Udland

I aften sender Elon Musk to astronauter afsted i et stort skridt for rumkapitalismen

USA sender to astronauter op fra Florida i en amerikansk bygget raket. Det er første gang i ni år, og missionen kan indvarsle en ny tid for rumfarten.

Landingen var perfekt, men da rumfærgens hjul holdt op med at rulle, sad astronauterne i en museumsgenstand.

Det er helt basal kapitalisme

Lori Garver, forhenværende vicedirektør i NASA

- Mission complete, Houston, lød det fra kaptajnen på Atlantis.

Ordene afsluttede en æra, hvor USA i 30 år havde sendt rumfærger op med jævne mellemrum.

Men nu var de blevet for dyre.

Det var 21. juli 2011, og inde i cockpittet på NASA's sidste rumfærge vidste den 44-årige pilot Douglas G. Hurley godt, at jobudsigterne som styrmand på amerikanske rumfartøjer så noget sløje ud.

Men i dag, næsten ni år senere, vender Douglas G. Hurley tilbage til det legendariske omklædningsrum på Kennedy Space Center i Florida, hvor amerikanske astronauter har gjort sig klar til rumrejser lige siden turene til månen.

NASA's folk i Musks raket

Klokken 21.22 lørdag aften, dansk tid, vil USA nemlig igen sende et bemandet rumfartøj op fra amerikansk jord. Egentlig skulle opsendelsen have fundet sted i onsdags, men vejrforholdene stod i vejen, og den måtte udsættes.

Omklædningsrummet er det samme som for ni år siden, men rigtig meget er forandret siden da.

For eksempel er det nye rumfartøj Crew Dragon meget mindre end rumfærgerne - Atlantis vejede 16 gange mere - og så er der kun to passagerer ombord.

Men det vigtigste af det hele er, at NASA ikke ejer rumfartøjet, som det for eksempel var tilfældet med Atlantis.

Faktisk er det lige så meget rigmanden Elon Musk, der sender astronauter afsted.

Det er nemlig ham, der ejer firmaet Space X, der bygger rumfartøjet og den raket, der sender det op.

Nu vil jeg nødigt lyde, som om jeg har absurde ambitioner

Elon Musk i 2003

Hvis alt går efter planen, vil de to astronauter Robert L. Behnken og Douglas G. Hurley ankomme til Den Internationale Rumstation, ISS, et døgn efter opsendelsen.

Her er det planen, at de skal blive i cirka 119 dage inden hjemturen i Elon Musks Crew Dragon.

Rumfartøjet kan genbruges, og fordi Crew Dragon er privatejet, kan det i fremtiden bruges til at sende velhavende turister ud i rummet.

Tom Cruise i rummet

Hidtil er det kun den russiske regering, der har formået at bringe turister op i de høje kredsløb, men i februar underskrev Gwynne Shotwell, der er direktør i Space X, en aftale med firmaet Space Adventures om at sende turister af sted så tidligt som i 2021.

- Denne historiske mission vil bane vejen, så rumfart bliver muligt for alle de mennesker, der drømmer om det, sagde Gwynne Shotwell ved den lejlighed.

Den planlagte tur vil bringe turisterne i kredsløb 400 kilometer over jorden, hvor de kan nyde udsigten - og vægtløsheden - inden de returnerer til overfladen.

Men ikke nok med det:

Der er allerede planer om at optage en film med Tom Cruise på den internationale rumstation efter en tur derop med Elon Musks raket.

I tweetet herunder bekræfter NASA's chef, Jim Bridenstine, samarbejdet med skuespilleren.

Hvis idéen om at optage en Hollywood-film i rummet lyder en anelse mere kommercielt end månelandingerne og alle NASA's øvrige tidligere projekter, er det, fordi det amerikanske rumagentur har ændret strategi.

