underfinansieret.

Covid-19 har ramt byen Iquitos hårdt.

Løbet tør for ilt

Flere af de byer, der er hårdt ramt af covid-19, ligger i svært tilgængelige egne, som man kun kan komme til med mindre fly eller af flodvejen, skriver The Lancet. Det gør det specielt svært at få medicinsk udstyr, som for eksempel ilt, frem.

I Iquitos, som er den største by i verden, der ikke kan nåes ad veje, er hospitalerne stort set løbet tør for ilt, og borgerne står i lange køer for at købe ilttanke, der skal redde de syge. Ifølge The Guardian er prisen for ilttanke på det sorte marked mere end tredoblet til over 1000 dollars eller godt 6500 kroner under coronakrisen.

En mand bærer en ilttank i Peru. Priserne på ilt er fløjet i vejret under coronakrisen.

Ligesom mange andre steder, er det landets fattigste befolkning, som er ramt hårdest af sygdommen.

I en bebyggelse i området Cantagello i hovedstaden Lima har tests afsløret, at 72 procent - eller 476 personer - var smittet med covid-19.

Ifølge Hilario-Manenima, som er leder af indianerstammen Shipibo-Konibo, har store dele af den oprindelige befolkning, som bor langt inde i skoven, fået en 'dødsdom'.

- Det er de fattigste af de fattige - hvad kan de gøre?, siger han til The Guardian.

På et hospital i byen Iquitos behandles covid-19 patienterne med ilt.