Dansk nazilæge ville kurere homoseksualitet - nu giver han og en ny pengeseddel Argentinas regering hovedpine
Motivet på en ny pengeseddel i Argentina trækker tråde til tidligere dansk nazist. Landet har aldrig taget et opgør med sin mørke fortid, lyder det.
Kan man hylde en tidligere politiker på en pengeseddel, når han havde tætte forbindelser til den danske nazist og læge Carl Værnet, der forsøgte at kurere homoseksualitet i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig?
Det spørgsmål diskuteres i Argentina, efter at centralbanken for få dage siden offentliggjorde designet af en ny 5000-peso-seddel (500 danske kroner).
På sedlen er Argentinas første sundhedsminister Ramón Carrillo afbildet. Det valg burde ikke være kontroversielt, når man ser på Carrillos imponerende resultater. Han bliver kaldt faderen til Argentinas sundhedsvæsen, fik udslettet malaria i landet og halveret børnedødeligheden i sin embedsperiode.
Men valget er alligevel kontroversielt.
Kritikerne - og dem er der mange af - mener nemlig, at valget af Ramón Carrillo, udstiller Argentinas manglende opgør med landets venligtsindede politik over for nazister under og efter Anden Verdenskrig.
Carrillo hyrede her den danske læge Carl Værnet som særlig rådgiver efter, han havde udført eksperimenter på homoseksuelle i den tyske koncentrationslejr i Buchenwald i 1944. Siden udviklede de to læger et tæt forhold.
Måske var Carrillo ikke nazist, men han havde tætte forbindelser til en dansk en af slagsen, og nu får Carrillos så lov at pryde landets mest værdifulde pengeseddel.
Har Argentina intet lært?
Hyldesten til Ramón Carrillo får kritik fra flere sider.
Israels og Storbritanniens ambassadører i landet, spørger, om Argentina intet har lært.
- Når vi siger "aldrig mere" i forbindelse med Holocaust, giver det ikke mening at mindes en, der som minimum billigede nazismen, skriver Israels ambassadør på Twitter.
Lige så tager Storbritanniens ambassadør i Argentina afstand fra beslutningen om, at Carrillo skal pryde en af landets sedler.
- Vi bør ikke mindes nogen, der deltog i denne mørke periode, skriver han på Twitter.
Menneskerettighedsforkæmperen Peter Tatchell, der har særligt fokus på homoseksuelles rettigheder, undrer sig over, at et demokrati som Argentina hylder en mand, der hjalp Carl Værnet:
- Carrillo sponsorerede Carl Værnet og lod ham forsætte sin forskning i, hvordan homoseksualitet kunne udslettes. Carrillo har ikke kunnet undgå at kende til Værnets forbrydelser. Hvorfor hylder et demokrati som Argentina dog ham, skriver han til TV 2.
Også Simon Wiesenthal-centeret, der jager nazistiske krigsforbrydere langer hårdt ud efter den argentinske regering:
- Vi tager kraftigt afstand fra valget af Carrillo på landets højeste pengeseddel. Det tilsværter Argentinas image.
Nazister var mere end velkomne i Argentina
Med præsident Juan Peron i spidsen tog Argentina imidlertid imod en række nazister efter krigen.
Her kunne de leve i fred og fordragelighed i landet uden frygt for udlevering efter Anden Verdenskrig. De skulle blot stille deres hjerner til rådighed.
Mindst 12.000 krigsforbrydere flygtede til Argentina og blandt de mest berømte nazister var lægen Josef Mengele, der blandt andet udførte medicinske forsøg på tvillingebørn i Auschwitz og Adolf Eichmann, der var en af hjernerne bag massedeportationer af jøder.
Også Carl Værnet greb chancen og flygtede til Argentina, da han i 1947 var i Sverige for at modtage lægebehandling.
Ikke nok med at Værnet dermed undgik retsforfølgelse.
Han blev også umiddelbart efter sin ankomst hyret af Carrillo, hvor han blev en af den argentinske ministers nærmeste fortrolige.
Kuren mod homoseksualitet
Værnet havde de foregående år arbejdet som læge i koncentrationslejren Buchenwald.
Her lød hans opgave lige så simpel, som den var grusom: "Kurer" homoseksualitet.
Det var et formål, som særligt Nazi-Tysklands politichef Heinrich Himmler var optaget af.
