Udland

EU er parat til at uddele milliarder - mange flere end Danmark synes er rimeligt

500 milliarder euro skal fordeles til de medlemslande, der er blevet særligt hårdt ramt af corona-krisen. Sparelande som Danmark vil låne pengene ud.

Det handlede om enorme beløb, da formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, onsdag fremlagde både EU’s næste budget og kommissionens forslag til en genopretningsfond for økonomisk trængte medlemslande.

Forslaget til EU’s budget for 2021 til 2027 lyder på 1100 milliarder euro, svarende til 8200 milliarder danske kroner.

Og forslaget til genopretningsfonden, der skal hjælpe økonomien i gang igen efter corona-nedlukningen, lyder på 750 milliarder euro, svarende til 5600 milliarder kroner.

- I morgen vil prisen for ikke at gøre noget være langt højere for os. Pointen med dette er at lægge et fundament for vores fælles fremtid, sagde Ursula von der Leyen onsdag i Europa-Parlamentet.

Begge de beløb, som hun præsenterede, er langt højere end de fire ”sparelande” i EU – Danmark, Sverige, Holland og Østrig - på forhånd havde ønsket, fortæller TV 2s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede:

- Hvis forslaget bliver vedtaget, som det ser ud, så vil det betyde, at danske skatteydere skal betale mere til EU, siger hun.

Hun understreger dog, at der kun er tale om et forslag, der nu skal forhandles. Men ”De sparsommelige Fire”, som de fire lande kaldes i EU, får svært ved at få ændret afgørende i beløbene, vurderer hun.

- Det går meget i Sydens retning, konkluderer Lotte Mejlhede.

- Frankrig og Tyskland, de store økonomier i EU, står sammen med landene i syd, så de står stærkt. Men hvis man ser helt købmandsagtigt på det, så bliver man også nødt til at lytte til dem, der skal betale regningen, siger hun.

Støtte og lån

EU’s genopretningsfond kommer ifølge kommissionens forslag til at bestå af 750 milliarder euro. Pengene skal lånes af EU i fællesskab og derefter fordeles til de medlemslande, der er blevet ramt af coronakrisen. Det er først og fremmest Italien, Spanien og andre lande i det sydlige Europa.

500 milliarder euro skal fordeles som støttemidler, mens de sidste 250 milliarder skal tilbydes som fordelagtige lån.

Kombinationen af uddeling af penge og lån er i sig selv en sejr for den danske holdning, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

- Forslaget fra Kommissionen er et vigtigt principielt skridt i retning af vores og andres synspunkt om, at en genopretningsfond skal lægge vægt på en lånebaseret tilgang. Jeg hæfter mig særligt ved, at Kommissionen, i modsætning til Tyskland og Frankrig og flere hjemlige røster, nu foreslår en blanding af lån og overførsler, siger han i en kommentar til TV 2.

Kommissionen imødekommer dog ikke det principielle danske ønske om, at al støtte skal gives som lån.

- Det har altid været et princip mellem EU-landene, at man låner hinanden penge, og så skal de betales tilbage, siger for eksempel Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard til TV 2.

Beløbene i kommissionens forslag ligger så tæt på det, som Tyskland og Frankrig har foreslået, at Lotte Mejlhede kalder det en ”copy-paste” af det fransk-tyske forslag.

Kommissionens forslag har fået en meget positiv modtagelse i Sydeuropa i dag, og dermed vil det kræve vanskelige forhandlinger at ændre afgørende på det.

Budgettet vokser

Den anden store økonomiske diskussion – om EU’s budget for de næste syv år – tegner heller ikke godt for Danmark og de andre sparelande.

Det ser ud til, at Danmark får lov at bevare den eksisterende rabat i det næste EU-budget. Men derfor kommer Danmark alligevel til at betale mere – også meget mere end de danske politikere havde ønsket.

Danmark har kæmpet for det princip, at EU’s budget ikke måtte overstige én procent af EU’s samlede bruttonationalindkomst, og at budgettet bør afspejle, at EU nu er et stort medlemsland mindre, efter Storbritannien har valgt at forlade unionen.

Men det budgetforslag, som kommissionen har fremlagt, ender helt nøjagtigt på 1,074 procent af EU’s bruttonationalindkomst.

Der er nemlig behov for flere penge i EU, argumenterede Ursula von der Leyen onsdag i Europa-Parlamentet.

- Vores fælles EU-model, som vi har udbygget gennem 70 år, har aldrig i vores historie været så udfordret, som den er nu. Det fælleseuropæiske projekt er tvunget i knæ, og det indre marked, som vi før har taget for givet, skal op at stå igen, sagde hun.

Rabat kan fortsætte

Set med danske øjne er den eneste positive udmelding fra kommissionen i dag, at den danske budgetrabat sandsynligvis kan få lov til at fortsætte.

Budgetrabatterne er særlige rabatter, som flere medlemslande har forhandlet sig til. Først og fremmest forhandlede Storbritannien sig til en stor rabat på sit EU-bidrag. Derefter forhandlede flere andre medlemslande, der betaler meget til den fælles kasse, sig også frem til en rabat. De ville nemlig ikke dække det hul, som den britiske rabat efterlod.

EU-kommissionen havde ønsket rabatterne fjernet, nu hvor Storbritannien forlader EU, men de får altså lov at bestå nogle år endnu.

For Danmarks vedkommende ligger rabatten på omkring en milliard kroner om året.

Kommissionens forslag skal nu til diskussion mellem medlemslandene, der gerne skal nå til enighed på et topmøde om tre uger.