Det handler ikke kun om en sort mands død - forstå konflikten i USA
Mange sorte føler sig som andenrangsborgere i eget land, lyder det fra analytiker.
- Jeg kan ikke trække vejret.
Sådan lød det igen og igen fra den 46-årige afroamerikaner George Floyd, mens den hvide politibetjent Derek Chauvin pressede sit knæ mod Floyds hals.
Efter flere minutter med konstant pres på halsen mistede George Floyd til sidst bevidstheden. Få minutter senere var han død.
Siden har der været demonstrationer, plyndringer, sammenstød mellem politi og befolkning, og Derek Chauvin er blevet sigtet for drab.
Konflikten handler dog ikke kun et enkelt drab. Det handler om meget mere end det, og derfor har TV 2 bedt USA-korrespondent Jesper Steinmetz og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster svare på tre centrale spørgsmål i sagen.
Hvad er demonstranterne helt konkret utilfredse med?
Det er ikke bare én ting, som demonstranterne er utilfredse med. Det er flere ting, fortæller Mirco Reimer-Elster.
- Demonstranterne vil først og fremmest have retfærdighed. Lige nu er det kun én betjent ud af i alt fire involveret i drabet, som er sigtet i sagen. Det synes demonstranterne er for lidt. Derudover synes de, at det er gået alt, alt, alt for langsomt med at få Derek Chauvin sigtet, siger Mirco Reimer-Elster.
Jesper Steinmetz peger på, at demonstranterne derudover råber op om den politivold, som de oplever. George Floyd er langtfra eneste eksempel på vold mod sorte.
- Helt grundlæggende demonstrerer de mod de daglige politiovergreb på især sorte over hele USA og på, at politiet visse steder misbruger deres magt og alt for ofte tyr til voldelige metoder i forbindelse med anholdelser, siger Jesper Steinmetz, der bliver suppleret af Mirco Reimer-Elster:
- Det her handler også om, at mange sorte føler sig om andenrangsborgere i eget land.
Hvordan har Trump reageret?
Præsident Donald Trump gør to ting i de her dage, forklarer Jesper Steinmetz og Mirco Reimer-Elster.
- Først og fremmest fordømmer Trump politiets behandling af George Floyd og siger, at han skal have retfærdighed, lyder det fra Mirco Reimer-Elster, mens Jesper Steinmetz tilføjer:
- Men han har også fordømt volden, hærværket og plyndringerne i de seneste dage. Og samtidig opfordrer han staterne til i højere grad at slå ned på de voldelige demonstranter og anholde langt flere for at genoprette lov og orden, siger TV 2s USA-korrespondent.
Det er dog ikke meget, amerikanerne har hørt fra Donald Trump siden demonstranterne gik på gaden. Præsidenten har holdt sig til at tweete om emnet.
Men mandag kom der endelig lyd fra Trump om situationen. Ikke direkte til befolkningen på tv eller radio, men direkte til USA's guvernører. Her udtrykte han sin store utilfredshed med, at der ikke var blevet slået hårdere ned på de voldelige protester rundt om i landet. Det fremgår af en lydoptagelse, som flere medier er kommet i besiddelse af.
Hvad skal der til, før demonstrationerne stopper?
I 1992 blev Los Angeles gader ramt af voldsomme uroligheder, efter fire betjente blev frikendt for et voldeligt overfald på den sorte byggearbejder Rodney King. Overfaldet var sket et år tidligere.
Ifølge Mirco Reimer-Elster er det ikke umuligt, at vi kommer til at se noget lignende, hvis betjentene enten helt slipper for straf eller får en mild straf for drabet på George Floyd.
- Der skal ske en domsafsigelse til de her betjente. Der gik fire dage, før denne Derek blev sigtet i sagen, hvilket er meget hurtigere end normalt, da den amerikanske politifagforening i USA er meget stærk, som en af få fagforeninger i landet. Men der er stadig tre betjente, som ikke er blevet sigtet, og derfor er der stadig en åbenlys frustration, siger USA-analytikeren.
For Jesper Steinmetz er retfærdighed også et nøgleord i forhold til at få stoppet demonstrationerne i USA. Men ifølge ham så stopper det ikke nødvendigvis ved, at politiet bliver retsforfulgt.
- Sorte skal føle, at der er fremtidsmuligheder, uddannelse og jobs til dem, for det er også økonomisk desperation, der kommer til udtryk i gaderne i disse dage, siger han.