Han var en fanatisk hader af homoseksualitet, og interesserede sig personligt for Carl Værnets forskning.
Værnet udviklede en såkaldt kunstig kirtel, der som en p-stav kontinuerligt kunne dosere testosteron i homoseksuelle mænd. Det skulle give lysten til kvinder tilbage.
Værnet noterede sig forsøg på mindst 17 mænd mellem 23-60 år, der sad i Buchenwald for kriminalitet eller homoseksualitet.
Efterfølgende holdt man omhyggeligt øje med forsøgspersonernes adfærd.
Her et uddrag fra en journal:
- 27. oktober 1944: Stærke erektioner, godt humør.
- 28. oktober 1944: Igen erektioner, tanker om piger.
Da Værnet efterfølgende kom til Argentina kunne han under Carrillos vinger fortsætte "sit videnskabelige speciale".
Her fik han overbevist Carrillo om det kommercielle potentiale i den kunstige kirtel og fra 1947-1949 arbejdede han for regeringen for derefter at åbne egen lægepraksis i Argentina. Det fremgår af bogen 'Værnet - den danske læge i Buchenwald'.
Regering: Et angreb på Carrillo er et angreb på Argentina
Argentinas regering i dag er erklærede såkaldte peronister - de identificerer sig altså med tidligere præsident Juan Peron, der ledte landet, mens Carrillo var sundhedsminister.
De har derfor affejet kritikken, og hæfter sig ved de gode ting Carrillo gjorde uden at nævne Værnet med et ord.
- Angriber man Carrillo, angriber man ikke kun en peronist, men også den førte politik. Carrillo er blandt de fem til ti personer, der gjorde mest for det her land. Stiller man spørgsmål ved ham, fører det til et kollektivt selvmord, skriver Argentinas udenrigsminister i et indlæg med overskriften "Carillo havde været stolt".
Landets sundhedsminister har også været på barrikaderne. Ifølge ham afslører debatten om Carrillos forhold til Værnet højst et selvhad.
- Kære Ramón Carrillo. Tilgiv dem. Det er det gamle had mod det nationale, der vender tilbage, skriver han på Twitter.
Også Carl Værnets barnebarn Victoria Dolmann har på Facebook taget sin bedstefar i forsvar.
- Frem til 1990 blev homoseksualitet anset for værende en mental sygdom af Verdenssundhedsorganisationen. Indtil da troede man, det kunne kureres, skriver hun og tilføjer:
- Stedet hvor han foretog sine undersøgelser kan diskuteres, men man skal huske den historiske kontekst.
Journalist: Landets modtagelse af nazister er stadig tabu
Den argentinske journalist Uki Goñi skriver for The Guardian og har skrevet bogen The Real Odessa, der beskæftiger sig med fragten af nazister til Argentina efter krigen.
Ifølge ham er samarbejdet mellem Argentinas regering og en række topnazister stadig ikke noget man taler om.
- Nazismens historie i Argentina er stadig et tabu - det har måske aldrig været større, siger han.
Derfor har regeringen ikke lyst til at konfrontere Carrillos eventuelle samarbejde med Værnet.
- Den nuværende regering har vendt det til et spørgsmål om, hvor vidt Carrillo var nazist eller ej, men det er ikke diskussionen, for det var han ikke. Men han gav arbejde og holdt hånden over en nazist, og den diskussion vil regeringen ikke tage, siger han til TV 2.
Ifølge Goñi har debatten om samarbejdet med Nazi-Tyskland svære vilkår.
Kritikere af Carrillo fra oppositionen affejes som værende anti-peronister, mens folk med sympati for peronismen, der stadig kritiserer Carrillo anklages for landsforræderi.
- Argentina benægter deres samarbejde med nazisterne i endnu højere grad en tidligere. Med pengesedlen relativiserer de enten Værnets forsøg i Buchenwald, eller de forsøger at påstå, at Carrillo ikke var klar over, at Værnet var nazist trods sin status som særlig rådgiver til Carrillo, siger han og fortsætter:
- Et job, hvor han blandt andet blev bedt om at forsætte sin research, på det område han havde specialiseret sig i.
Den omtalte 5000-peso-seddel er sendt i trykken, men er endnu ikke sendt i omløb.
Behovet for den ny seddel skyldes landets inflation, der i år ventes at være på 50 procent.