OVERBLIK: Disse europæiske lande åbner for turister mandag

Trods åbne grænser fraråder myndighederne stadig rejser til flere europæiske lande.

Mandag 15. juni åbner en ny række lande deres grænser, og derfor bliver det muligt for danskere at rejse til lande som Frankrig og Belgien igen.

De danske myndigheder fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser frem til 31. august.

En lang række europæiske lande er dog allerede ved at åbne grænserne, selv om de danske myndigheder altså fraråder rejser dertil.

Du skal være opmærksom på, at flere lande fortsat har restriktioner i et eller andet omfang - for eksempel karantæneordninger.

Rejser du til andre lande end Tyskland, Norge, Island og Færøerne, anbefaler de danske myndigheder også, at du går i 14 dages karantæne herhjemme, inden du kan vende tilbage til din hverdag.

I det interaktive kort herunder kan du se, hvor du denne sommer kan rejse hen som turist.