Er coronakrisen og Brexit mere, end EU kan klare?
Næsten halvdelen af italienerne ønsker at træde ud af EU.
Mens EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank tirsdag sætter tal på alvorligheden af coronakrisen i EU, er der også andre alarmklokker, der ringer.
Uligheden mellem nord og syd og manglen på solidaritet i EU har fået næsten halvdelen af italienerne til at ønske et "Ital-Exit" oven i Storbritanniens Brexit.
Vreden i Italien kommer, samtidig med at der spændes ben for EU både i det altdominerende Tyskland og i de to vigtigste lande i Østeuropa, Polen og Ungarn.
Det er tendenser, der har fået både ledende politikere og førende intellektuelle til at spørge, om coronakrisen oveni Brexit-krisen er ved at flå den indre solidaritet mellem de 27 EU-lande i stykker.
Skuffelsen i Italien
Vreden og skuffelsen i Italien er intens trods den EU-positive regering i Rom. Vreden hænger sammen med den beskedne hjælp, landet har fået nordfra under coronakrisen.
Det italienske analyseinstitut Termometro Politico kan nu konstatere, at holdningen til EU-samarbejdet styrtdykker i Italien. I året 2000 var kun ni procent mod EU, og sådan har det været i årtier.
Men nu er 44 procent af italienerne klar til at følge Storbritannien på vejen ud.
- Italienerne føler sig forrådt, siger Gianluca Borrelli fra Termometro Politico.
Skuffelsen skyldes ikke kun coronakrisen. Italienerne er også opmærksomme på, at de i euroen har mistet den økonomiske frihed, de havde tidligere – nemlig til at kunne devaluere sig ud af enhver krise.
Nu skal de leve op til eurokrav om sparsommelighed og produktivitet. Og det er ikke lykkedes, siden euroen blev indført.
Østlande underminerer
I Østeuropa udfordres de grundlæggende demokratiske værdier i både Polen og Ungarn. Og de to lande støttes af en udbredt irritation over, at landene i vest altid sætter dagsordenen.
Det har fået den mest anerkendte Østeuropa-kender til at advare om, at EU står i en "eksistentiel krise".
Det er Timothy Garton Ash, professor i europæiske studier på Oxford Universitet, som ser udfordringen fra Østeuropa som endnu mere farlig end Brexit. Hans advarsel kommer, samtidig med at tidsskriftet The Economist i sit seneste nummer konkluderer, at "EU er faret vild".
I et interview med magasinet Politico betegner professor Garton Ash tilmed styret i Ungarn som et ”diktatur” og dermed som tegn på, at et enkelt land kan slippe af sted med at blæse på de demokratiske værdier i EU.
Kritikken fra professoren er vejer tungt i Bruxelles. Han er tilmed i Time Magazine udnævnt at være til en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.
Tyskland underminerer
Men også den tyske forfatningsdomstol underminerer tiltroen til EU. Den har netop underkendt EU-domstolens godkendelse af Den Europæiske Centralbanks hjælpepakker gennem de seneste fem år.
Det er et oprør mod fælles retsregler i EU, som aldrig før er set.
Forfatningsdomstolen har hermed sagt, at samtlige 27 lande kan ignorere beslutninger, der kommer fra EU.
Og dermed har de tyske dommere styrket både Ungarn og Polen, som renser ud i deres egen højesteret uden hensyn til protesterne og trusler om retssager fra Bruxelles.
Svaret fra EU's unge
Det er denne triste baggrund, der har fået professor Garton Ash og hans researchere til at se på, hvad specielt de unge i EU i dag ønsker af nyt efter de to gennemgribende kriser.
De to mest dybtgående bud går fuldstændigt på tværs af den politik, som man i år hører fra EU-topmøder og fra de løbende konferencer blandt de 27 finansministre.
- For det første er der overvældende støtte til at indføre borgerløn. Det går 71 procent af den unge generation ind for, og det afspejler de unges dybtgående pessimisme med hensyn til at finde et varigt arbejde.
- For det andet - og mest chokerende, siger professoren - går over halvdelen af unge europæere ind for at få autoritært styre. Det er 53 procent, der udtrykker denne mistro til, traditionelle demokratier kan klare for eksempel klimaets udfordringer, viser undersøgelsen.
Derfor konkluderer Oxford-professoren, at statsministre og præsidenter i Europa må præsentere nye visioner, for eksempel mere fokus på økonomisk og socialt retfærdig politik.
Og så skal de mange milliarder, der nu rulles ud som reaktion på coronakrisen, også bruges til grøn omstilling – ikke kun til at få fabrikkerne i gang igen. De unge kræver en verden, der hænger sammen.