Uro efter politivold

Drabssigtet havde 17 klagesager bag sig - derfor er det svært at komme af med betjente i USA

Der var blevet klaget adskillige gange over betjenten, der er sigtet for drab på George Floyd. Men trods det var han stadig betjent.

Den 44-årige politibetjent Derek Chauvin havde allerede en stribe klagesager bag sig, da han i sidste uge blev anholdt og sigtet for drab i forbindelse med George Floyds død.

Blandt andet skal han have brugt nedladende sprog over for byens borgere og dem, han anholdt. Under en udrykning til et privat hjem skød han en mistænkt to gange i maven, hvilket nær havde slået den mistænkte ihjel, og han har været centrum for et søgsmål om politivold.

Men ingen af de i alt 17 sager afsporede hans knap 20 år lange karriere. Det eneste, der skete for Chauvin, var et par reprimander.

Derfor var han fortsat ansat i politiet og på patrulje mandag i sidste uge, hvor han blev involveret i anholdelsen af George Floyd. Her sad han i næsten ni minutter oven på Floyd og pressede sit knæ ned på den sorte mands hals, selvom Floyd gentagne gange gjorde opmærksom på, at han ikke kunne trække vejret.

Men tilfældet med Derek Chauvin er langt fra enestående, for selv om forargelsen over politibrutalitet vokser i USA, er det stadig notorisk svært at holde betjente ansvarlige for deres opførsel i uniform.

- Diskussionen om politivold er nærmest lige så gammel som USA selv. Selvom politikorpset i USA med tiden er blevet langt bedre uddannet og professionelt, så er det stadig meget, meget svært at fyre betjentene, siger TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Men hvorfor forholder det sig sådan?

Brede beføjelser

Politiet i USA har beføjelser til at anvende magt i det omfang, at det kan retfærdiggøres under omstændighederne, som de fremstår på tidspunktet for konfrontationen.

Men som beskrevet i Harvard Business Review, kan magtanvendelse blive anset som retfærdiggjort, selvom betjentens vurdering viser sig at have været forkert. Det er derfor, at betjente eksempelvis kan blive frikendt for at skyde en ubevæbnet mand, hvis de på gerningstidspunktet havde en formodning om, at offeret rakte ud efter en pistol.

Samtidig tages der i spørgsmålet om retfærdiggørelse ikke højde for, om magtanvendelsen var nødvendig. Altså tages det ikke i betragtning, hvorvidt konfrontationen kunne have været undgået, alene om den kan forsvares.

I juli 2014 tog betjenten Daniel Pantaleo kvælertag på den sorte amerikaner Eric Garner. Garner sagde flere gange, at han ikke kunne trække vejret, og han døde senere på hospitalet. Der blev ikke rejst tiltale mod betjenten.

Klagesystemet

Selv hvis betjente bliver fyret, kan de klage og få deres sag for en voldgift, og vinder de her, kan de vende tilbage og blive betjent igen.

Voldgiften, en neutral undersøger, kan nemlig overtrumfe de tidligere beslutninger, og alene i 2020 er afgørelser om at påtale eller fyre betjente blevet omstødt i to ud af tre sager.

Derek Chauvin arbejdede for politiet i Minneapolis i delstaten Minnesota. Tal fra New York Times viser, at 46 procent af den slags klagesager i Minneapolis i perioden 2014-2019 faldt ud til betjentens fordel.

En anden betjent, der deltog i anholdelsen af George Floyd, havde seks tidligere klagesager mod sig. Af dem er én stadig under efterforskning, mens fem er lukket uden konsekvenser.

Alle fire betjente, der deltog i anholdelsen af George Floyd, er blevet sigtet i forbindelse med hans død.

Fagforeningerne

Politiet i USA har magtfulde fagforeninger med stor politisk indflydelse og økonomi, der beskytter deres betjente.

- Fagforeningerne, i hvert fald i New York City, gør ikke andet end bare at beskytte, beskytte, beskytte betjente. Det er et system, der bare handler om at dække over betjente, har en pensioneret betjent beskrevet det i sine erindringer, ifølge National Review.

I et studie af politifagforeningernes magt bragt i Stanford Law Review, beskrives det, hvordan fagforeningerne lige siden 1970'erne er lykkedes med etablere et stærkt politisk maskineri til at beskytte deres medlemmer fra offentligt ansvar.

- Fagforeningernes magt over politikerne i strafferetlige sammenhænge forvrænger den politiske proces og fører til politiske resultater, der undergraver de demokratiske værdier af gennemsigtighed og ansvarlighed, lyder det blandt andet.

Manglende reformer

Politiafdelinger som for eksempel i Minnesota har modsat sig undersøgelser og tøvet med at implementere de anbefalede forandringer, hvis de alligevel blev undersøgt.

Eksempelvis er Derek Chauvins afdeling blevet gransket flere gange gennem årene og anbefalet at forbedre det klagesystem, hvor man efterforsker klager og straffer problematiske politibetjente. Det skriver New York Times.

Her kommer fagforeningerne igen i spil. På tværs af landet har fagforeningerne modarbejdet reformer, der skulle øge gennemsigtigheden hos politiet, ligesom de gennem deres fælles overenskomster har skabt vilkår, der ifølge kritikere gør det besværligt at fyre betjente, som beskrevet i BuzzFeed.

Fire betjente sigtes i Floyd-sag

Det store spørgsmål er nu, hvilke konsekvenser den nye sag fra Minneapolis får. Her har overvågningsbilleder og private mobiloptagelse af anholdelsen skabt massiv bevågenhed på sagen.

De fire betjente, der deltog i anholdelsen, blev i sidste uge alle fyret fra deres job, mens Derek Chauvin blev sigtet for uagtsomt drab.

Onsdag i denne uge blev sigtelsen mod ham skærpet til forsætligt drab, og statsanklager i Minnesota Keith Ellison meddelte samtidig, at de tre andre betjente - Thomas Lane, J.A. Keung og Tou Thao - vil blive sigtet for meddelagtighed i drabet, og at der nu er blevet udstedt arretsordrer på de tre betjente.