Udland

Trump truer med at lukke Twitter – her er svar på seks centrale spørgsmål

Ifølge eksperter forsøger Trump to ting med sine trusler: at intimidere Twitter og at distrahere fra sin håndtering af coronakrisen.

Torsdag ventes Donald Trump at underskrive et præsidentielt dekret, der griber ind over for virksomheder, som driver sociale medier.

Men hvorfor truer den amerikanske præsident med at lukke blandt andet Twitter, der er hans største talerør?

Få svar på seks centrale spørgsmål herunder.

1) Hvorfor nu?

Dekretet er en reaktion på, at Twitter for to dage siden satte et faktatjek-mærkat på to Trump-tweets.

På grund af coronavirussen ændrede Twitter for nyligt retningslinjer, så tweets med vildledende indhold skal markeres eller fjernes.

I sine tweets påstod Trump, at der vil blive svindlet med brevstemmer til præsidentvalget i november, og at stemmesedler vil blive stjålet fra postkasserne. Det, vurderede Twitter, var vildledende for vælgerne, og derfor tilføjede de altså et faktatjeks-mærkat på præsidentens tweet.

Twitter har inddelt det skadelige indhold i tre forskellige kategorier, der bliver behandlet på forskellige måder:

Twitter retningslinjer - Trump

Trumps tweet lægger sig i den første kolonne øverst i skemaet.

Den amerikanske præsident er kendt for sine kontroversielle udmeldinger, men de to tweets om brevstemmer er første gang, at Twitter har slået ned på hans aktiviteter på det sociale medie.

De to Trump-tweets, der har fået et særligt link til fakta-tjek.

Astrid Haug, der er digital rådgiver, kalder indgrebet for "banebrydende".

- Det er uden fortilfælde, og de gør det muligvis, fordi det kan have en konsekvens for, om folk vil brevstemme eller ej, siger hun.

At Trump slår igen er ifølge USA-analytiker Mirco Reimer-Elster kulminationen på en tiltagende frustration.

- Det er en konkret reaktion på faktatjekket, men det taler også ind i en lang konservativ fortælling om, at de bliver forskelsbehandlet af folk fra Silicon Valley, der spiser avocadomadder og ikke forstår, hvordan de rigtige amerikanere lever, siger han.

2) Hvilke muligheder har Trump?

Det er endnu ikke klart, hvad dekretet vil indeholde. Men flere amerikanske medier skriver, at præsidenten har kig på en særlig paragraf i loven Communications Decency Act.

Paragraf 230 giver firmaer som Twitter og Facebook lov til at bestemme, hvornår, i hvilken grad og hvordan de skal tage ansvar for brugernes indhold.

- Techgiganterne har haft frit løb, og det har mange, særligt konservative, set som kritisabelt, siger Mirco Reimer-Elster.

Donald Trumps Twitter-profil har over 80 millioner følgere.

Hvis præsidentens underskrift torsdag bliver sat på et dekret, der påvirker paragraf 230, vil det ifølge Astrid Haug være et "nybrud i amerikansk politik", fordi det aldrig er sket før.

En anden model, Trump kan overveje, er at forme et panel, der skal gennemse anti-konservative kommentarer og opslag på de sociale medier, skriver Wall Street Journal.

3) Er det realistisk?

Flere amerikanske jurister vurderer, at det meget urealistisk, at Trump kan lukke store medieplatforme ned.

Heller ikke Astrid Haug tror, at vi skal regne med, at truslerne munder ud i en nedlukning af Twitter eller andre sociale medier. Præsidenten har for meget at tabe ved at lukke sit talerør og profil med 80 millioner følgere, mener hun.

Hvad er et dekret?

Er dekret gør det muligt for præsidenten at gå uden om den amerikanske kongres og gennemføre politik på udvalgte områder. Et præsendielt dekret kan ikke tilbagerulle lovgivning vedtaget af Kongressen.

Mirco Reimer Elster kalder dekretet for "en kattelem" for præsidenter. 

- Det er relativt vagt på mange punkter. Trump kan melde noget ud i dag, men hvis Biden vinder valget, kan han rulle dekretet tilbage så snart, han sidder i Det Ovale Kontor, siger han. 

Hver eneste præsident, fra George Washington til Barack Obama, har underskrevet dem, og siden 1789 er det blevet til mere end 13.000 dekreter.

En reel lovændring af paragraf 230 vil kræve et flertal i Kongressen og Senatet.

- Jeg tror mest af alt, at det er tordentale, siger Mirco Reimer-Elster.

4) Hvad siger andre?

Flere i det konservative bagland mener, at Trumps trusler om at lukke og censurere platformene er at gå for langt.

- Han har malet sig op i et hjørne, siger Mirco Reimer-Elster.

Blandt andet har udenrigsminister Mike Pompeo givet sit besyv med i debatten ved at tweete om statslig indblanding i de sociale medieplatforme.

- USA står imod og vil ikke tolerere statsligt pålagte lukninger på internettet eller andre former for censur under eller efter pandemien, skrev han onsdag.

Stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, er ikke fan af præsidentens planer om, at staten skal gribe ind i platformenes indhold. Dog vil hans egen medieplatform ikke begynde at faktatjekke.

- Jeg har en stærk tro på, at Facebook ikke skal være sandhedsmægler i alt, hvad folk siger online, siger han.

5) Hvad får Trump ud af truslerne?

Ifølge de to danske eksperter forsøger Trump to ting med sine trusler.

- Han kan forsøge at regulere og intimidere Twitter ved at true med at politisere de relevante myndigheder som FEC (svarende til det danske Radio- og tv-nævnet, red.) og forsøge at få Kongressen med på det samme, siger Mirco Reimer-Elster.

Både han og Astrid Haug kobler truslernes timing sammen med en opsigtsvækkende nyhed, der intet har med Twitter at gøre.

- Det kan også ses som en afledningsmanøvre fra nyheden, der kom i dag, om, at 100.000 amerikanere er døde med covid-19, siger Astrid Haug med henvisning til, at Donald Trump har fået stor kritik af sin håndtering af coronakrisen.

6) Hvem bliver taberen?

Ifølge Mirco Reimer-Elster ligger det største problem lige nu hos Twitter.

- De ønsker ikke at blive en del af det politiske spil, men det er lige præcis, hvad de er nu, siger han.

Det sociale medie stå i et dilemma efter det bemærkelsesværdige faktatjek. For mens republikanerne og Trump synes, at det var for meget, synes demokraterne ikke, at det er nok.

Hvis Twitter i sidste ende helt udelukker Trump fra platformen, så forærer de ham den største gave, han kunne ønske sig i et valgår, lyder det fra Mirco Reimer-Elster.

- Så vil han kunne bruge det i fortællingen om fake news og om, at medierne er i mod ham, og til at cementere sin offerrolle.