Peru gjorde alt det rigtige, men endte i en "katastrofe"
Uden penge, mad og køleskab er det svært for Perus befolkning at overholde den skrappe undtagelsestilstand. Isolationen i Amazonas gør det ikke bedre.
Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har mødt kritik fra hele verden for sin ubekymrede holdning til coronasmitten, som han konsekvent kalder ”en lille forkølelse”.
Præsidenten i nabolandet Peru, Martin Vizcarra, har til gengæld handlet hurtigt og lukkede allerede 15. marts Peru ned med undtagelsestilstand, udgangsforbud og lukkede grænser.
Den drastiske nedlukning er siden blevet forlænget fem gange med små ændringer, så den nu gælder indtil udgangen af juni.
På trods af forskellene er de to lande, der deler en lang grænse i den enorme Amazonas-urskov, endt samme sted, når det gælder coronasmitte.
Trods de gode intentioner i Peru har det nemlig vist sig umuligt at gennemføre en nedlukning af et land, hvor 72 procent af befolkningen tjener deres penge i den uformelle sektor og altså ikke har nogen formel ansættelse, der garanterer dem en fast indtægt.
- Det forventes, at du undgår social kontakt i et samfund, hvor det er umuligt bare at holde sig hjemme, siger den peruvianske læge Elmer Huerta til tv-stationen CNN.
Og når kun halvdelen af befolkningen har adgang til et køleskab, så er det en nødvendighed at tage en daglig tur til det lokale marked for at stå i kø efter dagligvarer, tilføjer han.
Heller ikke derhjemme er det nemt at isolere sig: Omkring 30 procent af befolkningen bor under forhold, hvor de sover mere end fire i samme rum.
Tallene ligner hinanden
Det betyder, at det ikke er lykkes Peru at begrænse smittespredningen.
Brasilien og Peru er henholdsvis nummer et og to på opgørelsen over, hvilke lande i Sydamerika der har flest registrerede smittede og døde som følge af covid-19.
Brasilien med 212 millioner indbyggere har registreret 23.522 covid-19 dødsfald, mens Peru med 33 millioner indbyggere har registreret 3629 dødsfald. Det betyder, at de to lande har samme antal døde per én million indbyggere (henholdsvis 111 per million i Brasilien og 110 per million i Peru).
Isoleret i Amazonas
Coronasmitten i Peru er mest udbredt i de fattige kvarterer i hovedstaden Lima og i de isolerede samfund i Amazonas.
Eksempelvis i byen Iqutos i det nordlige Peru, der menes at være den største by i verden, som man ikke kan køre til i bil. Alle forsyninger til den isolerede jungleby skal flyves ind, og det har ført til katastrofale mangler på medicinsk udstyr og ilt til patienterne.
- Vi gennemlever en katastrofe. De fleste ofre dør af mangel på ilt. 90 procent af dødsofrene her dør på grund af mangel på medicin og medicinaludstyr, siger Graciela Meza, der leder det regionale sundhedskontor til The Guardian.
- Vi kan kun bebrejde vores frygtelige myndigheder for deres korruption og årtiers manglende investeringer i sundhed, tilføjer hun.
Sundhedsystemet i Iqutos er voldsomt overbelastet. Det lokale sygehus har 180 sengepladser, men fem gange så mange indlagte patienter.
Hård linje og hjælpepakker
Regeringen i Peru fastholder den skrappe indsats overfor coronasmitten. Mandag varslede præsident Martin Vizcarra en hårdere linje over for folk, der overtræder afstandsreglerne på lokale markeder.
- Den form for individualistisk, egoistisk opførsel er præcis det, der har bragt os i denne situation. Ikke bare i Peru, men i hele verden, sagde han.
Samtidig forsøger regeringen at afbøde konsekvenserne for befolkningen med en omfattende hjælpepakke, der i størrelse svarer til 12 procent af landets bruttonationalprodukt, skriver Reuters.
Men selv denne hjælpende hånd risikerer at gøre smittespredningen endnu større, forklarer den peruvianske økonom Kristian Lopez Vargas.
Det er nemlig kun 38 procent af den voksne befolkning i landet, der har deres egen bankkonto, så uddelingen af penge fra hjælpepakkerne har ført til et stormløb på landets banker.
- Det var ikke svært at forudse folks opførsel, når de forsøgte at få del i hjælpen. Politikken betød faktisk unødvendig skade, fordi den lokkede folk til at samles i store forsamlinger i bankerne, siger økonomen til CNN.