En drøm om private rumeventyr

Efter rumfærgerne kom på museum, iværksatte NASA et kommercielt program, der skulle få private selskaber til at udvikle og bygge næste generation af rumfartøjer. Håbet var, at fartøjerne dermed ville blive billigere, fordi selskaberne bag kunne tjene penge på rumturisme.

Det forklarer Lori Garver, der er forhenværende vicedirektør i NASA, til magasinet The Verge.

- Det er helt basal kapitalisme, siger hun til magasinet.

Apollo-missionerne og rumfærgerne blev bygget af hundredevis af private virksomheder, men udvikling og styring blev foretaget af de amerikanske myndigheder.

- Staten er ikke ret god til den slags. Vi har sendt ting op i 50 år, og industrien har gjort alt arbejdet. Hvorfor ikke lade dem overtage det hele og så købe ydelserne af dem, siger hun.

Vejen dertil har været lang, og de første spæde skridt blev allerede taget i 2003, da Elon Musk grundlagde Space X.

Også dengang havde han høje ambitioner og sagde, at det ultimative mål for hans firma var at bygge en erstatning for USA's gamle Saturn-raketter fra 1960'erne.

- Vores hellige gral? Nu vil jeg nødig lyde, som om jeg har absurde ambitioner, men vi ville elske at bygge Saturn 6. Hvis det nogensinde kommer så langt, at vi vil rejse ud af jordens kredsløb, får vi brug for en tung løfteraket som de gamle Saturn-raketter, og vi vil gerne bygge dem til en pris, som de amerikanske skatteydere finder spiselig, sagde Elon Musk i et interview med Space News.

Han havde også en drøm om rumturisme.

- Hvis man tager folk i kredsløb til en privat rumstation eller Den Internationale Rumstation, tror jeg, at man kunne tage mange penge for det. Personligt ville jeg gerne betale fem millioner dollars for sådan noget, og jeg tror, at nogle af mine venner ville gøre det samme, sagde Elon Musk i 2003.

Risiko for katastrofale fejl

Nu er der så gået 17 år, og NASA har offentliggjort, at det bliver muligt at komme op til den internationale rumstation ISS som turist - prisen per nat vurderes til at blive cirka 240.000 danske kroner.

Og NASA's ønske om at lade private stå for rumfartøjerne ser ud til at have båret frugt.

Ud over Space X er selskaber som flyproducenten Boeing og rigmanden Richard Bransons Virgin Galactic også med i det kommercielle rumkapløb.

Elon Musk og Space X er dog i front og har længe leveret gods til Den Internationale Rumstation, ISS, med deres Falcon-raketter.

Hvis opsendelsen forløber uden de store problemer, kan rigmanden øge forspringet til sine konkurrenter.

Men rumfart kan være en risikabel affære.

De to astronauter, Robert L. Behnken og Douglas G. Hurley, er henholdsvis 49 og 53 år gamle, og de overværede begge, hvordan syv af deres kolleger brændte op i rumfærgen Challenger i 1986.

Nogle gummiringe på løfteraketterne var blevet stive på grund af koldt vejr, og da der opstod en stikflamme ud gennem ringene, gik der hul i brændstoftanken - som du kan læse her.

Katastrofale fejl som den, der fik Challenger til at falde fra hinanden, kan være svære at forudse.

Men i modsætning til i 1986 forsøger NASA nu at estimere, hvor stor risikoen er for en "katastrofal fejl" med de private rumskibe.

Og ifølge NASA's beregninger er risikoen for en dødbringende ulykke med Crew Dragon nede på én til 270.

Hele min karriere har man styret fartøjet på en bestemt måde. Dette er virkelig anderledes

Douglas G. Hurley, amerikansk astronaut

Til sammenligning var der to katastrofale fejl med rumfærgerne på 135 missioner - hvilket giver en fejlrate på én ud af 68.

Crew Dragon er i øvrigt også blevet testet uden mandskab om bord - det gjorde man ikke med rumfærgerne.

