Uro efter politivold

Derfor dør urolighederne i USA nok bare ud af sig selv

USA har oplevet en uge med demonstrationer, protester og plyndringer efter en sort amerikaners død. Men det handler om meget mere end det.

Det er otte dage siden, den sorte amerikaner George Floyd døde under en voldsom anholdelse i storbyen Minneapolis.

For syv dage siden blev de fire betjente, der stod for anholdelsen, fyret.

Og for fire dage siden blev den ene betjent, der havde presset sit knæ mod George Floyds hals i over otte minutter, anholdt og sigtet for drab.

Alligevel fortsætter de voldsomme protester over hele USA mod politiets behandling af George Floyd.

Ifølge TV 2s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz, stiller myndighedernes reaktion nemlig ikke demonstranterne på gaden i Minneapolis tilfreds.

De kalder sigtelsen mod betjenten, der giver mulighed for at idømme ham 25 års fængsel, for mild og har formuleret krav om, at han skal kunne idømmes livsvarigt fængsel. De kræver samtidigt, at hans tre kolleger også skal sigtes i sagen.

En løsning?

Er det så det der skal til, før blandingen af fredelige massedemonstrationer, gadekampe og natlige plyndringer i de amerikanske byer dør ud?

Det er langtfra sikkert, vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i amerikanske protestvælgere og spredning af politisk had.

- Protester handler aldrig om det, som deltagerne siger, de handler om. De handler ikke længere om drabet på George Floyd. De handler om en masse mennesker, der er frustrerede af forskellige grunde. Drabet på George Floyd var anledning til, at alle disse mennesker blev aktiveret på samme tid, men det er ikke derfor, de bliver ved, siger han.

Ifølge Michael Bang Petersen handler uroligheder som disse om en voldsom polarisering af det amerikanske samfund med stigende ulighed og truslen om arbejdsløshed.

- Derfor er det også svært at se, hvad de kan tale sig til rette om, konkluderer han.

"Det ebber sikkert ud"

Istedet for at ende med forhandling er det mere sandsynligt, at protesterne langsomt dør ud. Den seneste uges protester skriver sig nemlig ind i en lang historie af raceprotester og optøjer i amerikanske byer, hvor netop dét sket,.

For eksempel de voldsomme uroligheder i Los Angeles i 1992, der fulgte efter frifindelsen af de betjente, der havde gennemtævet den sorte bilist Rodney King. Her varede urolighederne i seks dage, og 63 mennesker var blevet dræbt, før det lykkedes politi og militær at få stoppet de voldelige optøjer.

De omfattende uroligheder i Ferguson og flere andre amerikanske byer efter drabet på teenageren Michael Brown varede i første omgang et par uger, men dukkede op i bølger flere gange det efterfølgende år, inden situationen faldt til ro.

Heller ikke denne gang anser Michael Bang Petersen det for sandsynligt, at det ender med et konkret resultat:

- Det kan sagtens ske, at urolighederne bare brænder ud. Det kræver ekstremt meget at holde protesterne kørende, især hvis det bliver meget hårdt at være med. Og det er det nu, hvor politiet er gået meget massivt ind, siger han.

Han er dog bekymret over, at urolighederne kommer på et tidspunkt, hvor der er en stor – og stigende – accept af vold i samfundet.

- Man så for eksempel under demonstrationerne mod coronanedlukningen, at demonstranter mødte op bevæbnet med automatrifler i regeringsbygningen i Michigan. Og vi har også set på sociale medier, at folk, der sympatiserer med George Floyd-demonstrationerne, viser stor accept af vold og destruktion som en nødvendig del af protesterne, siger han.

"Der er en platform"

Meningsmålinger i USA viser, at et flertal i befolkningen er enige om at tage stærk afstand fra drabet på George Floyd og politivold i det hele taget. Og på samme måde tager flertallet afstand fra de voldsomme plyndringer og ødelæggelser, der er fulgt i kølvandet på protesterne.

- Så der er platforme, hvor man kunne mødes. Man kan håbe, at lokale ledere, der hvor også politiet er forankret og politimesteren er valgt af byens indbyggere, kan tale gemytterne til ro, siger Michael Bang Petersen.

Der er allerede gjort mange forsøg på det, de steder hvor der har været uroligheder. For eksempel har George Floyds bror Terrence flere gange talt til demonstranterne i Minneapolis og forsøgt at overtale dem til at stoppe hærværk og plyndringer:

- Hver gang vi oplever politibrutalitet, sker der det samme. Der er protester, og der bliver ødelagt en masse. De ønsker bare, at vi skal ødelægge os selv. Lad os gøre det på en anden måde, sagde han mandag ved en demonstration på stedet, hvor George Floyd døde.

Hans anbefaling er simpel: Tag en uddannelse og stem ved valgene, sagde han ifølge Time Magazine.