Video med corona-øvelser går viralt - men virker de?
Danske eksperter ser flere gavnlige effekter af vejrtrækningsøvelserne, men understreger, at de ikke kan beskytte mod virussen.
Da den britiske læge Sarfaraz Munshi filmede sig selv demonstrere vejrtrækningsteknikker, som skulle være gavnlige for covid-19-patienter, regnede han med, at kun hans familie og bekendte ville se den.
Men nu er videoen er set over fire millioner gange på Youtube, og flere kendte har delt den på de sociale medier.
Blandt andet har den amerikanske nyhedsvært Chris Cuomo fortalt, at han har fået bugt med virussen ved hjælp af vejrtrækningsteknikken, og kvinden bag Harry Potter, J.K. Rowling, har tweetet, at teknikken har hjulpet mod hendes mulige symptomer på covid-19. Forfatterens tweet er blevet liket 58.000 gange.
Spørgsmålet er, om teknikken virker?
Ifølge danske eksperter er svaret både og. Øvelserne kan lindre, men ikke kurere eller forebygge covid-19, lyder det.
Slim og seks dybe indåndinger
I videoen fortæller Sarfaraz Munshi, der arbejder på Queen's Hospital i London, hvordan man skal tage seks dybe indåndinger, hvor man holder vejret fem sekunder mellem hver. Efter den sjette skal man afslutte med et host, hvor munden dækkes til.
Derefter skal processen gentages, og så skal man lægge sig på maven i en seng og tage dybe indåndinger i ti minutter.
Coronavirussen er en virus, der rammer lungerne. I de mildeste tilfælde oplever patienterne en besværet vejrtrækning ved dagligdags gøremål, mens de sværeste tilfælde ender i respirator for at få ilt nok i lungerne.
Idéen bag Sarfaraz Munshis øvelser er, at man kan træne og udvide den nederste del af lungerne og løsne eventuel slim, der så kan hostes op. Det gør vejrtrækningen lettere og mindsker risikoen for betændelse.
Og virker det så?
TV 2 har talt med flere eksperter, der alle understreger, at man ikke kan blive kureret for covid-19 af videoens teknikker. Man kan heller ikke erstatte lægebesøg med vejrtrækningsøvelser, og øvelserne forebygger ikke smitte, lyder det.
Men der kan være fordele ved at lave øvelserne, og det kan være fint at træne sin vejrtrækning, hvis man er smittet eller i risikogruppe, lyder det fra Linette Marie Kofod, der er specialeansvarlig respirationsfysioterapeut på Hvidovre Hospital.
Blandt andet åbner de dybe vejrtrækninger lungerne op og hjælper til en bedre ventilation, mens tippet med at lægge sig på maven også er en teknik, man særligt anvender til behandling af covid-19-patienter.
- Der har han helt ret, siger hun.
Kan ikke skade
Der er ingen bivirkninger ved de simple vejrtrækningsøvelser, så selv om de ikke kan kurere covid-19, kan de heller ikke gøre skade.
Linette Marie Kofod anbefaler, at man udover vejrtrækningen også træner sit kredsløb og spænder af i kroppen.
- Tit kan man blive ret spændt, hvis man bruger mange kræfter på at trække vejret eller hoster, så det handler om at udvide lungerne og løsne kroppen, siger hun.
At videoen med den engelske læge er gået viralt, kan skyldes, at folk er meget opmærksomme på, hvordan coronavirussen rammer, føles og kan bekæmpes. Det fortæller Anne Brandt, der er direktør i Lungeforeningen.
Her har man oplevet en meget stor interesse fra både raske og lungesyge danskere, der er bekymrede for, hvordan de har skullet forholde sig til virussen.
- Vi er blevet kimet ned, siger Anne Brandt.
Bruges som behandling af anden sygdom
Vejrtrækningsøvelser bliver brugt som behandling af andre sygdomme - for eksempel lungesygdommen KOL. Men sammenlignet med covid-19 rammer KOL lungerne så godt som modsat, fortæller Linnette Marie Kofod.
- Covid-19 giver stive lunger, hvor man har svært ved at få luften ind. Hos KOL-patienter bliver lungerne slappe, så det er svært for luften at komme ud igen, siger hun.
Vejrtrækningsøvelser, hvor KOL-patienterne spidser læberne og puster langsomt ind, kan give en dybere og roligere vejrtrækning.
Men selvom spidse læber og vejrtrækning kan være en vej til lindring af åndenåd hos patienter med KOL, så har teknikken samme begrænsning som behandling som ved covid-19.
- Det kan ikke helbrede eller forebygge. Desværre - det havde ellers været både fedt og nemt, hvis det kunne skabe et panser mod sygdommen, siger Linette Marie Kofod.