Og så er rumfartøjet udstyret med en sikkerhedsmekanisme, der gør, at man kan afbryde opsendelsen, mens raketten er i luften, og få det sikkert ned igen. Testen af den mekanisme kan ses på Youtube.

Fra knapper til touchscreen

Den ene af astronauterne, Robert L. Behnken, siger til den amerikanske radiostation NPR, at turen i det nye fartøj er virkeliggørelsen af en drøm.

- Enhver testpilot-studerende på skolen drømmer formentlig om at få muligheden for at flyve et helt nyt rumskib, og jeg er heldig nok til at få muligheden, siger Robert L. Behnken til NPR.

Begge astronauter har fløjet med rumfærgerne, hvor cockpittet var fyldt med knapper og måleinstrumenter - i den nye Crew Dragon er det hele dog erstattet med touchscreens.

- I min tid som pilot, hele min karriere, har man styret fartøjet på en bestemt måde. Dette er virkelig anderledes, siger Douglas G. Hurley til NPR.

Turen op med det meget mindre rumfartøj bliver formentlig også anderledes end den sidste tur med rumfærgen, som han husker tydeligt.

- I rumfærgen lå vi på ryggen i næsten fire timer og ventede på opsendelsen. En del af det var "lad os få det overstået og komme videre", siger han i en video på NASA's hjemmeside.

Her beskriver han, hvordan turen begyndte med en overvældende "rumlen, rysten og acceleration", der var så voldsom, at han næsten glemte at se ud af vinduet.

Efter otte minutter blev himlen sort, og vægtløsheden indtraf.

Ved opsendelsen med Crew Dragon bliver astronauterne kørt ud til raketten i Teslaer - der er produceret af et andet af Elon Musks selskaber - og nu er ventetiden nede på to til tre timer inden opsendelse.

Årsagen til, at astronauterne må vente, er, at der skal fyldes brændstof på løfteraketten.

Raketten fra Space X accelererer også hurtigere end rumfærger. Tyngdepåvirkningen ved opsendelsen bliver omkring fire gange så stor som Jordens tyngdekraft, hvorimod den ved rumfærgen kun var tre gange så stor.

Efter cirka 10 minutter er astronauterne ude i rummet, hvor de har fuld kontrol over fartøjet.

Og hvis alt går efter planen, ser NASA's strategi om billigere rumfart ud til at være lykkes.

En gigantisk besparelse

Den amerikanske non-profit organisation Planetary Society har regnet på, hvor mange penge USA's forskellige rumprogrammer har kostet.

Ifølge beregningerne har Crew Dragon indtil videre kostet den amerikanske stat, hvad der svarer til 11,6 milliarder danske kroner, mens rumfærgeprogrammet til sammenligning kostede 186,4 milliarder og månemissionerne 210,2 milliarder.

Vi ville have haft John Denver i rummet

Wayne Hale, tidligere chef for NASA's rumfærger

Og nu er der så håb om, at billigere rejser vil revolutionere rumfarten.

Men det håb er ikke nyt - og så er vi tilbage ved den forældede rumfærge på landingsbanen i 2011.

I sin tid troede NASA nemlig også, at rumfærgen ville revolutionere rumfarten.

Det fortæller Wayne Hale, som i sin tid var chef for rumfærgerne, til NPR.

Han siger, at der også i 1980'erne var store planer om at bringe berømtheder ud i rummet.

- Vi ville tage Walter Cronkite med. Du milde himmel, vi ville tage journalister ud i rummet. Vi ville tage kunstnere med derud, vi ville have haft John Denver i rummet, siger Wayne Hale.

Men så styrtede rumfærgen Challenger ned, og det viste sig, at hele programmet både var farligere og dyrere end planlagt.

Derfor måtte NASA skrotte planerne om at tage almindelige mennesker med ud i rummet.

- Lad os håbe den nye generation af rumskibe virkelig viser sig at være sikre nok til, at vi kan gøre det, siger Wayne Hale.